Odense i front for stort EU-projekt om kultur og demens: Dementia in Cultural Mediation

Skrevet af

14. april, 2020

I en årrække har Odense Bibliotekerne haft et udvalg af biblioteks-og kulturtilbud til demensramte brugere, og i september 2019 indtog Odense rollen som projektejer for projektet Dementia in Cultural Mediation – et Erasmus+-projekt mellem fire partnerlande.

Da Odense Biblioteker og Borgerservice (OBB) i september 2019 officielt igangsatte projektet Dementia in Cultural Mediation (DCUM), var det resultatet af et langt og målrettet arbejde. Både på udlåns- og aktivitetsniveau med udlån af erindringskasser og duftbibliotek til demenscaféer for demensramte og deres på-rørende, og på projektniveau, hvor OBB det seneste 1½ år været leder af det nationale udviklingsprojekt Sans for litteratur, støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

DCUM er summen af inspiration fra både de lokale og nationale udviklingsindsatser samt en samfundsudvikling, som viser, at et stigende antal mennesker i Danmark og EU rammes af demens. Projektet er baseret på det potentiale, der ligger i anvendelsen af kulturelle aktiviteter til at skabe social inklusion og øget livsglæde for demensramte, og bygger på antagelsen om, at fællesskaber om kulturaktiviteter kan bidrage til øget trivsel og bedre livskvalitet for demensramte. At kulturelle aktiviteter sætter rammerne for nye lokale fællesskaber omkring litteratur, kunst og kreativitet.

Projektets mål er at bidrage med kompetenceudvikling for kulturformidlerne i institutioner som f.eks. biblioteker, museer og civilsamfundsorganisationer igennem udveksling af metoder og tilrettelæggelse af kulturformidling og aktiviteter for demensramte.

Tænk internationalt i den specifikke kontekst

At Odense Bibliotekerne ser ud over landegrænserne for at øge projekt-idéens potentiale, er også resultatet af års målrettet fokus. Den internationale vinkel ligger i naturlig forlængelse af udgivelsen af grønbogen Internationalisering i de danske folkebiblioteker i samarbejde med Roskilde Bibliotekerne i 2018.

Demensudviklingen er et internationalt problem. DCUM-projektet er et klart eksempel på, at et nationalt fokus gribes lokalt på både medarbejder- og ledelsesniveau og samtidig sættes i en international kontekst. Leder af Udvikling i OBB, Steffen Nissen, uddyber: “Vi er en del af en mere og mere globaliseret verden, og derfor er det at tænke internationalt i den specifikke kontekst for mig helt naturlig for en optimal udvikling af morgendagens biblioteksvæsen – med det implicitte formål i øvrigt, at dette naturligvis i sidste ende får et positivt borgerperspektiv, hvor borgerne får det allerbedste folkebiblioteksvæsen. Også i fremtiden.”

Gode kontakter og faglig sparring

Allerede i udviklingsfasen fik OBB via Belgisk Røde Kors kontakt til Expertisecentrum Dementie Vlaanderen og startede samarbejdende Skype-møder. For faglig og professionel sparring til opbygningen af ansøgningen til ERASMUS+ Strategiske Partnerskaber valgte OBB at trække på sin kontakt til Det Syddanske EU-kontor i Bruxelles. Herigennem blev der etableret kontakt til de øvrige partnere, som tidligere havde samarbejdet i EU-projekter på demensområdet.

Merværdi og udfordringer ift. forskellige kulturer og sprog

I DCUM samarbejdes med partnere, som ikke er biblioteker. Det skaber tværfaglighed og inspiration fra andre lande, der samfundsmæssigt er forskellige fra det danske. Blandt partnerlandenes praksiseksempler er bl.a. danse-sessioner, fælleskor, kunstworkshops og sanselig fortælling, som udveksles og bidrager til gensidig faglig inspiration og merværdi.

Biblioteker med international samarbejdserfaring vil sandsynligvis kunne genkende, at disse projekter kræver en særlig opmærksomhed på sprogbarrierer og faglige strukturer, som varierer fra land til land. Da partnerne i projektet ikke mødes så ofte fysisk, stiller det desuden store krav til kommunikationen og til en øget opmærksomhed på andre muligheder for at skabe relationer, f.eks. via sociale medier.

Kompetenceløft og benspænd

DCUM befinder sig lige nu i en spændende fase, hvor al planlægning og tilrettelæggelse er færdig, og hvor kerneaktiviteterne skal igangsættes.

Projektet opererer med tre fælles Learning, Teaching, Training-seminarer, hvor deltagerne udveksler de metoder og aktiviteter, som er udviklet i netværket af kulturformidlere hos de enkelte projekt-partnere.

Projektleder er Odense Centralbiblioteks Finn Wraae: “Da OBB er det eneste bibliotek, som deltager, giver det os et kompetenceløft at opleve, hvordan andre kulturinstitutioner arbejder med formidling af kultur til demensramte. Vores metode indebærer også, at de kulturformidlere, som deltager i seminarerne, skal vælge elementer fra andres formidlingsaktiviteter i såkaldte Try-Outs, som skal integreres i ens egne aktiviteter, og hvor man således beriger og løfter sit eget tilbud til målgruppen. Det første LTT-seminar skulle være afholdt i Danmark i marts, da der kom en coronavirus på tværs. Vi arbejder på at afholde dette seminar på et senere tidspunkt i projektperioden.”

Hjemmeside som omdrejningspunkt

Lige nu arbejdes der med at skabe projektets fremtidige omdrejningspunkt for videreformidling af erfaringerne fra projektet. Det skal ske via en hjemmeside, som udvikles af OBB. Hertil bidrager de enkelte lande med videoer, vejledninger, baggrundsmateriale og anbefalinger omkring arbejdet med demensramte inden for en bred kulturramme. Ligeledes arbejdes der på strategi og organisering af inddragelsen af sociale medier som et vigtigt instrument i spredningen af projektets resultater. Hjemmesiden forventes lanceret i efteråret 2020.

 

ANNE-METTE KJÆRBYE JAKOBSEN er specialkonsulent – Strategi Odense Biblioteker og Borgerservice.

 

FAKTA om:

DCUM Projektstart september 2019, varer til august 2022.
Et partnerskab med fem organisationer i fire europæiske lande: Odense Biblioteker og Borgerservice, Danmark (projektejer) Expertisecentrum Dementie Vlaanderen, Belgien, Vrije Universiteit Brussels, Belgien, Healthy Aging Network North-ern Netherlands, Holland og Fundacion Instituto Gerontologico Matia-Ingema, Spanien

Vil du vide mere? Kontakt projektleder Finn Wraae – fwfp@odense.dk.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget