Nyhedsklip

Skrevet af

24. februar, 2015

100.270.616 kroner samlede danskerne ind til årets Danmarks Indsamling, afsluttet 31. januar, som støtte til en række humanitære hjælpeorganisationers projekter. Bl.a. bidrog landets børnebiblioteker og deres Palles Gavebod sammen med landets skoler og DR Ramasjang/Ultra med opfordring til alle børn om at gøre en god gerning. For hver god gerning børnene udførte, gav Ole Kirks Fond 25 kroner. Fondens beløb til Indsamling 2015 blev på 5.293.175 kroner.

Ny strategi for Københavns Biblioteker omfattende 2014-2019, er en del af kommunens 2015-budgetaftale. Strategien og kommunens bibliotekspakke "Styrk borgerne", en treårig handlingsplan for fusionen og integrationen mellem Kultur- og fritidsforvaltningen og Københavns Borgerservice fra juni 2014, skal skabe fremtidens – anderledes og bedre – biblioteker og borgerservice gennem teknologi og inddragelse af borgerne. F.eks. skal det digitale bibliotek udbygges og bl.a. e-bogstitlerne firedobles til ca. 25.000 i 2018.

Biblioteksstandarder i Danmark – november 2014, udarbejdet af Preben Aagaard Nielsen, Kulturstyrelsen, og Leif Andresen, Det Kongelige Bibliotek, giver et aktuelt overblik over udvikling og implementering af standarder på biblioteksområdet i Danmark, inkl. dansk deltagelse i international biblioteksstandardisering. Standardisering er ikke et mål i sig selv, fastslås det, men skal skabe transparens og sikre effektivitet samt genbrug af viden, så sektoren undgår spild og minimerer omkostninger via koordinerende samarbejde.

2015 markeres 100-året for 1915-Grundloven, et gennembrud for den lige og almindelige valgret til både mænd og kvinder. Med den fik kvinder og tyende uden egen husstand ret til at stemme. For at opnå valgret skulle man være fyldt 25 år, have indfødsret og fast bopæl i landet. Det markerer Regeringen og Folketinget i hele 2015 med fokus på ligestilling, demokrati og samfundsdeltagelse i dagens Danmark. Følg med på www.100aaret.dk – og deltag selv.

Demokrati er ikke en tilskuersport

Demokratiet skal bruges og trænes i hverdagen: Når vi lytter til mennesker, vi ikke er enige med og engagerer os i lokalsamfundet

Fra analoge længsler til demokratifitness

Fra Folkemødet på Bornholm til Kulturmødet på Mors har bibliotekerne sat læsning, demokrati og den grønne omstilling på dagsordenen.

Når magten skal udredes – igen!

Et samlet Folketing har sat gang i Magtudredningen 2.0 – en stor opdatering af den analyse af det danske folkestyre, der første gang blev lavet omkring årtusindskiftet.

Meget større potentiale i kulturlivet!

Vi er kun lige begyndt at skrabe i overfladen af kulturlivets potentiale, siger Dansk Kulturlivs afgående direktør, Jakob Sørensen, om kulturlivsalliancen og samarbejdet.

Ny standard for materialevalg med kunstig intelligens

Men det skal fortsat være bibliotekaren, der har det sidste ord. Kunstig intelligens skal ikke erstatte, men understøtte!

I København rykker den smalle litteratur

”Det sædvanlige biblioteksrum er langt mere mystificerende for ikke-brugere, end vi tror.

Litteraturuge for voksne på Aalborg Bibliotekerne

“I kan umuligt lave et bedre program til næste år”. Vi accepterer udfordringen!

Festival forbinder mennesker og lokalsamfund

En varm lørdag i maj slog over 1.000 gæster vejen forbi Roskilde Bibliotek og Kreativt hus for børn til den årlige Roskilde Litteraturfestival