OBAMAs Bibliotek. NEXT Library 2019

Skrevet af

13. august, 2019

– Vi ønsker at skabe en ny, innovativ og inkluderende model for en social og kulturel institution med vægt på borgerinddragelse. For udvikling og til understøttelse af stærke fællesskaber og communities og hertil findes ikke noget bedre instrument end et folkebibliotek.

Det skal ske i forlængelse af Barack og Michelle Obama’s virksomhed i præsidentperioden, fortalte Louise Bernard, funding director for OBAMA Presidential Center’s museum under Obama Foundation i sin keynote-tale mandag eftermiddag på NEXT om det kommende Obama Presidential Center. Bernard har tidligere været direktør for udstillinger ved New York Public Library.

Når dørene til Obama Presidential Center i Jackson Park, Chicago South Side, formentlig åbner en gang i 2021, vil lokale såvel som besøgende fra hele verden opleve dels et museum i verdensklasse, der ikke alene markerer USA’s 1. afroamerikanske præsident fra januar 2009 til 2017, Barack Obama, men også virke som et offentligt møde- og aktivitetssted. Samtidig bliver her også mulighed for at opleve en filialafdeling af Chicago Public Library.

Et South Side Campus – for alle
Det er således Barack Obama’s og tidligere first-lady Michelle Obama’s intention at skabe noget helt andet end de kendte præsidentbiblioteker. Hverken et forsknings- eller et memorialbyggeri men et levende sted og et center med en aktiv rolle i lokalsamfundet – og gerne langt ud over dette – beliggende i Jackson Park, Chicago South Side. Her havde Barack Obama sit første rigtige job i en kirkelig hjælpeorganisation, som hjalp arbejdsløse i fattige kvarterer, mødte sin kone, har fået sine børn, og hvorfra han blev valgt ind til Illinois Senat i 1996, og boede til han blev præsident. Som han selv har sagt det: “I became president because of the South Side.”

Det er den tidligere præsidents håb, at centret kan bidrage til at skabe ny udvikling, styrke økonomi og bringe nyt håb i området og langt udover dette. Gennem programaktiviteter f.eks. for unge som kommende samfundsledere.

Obama Foundation, der står bag center og programmer, har en mission om, at “- inspire and empower, and connect people to change their world”. Ud fra en grundlæggende tro på, at almindelige mennesker, der samarbejder, kan ændre deres vilkår til det bedre – for ‘ved at samarbejde, kan man opnå mere end alene’.

Nærhed, community og library
Tod Williams Billie Tsien Architects har tegnet projektet, og dets koncept siges bl.a. at være inspireret af Dokk1. Et aspekt, som man i planlægningen af centret har stort fokus på, er proximity, nærhed, og dette elements betydning for udvikling og understøttelse af stærke fællesskaber og communities. Og hertil er der ifølge Louise Bernard ikke noget bedre instrument end et folkebibliotek.

 

Omtalen er bragt i Danmarks Biblioteker nr. 4, 2019.

Derfor har man indledt et partnerskab med Chicago Public Libraries. Dets strategiske udviklingschef, Mary Ellen Messner, var også på NEXT. De to blev efterfølgende interviewet af Marie Østergård, chef for Dokk1 og Aarhus Bibliotekerne, om netop samarbejdet og om mulighederne for derigennem at understøtte missionens udfoldelse i South Side.

Meget konkret i planlægningen arbejdes desuden med design-thinking metoden, som også Dokk1 arbejder med og har gjort det længe, faktisk fra start i et samarbejde med Chicago Public Library. Oprindelig med afsæt i 1. mio. dollars doneret af Bill & Melinda Gates Foundation i 2013, for hvilke man sammen med virksomheden IDEO i årene efter udviklede et Design Thinking Toolkit med inddragelse af brugere og borgere tidligt i planprocesser, i dag oversat til 15 sprog.

Fundraising og forberedelser til det nye præsidentielle center startede i 2017, efter Barack Obama officielt fratrådte som præ-sident og blev efterfulgt af Trump, valgt november 2016, den 20. januar. Centret forventes åbnet 2021. Idéen med at etablere et såkaldt Presidential Library går angiveligt tilbage til præsident Franklin Roosevelt, der donerede sine personlige Presidential Papers, diverse arkivalier fra præsidentperioden 1933-1945, til USA’s regering.

 

Om Obama Presidential Center
Der om få år vil kunne besøges i Jackson Park, South Side i Chicago.
Det omfatter ud over en plaza, park og sportsfaciliteter også tre centrale bygninger:

The Museum Tower er centrets hovedbygning. De nederste etager vil rumme det præsidentielle arkiv, stort set digitalt, samt udstillinger, der fortæller Obamas egen historie set i konteksten af USA’s historie, borgerrettighedshistorie, afroamerikansk historie og Chicago's historie. Resten af bygningen vil blive fyldt med andre offentlige rum og kontorer, og får en top-etage med observationsrum samt en enestående udsigt over Lake Michigan og Jackson Park med fri adgang for offentligheden.

The Forum, en to-etagers bygning, skal tilbyde mødefaciliteter, hvor folk med alle slags sociale og uddannelsesmæssige baggrunde kan mødes omkring centrets mange programmer. Her bliver også auditorium med forestillinger, vinterhave og restaurant. Endvidere er der planer om et undervisningskøkken i sammenhæng med en frugt- og grøntsagshave. Størstedelen af denne bygning vil, som det siges, udgøre et lokalt campus, være gratis og åbent for alle.

The Library, en tredje bygning på campus, bliver en stor biblioteksfilial under Chicago Public Libraries. Biblioteket skal bl.a. rumme en særlig samling med fokus på borgerskab og derudover i samarbejde med centret varetage forskellige tilbud og programmer i relation til museets fokus og med det formål at engagere borgerne som aktive medlemmer af samfundet, jobsøgning og meget andet. Her vil være rum til studier, læsning og f.eks. lektiehjælp samt åbne arealer til programmer og aktiviteter, et børneområde og plads til et program kaldet YOUmedia, hvor teenagere kan ’udforske verden og deres egen kreativitet ved hjælp af nye teknologier’.

Byggeplanerne har været forsinket undervejs bl.a. som følge af indsigelse i forhold til placeringen i Jackson Park fra The Cultural Landscape Foundations formand Charles A Birnbaum.

Læs mere om centret på kortlink.dk/ymm4

og www.obama.org.

 

 

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...