Om fag og forening

Skrevet af

Annette Brøchner Lindgaard

24 oktober, 2012

Som de fleste ved opdeler DBs årsmøde sig i to hold efter formandens mundtlige beretning – inden eftermiddagens plenumdebat. Alle tilstedeværende kommunal- og eventuelle folketingspolitikere går til møder i de enkelte partigrupper og forbereder sig til eftermiddagen, mens DBs faglige medlemmer – biblioteksfolk, institutionsrepræsentanter og andre – holder årets store gruppe B-møde.

Ifølge generel systemteori kan en organisation betragtes som velfungerende og produktiv, når den arbejder på sin hovedopgave og ikke bruger sin energi på at kriges med sig selv og andre eller på at bearbejde interne problemstillinger i en uendelighed. Som deltager i B-holdets temamøde kender man jo ikke til de eventuelle politiske trakasserier og diskussioner, der foregår ude i partigrupperne, og kan med sindsro kaste sig ud i to af de tre aktuelle debatemner, der i år var linet op til.

Bibliotekerne og forlagsbranchen
E-bøger var emnet for den ene af diskussionsgrupperne. Cliff Hansen fra Lindhardt og Ringhof indledte med et rids af situationen set fra forlagsbranchen. Man har erkendt e-bøgernes betydning i fremtiden, men mangler fortsat en forretningsmodel, der kan tilgodese både leverandør og aftagersiden. Forlag og forfattere skal kunne opretholde deres indtjening, og derfor må bibliotekerne forstå, at de skal til tegnebogen, hvis de vil formidle e-bøger.

Oplægget blev mødt af irritation fra biblioteksfolkenes side. Selvfølgelig skal bibliotekerne bidrage til det økonomiske kulturkredsløb. Det skal blot være på præmisser, der ikke ødelægger biblioteksøkonomien. Hvis bibliotekerne ikke kan købe e-bogen, undermineres den frie og lige adgang, og forlagene mister et vigtigt udstillingsvindue.

Det er vigtigt, at forlagsverdenen går konstruktivt ind i en diskussion af forretningsmodeller, som både tilgodeser forfattere/forlag og bibliotekerne/borgerne. Et Library Bypass, hvor læserne downloader direkte fra forlaget, vil smadre kulturfødekæden og true det danske sprog.

Bibliotekerne og partnerskaber
Her fortalte bibliotekschef i Middelfart, Charlotte Pedersen, om kommunens erfaringer med partnerskaber eksemplificeret i de regionale kulturaftaler. Hun spurgte desuden bl.a., om DB kan medvirke til at sikre, at bibliotekerne spiller en reel rolle i det tværgående kulturarbejde i kommuner og kulturregioner.

Gruppen diskuterede de politiske forventninger til bibliotekerne som deltagere og facilitatorer i tværgående kultursamarbejder, men berørte også den kendsgerning, at nogle biblioteker presses ned og ud i den kommunale organisation og derved mister synlighed og ligeværdighed i partnerskaberne. Der er fordele og ulemper. Synlighed og fremdrift er de største fordele, mens risikoen for at blive udnyttet som en lidt udflydende ressource uden klare målgrupper, er en væsentlig ulempe. Der er et klart ønske om, at Styrelsen for Bibliotek og Medier koordinerer partnerskaber med f.eks. DR, IT- og Telestyrelsen samt Borger.dk. Det er sket gennem de senere år og skulle gerne fortsætte.

