Om at læse og om bibliotekets betydning

Skrevet af

13. juni, 2019

Fra ende til anden stod årets topmøde på nær et par debatter bogstaveligt talt i læsningens tegn allerede fra årets store åb-ningstale torsdag morgen holdt af dagbladet Politikens chefredaktør, Christian Jensen. Takket være barndommens bibliotek, bibliotekaren og de mange bøger – løftede hans liv sig op over til tider svære forhold.

Han var ikke den eneste med en historie om læsning og biblioteker og en næsten mønsterbryderagtig fortælling. Fredag både startede og sluttede med oplæg af Anette Prehn, sociolog og formand for regeringens stress-panel, og Flemming Møldrup, forfatter og tv-vært for bogprogrammet Vild med bøger. Begge havde lignende historier i bagagen fra deres barndom – bogen, biblioteket og læsningens værdi kan ikke underdrives.

Kan vi sætte læsning på en formel?
Fredag morgen stod på hjernelogik, hjernens læse-stier (hold dem ved lige) og formbarhed med Anette Prehn i en introduktion til sprog, vaner og dybdelæsningens betydning: Lad os tale læsning op. Bliv ven med dine hjerne og: Husk børn spejler sig i forældrenes læsning – lød tre klare budskaber.

Litteratur og litteraturformidling er godt nok det nye sort: Vi elsker fortællingen, selv om vi lytter mere i dag end vi læser. Vi tager gerne bøgerne ind via lydbøger og oplysning via podcasts, dvs. børn og unge er på Youtube og følger deres yndlingsbloggere, gør det noget? Møldrup kom vidt omkring f.eks. om fællesskabet og dets rum. En melding var klar: Slip litteraturen løs: Vi voksne skal åbne det her univers og – lød det bl.a. også – biblioteker skaber ikke sig selv, drop nedskæringerne.
 

Børn og unge læser stadig mindre af lyst og læser færre bøger. Man kunne vælge at sige, at det er deres sag. Det er det bare ikke. For læselyst, og altså ikke pligtlæsning i f.eks. skoletimerne, har stor betydning for evner som koncentration, empati, indsigt og forståelse – og påvirker derfor på sigt ikke kun det enkelte menneskes hverdag, men samfundets.

DB har derfor sammen med en række centrale aktører eta-bleret et forum, som arbejder med en National Læsestrategi i Tænketanken Fremtidens Bibliotekers regi; det tog torsdagens store paneldebat op.

’Bogen kan noget, dér hvor man skal tænke sig selv ind i den’. To unge fra Esbjerg, Bror og Mathilde, drøftede under ’Læs fremtiden – en national læsestrategi’ bl.a. hvad læsning af en god bog gør ved en, og hvad der skal til for at børn og unge læser? Deltagere var også forsker/mor Stine Reinholdt Hansen og forsker/mor og fmd. for Medierådet, Anne Mette Thorhauge, mens forfatter og programvært Christina Englund var moderator.

Demokratisk oprustning uden biblioteker er varm luft

"Skal vi tage demokratisk oprustning alvorligt, skal vi opgradere bibliotekerne – ikke afvikle dem stille og roligt"

De, der aldrig har savnet en Bog, skal lære at ønske den”

Haralda Poulsen var en ildsjæl, en fremsynet bibliotekspioner og Danmarks første kvindelige centralbibliotekar.

DB Topmøde 2025

Bibliotekspolitisk Topmøde 2025 lukkede virkeligheden ind - lød temaet for de to dage – 24.-25. april – i Herning på den tidligere højskole Kulturhotellet.

Fokus på bibliotekernes samfundsmæssige rolle

Formålet med biblioteket er demokrati, et demokratisk robust og modstandsdygtigt samfund og demokratisk kompetente borgere.

Læsernes Bogpris

Emma Holten blev en klar vinder af Læsernes Bogpris 2025 for bogen 'Underskud' – om værdien af omsorg, udgivet på Politikens Forlag

Ulve og giraffer

Topmødets indslag torsdag den 24. april og fredag den 25. april 2025 i Herning

Midtvejsmøde i Istanbul

IFLA’s sektion for Children & Young Adult afholdt deres årlige møde i Istanbul 4-9 april 2025, og det danske medlem af sektionen, Anne Green fra Svendborg, var med.

Det Digitale Folkebibliotek fylder fem år!

"Vi bestemmer selv. Det er hele kernen i foreningen og fortællingen om DDF; vi er fælles om al IT ud mod borgerne."