Om at læse og om bibliotekets betydning

Skrevet af

13. juni, 2019

Fra ende til anden stod årets topmøde på nær et par debatter bogstaveligt talt i læsningens tegn allerede fra årets store åb-ningstale torsdag morgen holdt af dagbladet Politikens chefredaktør, Christian Jensen. Takket være barndommens bibliotek, bibliotekaren og de mange bøger – løftede hans liv sig op over til tider svære forhold.

Han var ikke den eneste med en historie om læsning og biblioteker og en næsten mønsterbryderagtig fortælling. Fredag både startede og sluttede med oplæg af Anette Prehn, sociolog og formand for regeringens stress-panel, og Flemming Møldrup, forfatter og tv-vært for bogprogrammet Vild med bøger. Begge havde lignende historier i bagagen fra deres barndom – bogen, biblioteket og læsningens værdi kan ikke underdrives.

Kan vi sætte læsning på en formel?
Fredag morgen stod på hjernelogik, hjernens læse-stier (hold dem ved lige) og formbarhed med Anette Prehn i en introduktion til sprog, vaner og dybdelæsningens betydning: Lad os tale læsning op. Bliv ven med dine hjerne og: Husk børn spejler sig i forældrenes læsning – lød tre klare budskaber.

Litteratur og litteraturformidling er godt nok det nye sort: Vi elsker fortællingen, selv om vi lytter mere i dag end vi læser. Vi tager gerne bøgerne ind via lydbøger og oplysning via podcasts, dvs. børn og unge er på Youtube og følger deres yndlingsbloggere, gør det noget? Møldrup kom vidt omkring f.eks. om fællesskabet og dets rum. En melding var klar: Slip litteraturen løs: Vi voksne skal åbne det her univers og – lød det bl.a. også – biblioteker skaber ikke sig selv, drop nedskæringerne.
 

Børn og unge læser stadig mindre af lyst og læser færre bøger. Man kunne vælge at sige, at det er deres sag. Det er det bare ikke. For læselyst, og altså ikke pligtlæsning i f.eks. skoletimerne, har stor betydning for evner som koncentration, empati, indsigt og forståelse – og påvirker derfor på sigt ikke kun det enkelte menneskes hverdag, men samfundets.

DB har derfor sammen med en række centrale aktører eta-bleret et forum, som arbejder med en National Læsestrategi i Tænketanken Fremtidens Bibliotekers regi; det tog torsdagens store paneldebat op.

’Bogen kan noget, dér hvor man skal tænke sig selv ind i den’. To unge fra Esbjerg, Bror og Mathilde, drøftede under ’Læs fremtiden – en national læsestrategi’ bl.a. hvad læsning af en god bog gør ved en, og hvad der skal til for at børn og unge læser? Deltagere var også forsker/mor Stine Reinholdt Hansen og forsker/mor og fmd. for Medierådet, Anne Mette Thorhauge, mens forfatter og programvært Christina Englund var moderator.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget