Om de nødvendige værdier og opgør med “Hvad synes du selv-kulturen”

Skrevet af

Martin Lundsgaard-Leth

18 oktober, 2011
Inspireret af den engelske historiker Arnold Toynbee lagde Henrik Jensen håndfast ud på biblioteksforeningens konference med at karakterisere det moderne menneske som en historieløs proletar uden rodfæstethed. I det individualiserede samfund eksisterer der ikke længere nogen materiel fattigdom. Armoden giver sig nærmere udtryk i kulturel og åndelig fattigdom. Samfundet er ud over at være individualiseret kendetegnet ved at være teknologisk, terapeutisk og coachende. I modsætning til hvad der stod på fanerne i arbejderbevægelsens ungdom: “gør din pligt – kræv din ret”; hvor der var balance mellem pligt og ret/individ og samfund, er det i vel-færdsstaten ens rettigheder, der tages afsæt i. Samfundet har ændret sig fra et pligtsamfund til et rettighedssamfund. Vi har fået et terapeutisk samfund med devisen: Har du lyst har du lov.
 
I stedet for det selvrealiserende og coachende, “hvad, synes du selv?”-menneske, der tager udgangspunkt i sig selv og sin egen lyst, efterlyser Henrik Jensen: vertikalitet, værdihieraki, autoritet, opdragelse, dannelse og stræben. Vi står hver især overfor valget mellem enten en terapeutisk rolle eller en autoritativ rolle i overensstemmelse med pligtkulturen, ifølge hvilken der altid er et BØR. Noget er oppe og noget er nede. Folkebiblioteker kan i den forbindelse overveje, om biblioteket skal være en kulturinstitution eller “en varmestue for det overflødige”.
 
Som eksempler på en dannelseslitteratur, der var engang, nævnte Henrik Jensen 1800-tallets ridder- og kostskoleromaner, hvor idealet om gentleman’en – solid dannelse, taktfuldhed,    ulastelig fremtræden osv. – samt dannelsesromanerne med Henrik Pontoppidan som eksempler. I en bevægelse fra Pontoppidan til Panduro er den normative romankunst sidenhen blevet afhandlet, ifølge Jensen. Dagens minimalistiske romanlitteratur (Helle Helle o.a.) er på individets præmisser, og unge er overladt til computerspil, Paradise Hotel og X-Factor. En modbevægelse hertil er børn og unges interesse for f.eks. Ringenes Herre, der jo ligesom i ridderromanerne sætter opofrelse for det gode, kammeratskabet og pligt i spil.  
 
Hvad gør vi? Skal vi sætte os foran Facebook og vente på, at tids-ånden skifter? Nej. Lad os i stedet finde balancen mellem rettigheder og pligter. Blive ordentlige mennesker, der insistere på autoritet, vedstår at noget er bedre end andet, at nogen ved bedre og at den, der ved bedre, godt kan være én selv. Et eksempel på det sidste var, da Henrik Jensen som barn gik på Frederiksberg Bibliotek for at spørge efter Morten Korch. Bibliotekaren mente ikke, det var noget for ham, hvilket Henrik Jensen – som jeg forstår det – i dag synes var en rigtig behandling. Bibliotekaren vidste jo bedre. Service med brugeren i centrum gælder nok ikke her, men kompetent, ansvarlig vejledning
 

En konferencedeltager spurgte om Henrik Jensen virkelig mente, at mennesket i sig selv ikke kan have en iboende opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Det svarede Henrik Jensen bekræftende på. For – som han skriver i Det faderløse samfund – sker den normative integration ved at nomos (traditionsbundne love) læres fra generation til generation gennem fortællinger og sange. Med andre ord fra noget der kommer udenfor selvet.
 

Martin Lundsgaard-Leth
Biblioteksleder Ikast-Brande, medlem af DBs Repræsentantskab

 

Styrk bibliotekerne og Dansk Kulturliv

LEDER Endnu et budget er netop blevet vedtaget i de danske kommuner. Kort tid efter vi kunne glæde os over, at der var afsat lidt flere midler til kultur i finanslovsforslaget, ...

Ansvar for Danmark – Budgetter, besparelser og biblioteker

Alle kommuner har netop været ude i flere måneders hårde 2024 budget- forhandlinger. Besparelser langt ind i velfærden tegner sig. Nærmest bizart at se på i en tid, hvor ...

Biblioteksbrug i dag og i morgen

Hvordan bruges bibliotekerne? Det er ti år siden, at Tænketanken Fremtidens Biblioteker udkom med sin første brugeranalyse, og der er sket meget i biblioteksverdenen siden. Ti ...

Uro om Københavns biblioteker

Flere efterspurgte og populære bøger i udstillinger og udvidet onlinebetjening, men færre bøger på reolerne og færre timer med bibliotekarbetjening. Bibliotekernes aktuelle ...

Hvad mener borgmesteren?

INTERVIEW – I kølvandet på den aktuelle debat om færre bøger og ringere bemanding i Københavns biblioteker fortæller kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (B) som ...

Regeringen i Norge styrker bibliotekerne

Litteratur og læsning for alle er sammen med lige adgang til digitalt indhold er vigtigt for den norske regering. Kultur- og Ligestillingsdepartementet udvider den norske ...

Set fra MIN stol – Behov for fællesskaber: Ikke mere mere snak – nu handler vi

600.000 danskere føler sig ensomme, og tallet er stigende. Det er en stor samfundsmæssig udfordring, som bibliotekerne i Danmark har en unik mulighed for at gøre noget ved. Set ...

Nekrolog: Biblioteksvagten (1999-2023) gav borgerne svar

Biblioteksvagten afgår ved døden. De danske bibliotekers landsdækkende spørgetjeneste – en fælles læsesal på nettet – er snart en saga blot. En af de mest succesfulde ...