Ønskes: Flere studerende på Topmødet

Julie Feldskov Henriksen

Det er anden gang, jeg deltager på Det Bibliotekspolitiske Topmøde. Den første gang var tilbage i 2016. Denne gang deltager jeg som snart færdiguddannet kandidat, hvilket gør, at jeg har et andet perspektiv i forhold til sidste gang.

Som snart færdiguddannet er det interessant at få et indblik i, hvad det er, der sker, indenfor biblioteksverdenen eftersom den engang imellem godt kan virke lidt langt væk fra den hverdag, der er på INF (Institut for Informationsstudier). Dette på trods af, at der i de senere år gøres meget for at skabe mere kontakt mellem de studerende og erhvervslivet.

Dette var faktisk en af de primære årsager til, at jeg valgte at deltage i Topmødet: At få belyst de nye muligheder, der er i forhold til praktik, da de kandidatstuderende nu kan komme i et halvt års praktik i stedet for som tidligere i kun 3 måneder. Sidste semester var jeg og flere af mine medstuderende blandt de første kandidatstuderende, der igen kunne komme ud i et halvt års praktik.

Det var derfor interessant at deltage i Topmødet, hvor man har samlet alle relevante aktører indenfor den dansk biblioteksverden. Dette gav mulighed for at tale med bibliotekarer, andre fagfolk og politikere, som brænder for bibliotekerne, og derigennem få indblik i, hvad der sker ude på de andre biblioteker rundt omkring i landet. Desuden var der rig mulighed for at tale med de virksomheder, der arbejder med udviklingen af biblioteket i praksis og tilhørende produkter.

Jeg synes dog, at det er ærgerligt, at der ikke er flere studerende fra INF, der tog muligheden for at deltage i Topmødet, da det giver gode muligheder for at se, hvad det er, man kan forvente, hvis man ønsker at arbejde med biblioteket, når man er færdiguddannet.

Liv Nørup

Da jeg troppede op sammen med min medstuderende i Musikhuset i Esbjerg, havde jeg ikke på forhånd gjort mig mange tanker om hvad et ‘Bibliotekspolitisk Topmøde’ egentlig indeholdt. Jeg havde på det tidspunkt allerede siddet med hovedet i skærmen og skrevet speciale i flere måneder, så jeg må indrømme, at jeg mest tog topmødet som en kærkommen chance for, at komme væk fra ‘Henri Lefebvre’ og ‘organisatoriske rum’ og lave noget helt andet. Jeg blev dog glædelig overrasket over de to dages indhold, da det hurtigt viste sig at være vældig interessant.

Noget af det jeg bed mest mærke i, nok fordi det på sin vis ræsonnerede med, hvorfor jeg i sin tid have søgt optagelse på INF, var, hvordan næsten alle oplægsholdere havde et personligt forhold til biblioteket. Uanset uddannelsesbaggrund, politiske standpunkt eller andet der kan dele os, havde alle en personlig oplevelse med det at være på et folkebibliotek. Denne oplevelse lå ofte tilbage i barndommen, og biblioteket havde for flere været et sted, hvor man kunne finde tryghed og ro. Især Politikens chefredaktør, Christian Jensens fortælling om, hvordan hans oplevelser med biblioteket og især en bibliotekar havde bidraget så positivt til en ellers udfordret barndom, rørte mig meget.

Biblioteket er centralt sted i vores samfund. Det er også et sted under forandring, og dette sås reflekteret både i programmet for topmødet og i de debatter, jeg overværede. Jeg får helt lyst til at bruge sloganet fra en anden dansk kulturinstitution, nemlig: ‘altid som aldrig før’, for det er netop det, som biblioteket er, det har ‘altid’ været der og har altid været under forandring.

Det Bibliotekspolitiske Topmøde er en god platform for at udforske, diskutere og påvirke netop denne forandring, og jeg opfordrer alle med en interesse i vores biblioteker til at deltage, hvis de har mulighed.