Ørestaden er Københavns nye bydel. Som en 6. finger på fingerplanen strækker den sig som et slips langs vestsiden af Amager. Her forbinder metroen Ørestadens fire kvarterer: Ørestad Nord er planlagt med både boliger, kollegier og store institutioner som Danmarks Radio og Københavns Universitet. Den smalle “Solstribe” med kubiske boliger har udsigt over Amager Fælled. Derefter følger Ørestad City med Fields, centre og avanceret boligbyggeri som VM-husene og Bjerget, og som sidste del af planen ligger Ørestad Syd med bl.a. 8-tallets etageboliger med forhaver langs bebyggelsens skrånende stisystem.
Trappebiblioteket ved kanalen
Bydelens nye kombinerede folke- og skolebibliotek ligger i Ørestad City på den arkitektonisk krævende adresse Arne Jacobsens Allé 19. Beliggenheden kunne ikke være mere central: På et gadehjørne i umiddelbar nærhed af metrostation Ørestad, diagonalt over for Fields, ved siden af Ørestad Gymnasium og bygget sammen med Ørestad Skole. Til betjeningsområdet hører ud over selve Ørestaden også det tilgrænsende kvarter mod øst med villaer og kolonihaver.
En træbro fører over en af de omgivende kanaler, der er anlagt som en del af intentionerne om at skabe en blå og grøn bydel. En ydre trappe fører op til skolegården på toppen af byggeriet. Inspirationen til denne lange udvendige trappe har bygningens arkitekter, tegnestuen KHR, hentet fra den toscanske bjergby Barga. De store sammenhængende vinduer giver både indblik og udblik. Som forbipasserende bliver man inviteret indenfor, og inde i biblioteket kan man følge den forbipasserende metro, se ud på livet på promenaden og kajkanten og nyde lysflimmeret fra kanalerne. En vinteraften vil lyset fra biblioteket utvivlsomt spejle sig i kanalerne og invitere indenfor.
Layout og farvesætning
Går man ind i biblioteksrummet, åbner det sig umiddelbart efter indgangen med sine to etagers fulde højde og sine 1300 kvadratmeter.
Allerførst ligger bibliotekets mest trafikerede opholds- og udstillingszone med virtuelt overblik over biblioteket og dets tilbud med Mapwebben. Ud mod den store kanal befinder sig et åbent nyhedsområde med aviser og tidsskifter. Længere inde kommer man til et udlånsområde med skønlitteratur. Her er der god afstand mellem reolerne, og bøger med lokkende forsider er lagt frem på skråhylderne. Reolgavlene er udnyttet til formidlingsskærme.
Børnebiblioteket er centreret omkring “Blomsten” (se side 8), som er et åbent klatre- og læselandskab med sekskantede elementer med grå og farvede flader. Opbygningen giver mindelser om Arne Jacobsens oprindelige læselandskab på Rødovre Bibliotek. Området er fleksibelt med mulighed for at placere både puder og biblioteksmaterialer. I midten af “Blomsten” kan børnene kravle ind i en lille hule med spejleffekter. Små elementer har revet sig løs som rullende sekskantede reoler.
Gulvene er af sort linoleum med små brune nister, og fra loftet hænger flade cirkelrunde lamper i gule og orange farver. Rummet er møbleret af store runde gule, orange og røde puder, der er tænkt som dråber, der drypstensagtigt er faldet ned fra de runde lamper. På de hvide vægge er der anbragt sort/hvide fotocollager med ansigter og storskærme med “talking heads” eller andre informationsmuligheder. Fotocollagerne skyldes fotografen Lærke Posselt, der har fotograferet ansigter af børn, unge og voksne fra Urbanplanen og Ørestaden til åbningsudstillingen “Dit hus”.
En åben trappe fører i stil med trappen udenfor videre til den udnyttede del af anden etage, der skyder sig frem som indre dæk. På anden etage ligger bibliotekets biograf. Her er også faglitteraturen placeret sammen med de mere stille og refleksive zoner med mulighed for koncentration og studier, der svarer til funktionerne som læringscenter. Der er læserum med klassesæt, et langt smalt arbejdsbord med computere langs balkonkanten og et noget bart og uklart defineret opholdsted med sorte kantede skummøbler.
Bibliotekets rolle i lokalsamfundet
Ved talerne ved bibliotekets indvielse den 7. juni lagde både kulturborgmester Pia Allerslev og bibliotekets leder Jakob Lærkes stor vægt på, at biblioteket skulle fungere som kulturcentrum og være med til at gøre Ørestaden til “en helt rigtig bydel”. Denne tænkning, hvor biblioteket kan være med til at styrke den sociale sammenhængskraft i et område, ligger helt i tråd med nyere biblioteksforskning. Den kommer næsten samtidigt til udtryk i forbindelse med kulturelt byggeri i robuste sociale kvarterer med behov for kvartersløft og social rekonstruktion som kulturhusene i Holmbladsgade og på Rentemestervej, og i et nyt kvarter som Ørestaden, hvor sociale netværk og lokalsamfund er under opbygning.
Biblioteket kombinerer traditionelle bibliotekstilbud med nye digitale og kulturelle muligheder. De store åbne rum svarer til bibliotekets udvidede åbningstider, hvor man som i flere andre biblioteker giver mulighed for at bruge biblioteket uden for den betjente åbningstid. Det betyder, at biblioteket er åbent alle ugens dage 8-22 “med mulighed for at læse morgenavisen, hente reserverede materialer på vej hjem efter arbejde, studere – samt låne, aflevere og ikke mindst nyde det smukke biblioteksrum og lade sig inspirere – som det allerede er muligt i den bemandende åbningstid.” Biblioteket er betjent mandag-fredag kl. 10-18 og lørdage kl. 11-16.
Minimalisme og åbenhed
De enkle og ensartede materialer, de mange glatte flader og de store åbne rum er en del af bibliotekets minimalistiske indretningskoncept, udformet af Claus Bjarrums tegnestue med Anna Schwartz som arkitekt. Denne minimalisme er ganske modsat Københavns hidtil nyeste biblioteksbyggeri i form af biblioteket og kulturhuset på Rentemestervej. Her er biblioteket delt op i flere forskellige afgrænsede rum med varierede materialer og opholdskroge. F.eks. er børnebiblioteket på Rentemestervej en Aladdins hule med mange grønne og lysegrønne farver, mens børnebiblioteket i Ørestaden præges af den store åbne og hvide klatreø. Til gengæld svarer minimalismen til Ørestadens andet bibliotek, nemlig Det Humanistiske Fakultetsbibliotek i Ørestad Nord.
Det nye bibliotek i Ørestaden er tydeligt tænkt ind i en lokal sammenhæng, både arkitektonisk og organisatorisk. Minimalismen er med sin “coolness” udtryk for “stedets ånd” med et brugersegment præget af yngre designbevidste singles, børnefamilier, elever og studerende men ikke nødvendigvis forbilledligt for andre typer af lokalsamfund og brugergrupper. Tiden vil vise, hvordan det åbne bibliotek vil fungere i praksis uden for de betjente åbningstider.
Fakta om:
Indvielse: 7. juni 2012
Udgifter: Bevilling på 394,3 mio. til det samlede skole-og biblioteksbyggeri
Areal/etager: Biblioteket er 1.370 kvadratmeter stort og fordelt på to etager
Bygherre: Københavns Ejendomme
Arkitekt: KHR Arkitekter har tegnet huset
Indretning: Claus Bjarrum Arkitekter med it-firmaet Kollision som underleverandør
Inventar: BCI A/S og Højer Møbler
Skiltning: Kailow Visual og DanSign
Nøgletal: 8 medarbejdere
Netværk: 9 gavlskærme med adgang til Biblioteksbasen m.m. to elektroniske kort, to formidlingsskærme, 11 laptops og 8 IPads
Studiepladser: 60
Åbningstider: Bemandede åbningstider: Kl. 10-18 mandag-fredag & kl. 11-16 lørdag
Åbningstider uden bemanding: kl. 08-10 og 18-22 alle dage
Adresse: Arne Jacobsens Allé 19, 2300 København S
Hjemmeside: bibliotek.kk.dk/biblioteker/orestad og facebook.com/Orestadbibliotek.
