Skrevet af
Annette Brøchner Lindgaard
Som de fleste ved opdeler DBs årsmøde sig i to hold efter formandens mundtlige beretning – inden eftermiddagens plenumdebat. Alle tilstedeværende kommunal- og eventuelle folketingspolitikere går til møder i de enkelte partigrupper og forbereder sig til eftermiddagen, mens DBs faglige medlemmer – biblioteksfolk, institutionsrepræsentanter og andre – holder årets store gruppe B-møde.
Ifølge generel systemteori kan en organisation betragtes som velfungerende og produktiv, når den arbejder på sin hovedopgave og ikke bruger sin energi på at kriges med sig selv og andre eller på at bearbejde interne problemstillinger i en uendelighed. Som deltager i B-holdets temamøde kender man jo ikke til de eventuelle politiske trakasserier og diskussioner, der foregår ude i partigrupperne, og kan med sindsro kaste sig ud i to af de tre aktuelle debatemner, der i år var linet op til.
Bibliotekerne og forlagsbranchen
E-bøger var emnet for den ene af diskussionsgrupperne. Cliff Hansen fra Lindhardt og Ringhof indledte med et rids af situationen set fra forlagsbranchen. Man har erkendt e-bøgernes betydning i fremtiden, men mangler fortsat en forretningsmodel, der kan tilgodese både leverandør og aftagersiden. Forlag og forfattere skal kunne opretholde deres indtjening, og derfor må bibliotekerne forstå, at de skal til tegnebogen, hvis de vil formidle e-bøger.
Oplægget blev mødt af irritation fra biblioteksfolkenes side. Selvfølgelig skal bibliotekerne bidrage til det økonomiske kulturkredsløb. Det skal blot være på præmisser, der ikke ødelægger biblioteksøkonomien. Hvis bibliotekerne ikke kan købe e-bogen, undermineres den frie og lige adgang, og forlagene mister et vigtigt udstillingsvindue.
Det er vigtigt, at forlagsverdenen går konstruktivt ind i en diskussion af forretningsmodeller, som både tilgodeser forfattere/forlag og bibliotekerne/borgerne. Et Library Bypass, hvor læserne downloader direkte fra forlaget, vil smadre kulturfødekæden og true det danske sprog.
Bibliotekerne og partnerskaber
Her fortalte bibliotekschef i Middelfart, Charlotte Pedersen, om kommunens erfaringer med partnerskaber eksemplificeret i de regionale kulturaftaler. Hun spurgte desuden bl.a., om DB kan medvirke til at sikre, at bibliotekerne spiller en reel rolle i det tværgående kulturarbejde i kommuner og kulturregioner.
Gruppen diskuterede de politiske forventninger til bibliotekerne som deltagere og facilitatorer i tværgående kultursamarbejder, men berørte også den kendsgerning, at nogle biblioteker presses ned og ud i den kommunale organisation og derved mister synlighed og ligeværdighed i partnerskaberne. Der er fordele og ulemper. Synlighed og fremdrift er de største fordele, mens risikoen for at blive udnyttet som en lidt udflydende ressource uden klare målgrupper, er en væsentlig ulempe. Der er et klart ønske om, at Styrelsen for Bibliotek og Medier koordinerer partnerskaber med f.eks. DR, IT- og Telestyrelsen samt Borger.dk. Det er sket gennem de senere år og skulle gerne fortsætte.
DBs regionale udgangspunkt eller mangel på samme
Det tredje emne, som jeg selv deltog i, var DBs interne anliggende: Central og/eller decentral organisering. Der var tre spor i diskussionen, nemlig: regional struktur, DBs rolle internt i kommunerne og fornyelse af medlemskredsen på B-siden. Konklusionerne var bl.a.: B-siden bør arbejde på at hverve nye medlemmer. B-siden er præget af bibliotekschefer og bør gøre noget for at sikre arvefølgen.
Det andet spor handlede om DBs rolle internt i den enkelte kommune. Står bibliotekerne stærkere eller svagere på den politiske dagsorden. Har bibliotekerne for altid mistet ‘førstefødselsretten’ i den kommunale kulturfamilie. Kan DB udrette noget i den forbindelse, og vil det være klogt at skærpe DBs profil som biblioteksforening med streg under bibliotek eller som mere bred forening. Men det vigtigste var: Skal vi fortsætte med en struktur baseret på regionerne? Gruppen var enig om, at der bør gøres noget.
Det har vi været enige om længe
Som medlem af DBs Repræsentantskab vil jeg her gerne komme med et forslag til foreningens videre drøftelser: Nedlæg de regionale foreninger, som ’leverandør’ til Repræsentantskabet af de kommunalpolitiske medlemmer.
Hver medlemskommune vælger fra sit kulturudvalg et repræsentantskabsmedlem. Repræsentantskabet (de kommunalpolitiske repræsentanter + B-siden, der vælges ved direkte valg) holder møde i forbindelse med årsmødet med en interessant og fyldig dagsorden, og desuden eventuelt i løbet af efteråret. Repræsentantskabet bliver stort, men til gengæld kommer mere af foreningens ‘liv’ til at foregå der og ikke som nu i Forretningsudvalget. For at sikre decentral DB-engagement arrangerer hovedforeningen, med hjælp fra bibliotekscheferne i medlemskommunerne, relevante aktiviteter i et omfang, der rent faktisk giver mening for det politiske niveau. Fagfolkene skal nok komme. Vi ved jo, at det er politikerne, der har tidnød, uanset de gode viljer.
Artiklen bygger på sammenfatninger fra de tre debatgrupper ved Lars Bornæs, Silkeborg, Lene Byrialsen, Odense, og Tine Vind, Ballerup.