DBs regionale udgangspunkt eller mangel på samme
Det tredje emne, som jeg selv deltog i, var DBs interne anliggende: Central og/eller decentral organisering. Der var tre spor i diskussionen, nemlig: regional struktur, DBs rolle internt i kommunerne og fornyelse af medlemskredsen på B-siden. Konklusionerne var bl.a.: B-siden bør arbejde på at hverve nye medlemmer. B-siden er præget af bibliotekschefer og bør gøre noget for at sikre arvefølgen.
Det andet spor handlede om DBs rolle internt i den enkelte kommune. Står bibliotekerne stærkere eller svagere på den politiske dagsorden. Har bibliotekerne for altid mistet ‘førstefødselsretten’ i den kommunale kulturfamilie. Kan DB udrette noget i den forbindelse, og vil det være klogt at skærpe DBs profil som biblioteksforening med streg under bibliotek eller som mere bred forening. Men det vigtigste var: Skal vi fortsætte med en struktur baseret på regionerne? Gruppen var enig om, at der bør gøres noget.

Det har vi været enige om længe
Som medlem af DBs Repræsentantskab vil jeg her gerne komme med et forslag til foreningens videre drøftelser: Nedlæg de regionale foreninger, som ’leverandør’ til Repræsentantskabet af de kommunalpolitiske medlemmer.

Hver medlemskommune vælger fra sit kulturudvalg et repræsentantskabsmedlem. Repræsentantskabet (de kommunalpolitiske repræsentanter + B-siden, der vælges ved direkte valg) holder møde i forbindelse med årsmødet med en interessant og fyldig dagsorden, og desuden eventuelt i løbet af efteråret. Repræsentantskabet bliver stort, men til gengæld kommer mere af foreningens ‘liv’ til at foregå der og ikke som nu i Forretningsudvalget. For at sikre decentral DB-engagement arrangerer hovedforeningen, med hjælp fra bibliotekscheferne i medlemskommunerne, relevante aktiviteter i et omfang, der rent faktisk giver mening for det politiske niveau. Fagfolkene skal nok komme. Vi ved jo, at det er politikerne, der har tidnød, uanset de gode viljer.

Artiklen bygger på sammenfatninger fra de tre debatgrupper ved Lars Bornæs, Silkeborg, Lene Byrialsen, Odense, og Tine Vind, Ballerup.

Styrk bibliotekerne og Dansk Kulturliv

LEDER Endnu et budget er netop blevet vedtaget i de danske kommuner. Kort tid efter vi kunne glæde os over, at der var afsat lidt flere midler til kultur i finanslovsforslaget, ...

Ansvar for Danmark – Budgetter, besparelser og biblioteker

Alle kommuner har netop været ude i flere måneders hårde 2024 budget- forhandlinger. Besparelser langt ind i velfærden tegner sig. Nærmest bizart at se på i en tid, hvor ...

Biblioteksbrug i dag og i morgen

Hvordan bruges bibliotekerne? Det er ti år siden, at Tænketanken Fremtidens Biblioteker udkom med sin første brugeranalyse, og der er sket meget i biblioteksverdenen siden. Ti ...

Uro om Københavns biblioteker

Flere efterspurgte og populære bøger i udstillinger og udvidet onlinebetjening, men færre bøger på reolerne og færre timer med bibliotekarbetjening. Bibliotekernes aktuelle ...

Hvad mener borgmesteren?

INTERVIEW – I kølvandet på den aktuelle debat om færre bøger og ringere bemanding i Københavns biblioteker fortæller kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (B) som ...

Regeringen i Norge styrker bibliotekerne

Litteratur og læsning for alle er sammen med lige adgang til digitalt indhold er vigtigt for den norske regering. Kultur- og Ligestillingsdepartementet udvider den norske ...

Set fra MIN stol – Behov for fællesskaber: Ikke mere mere snak – nu handler vi

600.000 danskere føler sig ensomme, og tallet er stigende. Det er en stor samfundsmæssig udfordring, som bibliotekerne i Danmark har en unik mulighed for at gøre noget ved. Set ...

Nekrolog: Biblioteksvagten (1999-2023) gav borgerne svar

Biblioteksvagten afgår ved døden. De danske bibliotekers landsdækkende spørgetjeneste – en fælles læsesal på nettet – er snart en saga blot. En af de mest succesfulde ...