Ørestadens nye kraftcenter

Skrevet af

12. oktober, 2012

Multifunktionalitet og partnerskaber er kodeord for det nye Ørestad Bibliotek, der blev indviet 7. juni 2012.

Ørestad Bibliotek, et kombineret folke- og skolebibliotek, under ledelse af Jakob Lærkes, dækker dels betjeningsområdet Ørestad som p.t. har 7.445 indbyggere og et villakvarter på Vestamager med ca. 3.000 indbyggere. Ifølge By&Havn vokser området i løbet af de næste 15 år desuden så meget, at 80.000 mennesker vil komme til at arbejde i Ørestad, mens 20.000 mennesker kommer til at bo dér.

En frodig bjerglandsby med hængende haver, karnapper og små piazzaer, udformet efter inspiration fra den toscanske middelalderby Barga. Sådan beskriver KHR Arkitekter selv deres otte etagers skolebygning i Ørestaden, placeret på en relativt lille grund tæt på Ørestad Gymnasium, kanalen og metroen. Bygningens skoledel ligner ikke traditionelle klasserum men udgøres af en mangfoldighed af opholdsrum, som åbner og lukker sig i karnapper, terrasser og gyder på både inderside og yderside – og af trapper. Og med legeplads og urtehave på tagterrassen. Bydelens nye bibliotek er beliggende i det usædvanlige karnap- og trappebyggeris stueetage og på en del af dets 1.sal i forbindelse med skolens Pædagogiske Center. Læs omtale og anmeldelse af biblioteket ved Nan Dahlkild i Danmarks Biblioteker nr. 5, 2012.

Spydspids for innovativ it-udvikling og bæredygtighed
Biblioteket skal udover skolen også betjene gymnasiet, andre institutioner og virksomheder samt fungere som bydelens åbne folkebibliotek.

Et moderne gymnasium med en medieprofil – sådan betegner Ørestad Gymnasium sig selv. Det ønsker at være ‘det oplagte gymnasievalg for elever, der især ønsker at forberede sig til videreuddannelse og erhverv inden for medier, kommunikation og kultur’, mens Ørestad Skole lægger særlig vægt på æstetiske læreprocesser og virtuelle medier fra billedkunst, drama, musik, sløjd til materiel. Og her siger skolen selv, ‘internettets og digitale mediers virtuelle virkelighed skal ikke være en konkurrent i forhold til elevernes opmærksomhed, men derimod være en drivkraft for læringen’. Som både gymnasiet og skolen har meldt ud, er det også tanken, at biblioteket skal eksperimentere og være blandt de fremmeste, når det handler om informations- og kommunikationsteknologi. Det nye bibliotek tilbyder ifølge dets leder, Jakob Lærkes: “Den store pakke med masser af plads, lækker indretning, selvbetjening uden for åbningstiden og innovative it-faciliteter af forskellig art”.

Byggeriet er i øvrigt udpeget som spydspids i Københavns Kommunens klimaindsats, hvilket indebærer anvendelsen af materialer, der sikrer lavt energiforbrug og et fokus på bæredygtighedstiltag som affaldssortering, energiforbrug og CO2-belastning.

En helt ny kulturinstitution og et kraftcenter
Udviklingen af den nye skole og biblioteket er blevet til i et fler-årigt, nært samarbejde mellem de mange interessenter: arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter på den ene side, og Købehavns Kommune og biblioteker og naboer, skolen og gymnasiet, samt beboere på den anden. Og der er store forventninger til bibliotekets rolle.

"At det netop er et bibliotek, er en fantastisk ting. Et bibliotek i dag er ikke bare et sted, hvor man låner bøger ud. Det er et center for aktivitet, et sted hvor man bidrager, og selv og andre kan sætte noget i gang. At det sker her i tilknytning til både en skole og et gymnasium, og i hjertet af bydelen, betyder utrolig meget for dét at forme en ny by", sagde Jens Kramer Mikkelsen, adm. direktør i By&Havn, der udvikler Ørestaden, om det nye bibliotek.

Rektor for Ørestad Gymnasium, Allan Kjær Andersen, siger om biblioteket: “Vi har set rigtig meget frem til, at biblioteket skulle åbne. For vi har fra starten bestemt, at vi ikke skulle have vores eget bibliotek, og at vi skulle spille sammen med folkebiblioteket. Ørestadens city får med både et bibliotek, en skole og et gymnasium et afgørende og betydningsfuldt kraftcenter, der sikrer, at det hele ikke bare bliver til beton og glas. Og han sekunderes af Ørestad Skolens leder, Henrik Carlsen:“Det nye bibliotek og læringscenter betyder rigtigt meget for vores skole og vores udvikling. Og på grund af kombinationen betyder det også, at vores børn kan få nogle ekstra tilbud og adgang til nogle kompetencer, som vores lærere ikke ville kunne have givet dem”.

Mon ikke forventningerne indfries. Det tyder i alle tilfælde, biblioteksfaglig chef for Købehavns Biblioteker og chef for Københavns Hovedbibliotek, Jens Steen Andersens ord om de mange nye udviklingsmuligheder ved indvielsen på. Han sagde bl.a.: “Det er et super, toptunet bibliotek, der er under opbygning herude. Her er så mange muligheder for at eksperimentere i samarbejde med skolen og andre, og for at bygge noget op om ‘fremtidens bibliotek’. København får helt konkret udviklet nogle nye IT-biblioteksprodukter og løsninger”.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget