Nyt bibliotekstilbud: Lån en bog i Arena Randers

Foto: Arena Randers.

Skrevet af

14. august, 2023
Download hele magasinet som pdf:

I dag betjenes de ca. 100.000 indbyggere i Randers af tre filialer, en bogbus og selvfølgelig hovedbiblioteket. Fra sensommeren 2023 får borgerne en ekstra mulighed for at låne en bog. Et nyt Arenabibliotek skal flytte biblioteksoplevelsen direkte ud til de mange idrætsaktive og kulturforbrugere, der besøger arenaen.

Fokus på øget livskvalitet

To af Randers’ store kulturinstitutioner går sammen om at skabe et biblioteksrum i Arena Randers. Målet er ikke alene at lave et nyt rum med masser af inspiration, men også et nyt mødested i byen. Arenabiblioteket placeres tæt ved caféen med god adgang fra både hovedindgang og indgangen fra Sjællandsgade. Alle vil kunne bruge det nye bibliotek – også selv om de ikke skal andet i arenaen. “Vores fælles formål er at skabe noget, der samler mennesker”, siger Lone Føgh Westphall, bibliotekschef i Randers.

”Arenabiblioteket er et smukt eksempel på kulturel deleøkonomi. Vi ønsker, at gæsterne vil værdsætte og bruge muligheden til at blive inspireret og tage ejerskab for det rum, som biblioteket og byens arena tilbyder i fællesskab. Vi håber, tilbuddet bidrager til at øge livskvalitet”, fortæller Morten Arnesen, direktør for Arena Randers.

Arena med bibliotek

Materialerne i Arenabiblioteket vil kunne lånes meget nemt med app’en ”Biblioteket”, som man kan downloade og logge sig ind med i Randers Bibliotek. Det nye rum skal være indbydende og indrettes med siddepladser, hyggekroge og et bredt udvalg af spændende, lærerig, hyggelig og interessant litteratur. ”Vi starter med at blande en pakke af gode romaner, sportsbiografier, børnebøger, livsstilsmagasiner og meget mere, som vi håber vil interessere brugerne af Arena Randers. Viser det sig, at borgerne efterspørger noget andet, vil vi selvfølgelig lytte og justere udvalget”, lover bibliotekschefen.

Arenabiblioteket indvies den 30. august i år.                                           

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.