Om frivillige, dagpenge, organisering og skattefradrag

Skrevet af

Mona Madsen

15 juni, 2012

Gentofte Kommune har ifølge Danmarks Biblioteker nr. 3/2012 udarbejdet en Frivillig Guide – “Kom godt i gang med frivillige”. Guiden tager udgangspunkt i, at den frivillige tilknyttes en kommunal arbejdsplads – men selv om der angives en juridisk medarbejder som medophavskvinde, mangler der vigtige oplysninger for kommunale arbejdsgivere.

Eksempelvis står der på den allerførste side om Efterløn eller dagpenge, at: “Frivilligt arbejde kan medføre fradrag i efterløn/dagpenge. Det er A-kasserne/ kommunen, der træffer konkret afgørelse i hvert enkelt tilfælde med hensyn til, hvilken form for frivillig indsats den enkelte må udføre, uden at det medfører fradrag.”

Men nej – hvis den frivillige arbejder for en kommune, så er der ikke spillerum for en vurdering.

  •  Frivilligt arbejde for en kommune eller en kommunal institution vil altid medføre fratræk i dagpenge eller efterløn, lige fra den første time.
  •  Frivilligt arbejde for en forening eller organisation, hvor man som frivillig indgår i aktiviteter, der ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde, medfører ikke fratræk i dagpengene eller efterlønnen.Hvis man laver frivilligt, ulønnet arbejde, der ville kunne udbydes som almindeligt lønarbejde, må man derimod kun arbejde op til fire timer om ugen uden fratræk. Hvis det frivillige arbejde består af primært drift eller vedligeholdelse i foreningen, sker der fratræk for alle timerne – også de fire første hver uge.

Disse forhold står heldigvis bedre beskrevet på side 9 i folderen, men det er meget uheldigt, hvis de kommunale institutioner kaster sig ud i et frivilligprojekt på baggrund af det oven for gengivne citat fra side 1. Jeg kan anbefale at læse mere om reglerne for frivillige på dagpenge eller efterløn på frivillighed.dk.

På grund af disse særregler skal kommunerne altså grundigt overveje, hvordan frivillige i kommunale projekter organiseres. Der er flere muligheder: De frivillige organiseres i en eksisterende forening, f.eks. Røde Kors. Alternativt kan man oprette et selvstyrende netværk eller en mini-forening for de frivillige, der skal være med i projektet. Frivillige kan også organiseres i et frivilligcenter, hvis det er en selvstændig forening (ikke kommunalt).

Gentoftes guide nævner i øvrigt ikke muligheden for skattefrie godtgørelser til frivillige. Frivillige kan normalt få godtgørelser for faktiske udgifter af forskellig art som kørsel/befordring, rejseudgifter, telefon- og internet o.a. Ligningsloven giver også mulighed for, at ulønnede bestyrelsesmedlemmer i en forening eller frivillige, ulønnede medhjælpere kan modtage skattefrie godtgørelser. Men også her er der fra statsligt hold lagt an til et benspænd over for kommunerne, for:

  •  Godtgørelser kan ikke udbetales skattefrit, hvis den frivillige udfører arbejdet direkte for en kommune eller en kommunal institution. Ifølge SKAT kan skattefrie godtgørelser kun gives til ulønnede medarbejdere i kommunen, hvis de er en del af eller arbejder for et lovpligtigt råd i kommunen.

Man kan undre sig over, at der er sådanne hindringer for at anvende frivillige i den offentlige virksomhed, samtidig med at frivillighed er et stort tema i den politiske diskurs. Men så længe reglerne er som de er, er det vigtigt for os som kommunale arbejdsgivere at kende dem grundigt.

Ikke-brugerne og bibliotekerne

LEDER Tak igen for valget til formand for Danmarks Biblioteksforening. Jeg er beæret og ydmyg over opgaven. Men vil kaste mig ud i arbejdet med min erfaring fra otte år i ...

Set fra MIN stol – Kultur for alle

Om kommuner, kultur og biblioteker – ansvar og adgang. Kultur for alle. Det kan både lyde klichéfyldt og banalt, men tænker man videre over det, så er det faktisk en ret ...