Nyhedsklip

Skrevet af

13. august, 2015

Med Folketingsvalget 2015 torsdag den 18. juni fik vi ny venstreregering og den garvede landspolitiker og tidligere minister Bertel Haarder som kulturminister. Danmarks Biblioteksforening hilser Bertel Haarder velkommen og ser frem til samarbejdet om de mange aktuelle spørgsmål fra e-bogsproblematikker, EU copyright-reform til videreudvikling af landets folkebiblioteker.

E-bogen mest populær i de større byer, mens de mindre samfund sætter stor pris på biblioteket som mødested. Det viser DB sommerundersøgelse 2015, db.dk. Også at gode kulturtilbud trækker veluddannede til kommunerne.

Dokk1 blev åbnet med kongelig deltagelse og megen festivitas lørdag den 20. juni.De besøgende vælter ind. Første måned viser et besøgstal på 120.000. Heraf havde omkring 9.000 ærinde til Borgerservice. Besøgstallet i det gamle hovedbibliotek var sidste år ca. 40.000. Dermed følger Dokk1 successen op fra Moesgaard Mu-seum og Aros, der også er publikumsmagneter.

Bogforum 2015 processen er i fuld gang. Bibliotekerne gentager succesen fra sidste år med en kæmpestor fælles stand. Hele 18 biblioteker samt eReolen.dk er med i år mod 11 biblioteker i 2014. Sponsorer er igen DBC, BF og HK og naturligvis DB, som projektansvarlig. DB og arbejdsgruppen laver et stort scene-program og messens flotteste udstilling om Det Digitale Bibliotek.
Til dine brugere og kolleger, til fagfolk og politikere af alle slags. På gensyn den 6. til 8. november på standen Danmarks Biblioteker i Bella Center.

E-bøgerne kommer. Rigets tilstand. Flere aviser har i løbet af sommeren haft ledere og indslag om biblioteket og dets udvikling. Bl.a. skriver Politiken i sin leder den 4. juli: ”Bogfolk må omfavne et marked i forvandling. Bøger læses oftere digitalt. Det er mildest talt ikke bogbranchens skyld, at det er nu mere end hver 10. skønlitterære bog, der læses digitalt. Det er en udvikling, forbrugerne har skabt på trods af branchens benspænd, ikke mindst over for bibliotekernes digitale portal, eReolen.Det handler om det hastigt voksende e-bogs-marked, der sammen med lydbøger tegner sig for knap 8 % af markedet, alene inden for skønlitteratur 12 procent. Flere og flere læsere dropper de papirbøger, der lige siden Gutenbergs revolution af bogtrykkerkunsten har gjort verden til et rigere sted. I stedet vælger de at læse litteratur på iPads og e-readere. Det bliver verden ikke til et fattigere sted af. Om forlagene bliver fattigere, er en anden snak, og denne usikkerhed omkring indtjening har i mange år fået forlagene til at forhale udviklingen i stedet for at fremskynde den.”
Januars eReolen-aftale, og sommerens Lindhardt og Ringhof-udmelding om digitalisering af gl. titler sætter skub i en udvikling, både stat og fonde burde støtte mere aktivt.

Demokrati er ikke en tilskuersport

Demokratiet skal bruges og trænes i hverdagen: Når vi lytter til mennesker, vi ikke er enige med og engagerer os i lokalsamfundet

Fra analoge længsler til demokratifitness

Fra Folkemødet på Bornholm til Kulturmødet på Mors har bibliotekerne sat læsning, demokrati og den grønne omstilling på dagsordenen.

Når magten skal udredes – igen!

Et samlet Folketing har sat gang i Magtudredningen 2.0 – en stor opdatering af den analyse af det danske folkestyre, der første gang blev lavet omkring årtusindskiftet.

Meget større potentiale i kulturlivet!

Vi er kun lige begyndt at skrabe i overfladen af kulturlivets potentiale, siger Dansk Kulturlivs afgående direktør, Jakob Sørensen, om kulturlivsalliancen og samarbejdet.

Ny standard for materialevalg med kunstig intelligens

Men det skal fortsat være bibliotekaren, der har det sidste ord. Kunstig intelligens skal ikke erstatte, men understøtte!

I København rykker den smalle litteratur

”Det sædvanlige biblioteksrum er langt mere mystificerende for ikke-brugere, end vi tror.

Litteraturuge for voksne på Aalborg Bibliotekerne

“I kan umuligt lave et bedre program til næste år”. Vi accepterer udfordringen!

Festival forbinder mennesker og lokalsamfund

En varm lørdag i maj slog over 1.000 gæster vejen forbi Roskilde Bibliotek og Kreativt hus for børn til den årlige Roskilde Litteraturfestival