Bibliotekerne må blive skarpere på musikken og hvorfor den fortsat er relevant i biblioteket, lyder det fra Morten Fogh. Formanden for Bibzoom fortæller om udfordringerne omkring den lovpligtige musikopgave og om Bibzooms stop for streaming musik.
Bibzoom 2016
Der var ifølge Morten Fogh to helt afgørende årsager til, at Bibzoom konsortiet i slutningen af 2015 besluttede at sætte foden i jorden og analysere rammevilkårene for en national digital musiktjeneste fra folkebibliotekerne.
Den lavpraktiske, som Morten Fogh, Bib-zoom formand og bibliotekschef i Aabenraa, formulerer det, var, at man under alle omstændigheder skulle skifte musikleverandør. Blandt alternativerne var der ikke én leverandør, der matchede alle konsortiets krav, herunder prisen. Den anden grund var mere problematisk.
“Den anden og i virkeligheden mere tungtvejende årsag var de senere års faldende opbakning til Bibzoom. Ikke mindst fraværet af nogle af landets største kommuner var problematisk. Derfor tog vi initiativ til etableringen af en ny national digital musiktjeneste. Derfor var det vigtigt at sikre et samarbejde med deltagelse af både parterne fra Bibzoom konsortiet og de største kommuner, Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) og DBC (Dansk BiblioteksCenter A/S). Samarbejdet er blevet etableret, og bibliotekernes indflydelse er sikret gennem deltagelsen i det Advisory Board, som alle biblioteks-chefer m.fl. er inviteret ind i.”
Kan biblioteksbrugerne så forvente, at streaming-musikken kommer tilbage som en del af servicen?
“I øjeblikket er en række scenarier i hø-ring i Advisory Board. Scenarierne spænder fra en musiktjeneste alene med musikformidling, men uden musikindhold til en tjeneste med formidling og streaming af musik. Høringen vil vise, hvor bibliotekernes betalingsevne, -vilje og ønsker til fremtiden for området ligger, og det vil få indflydelse på valget af den fremtidige nationale, digitale musiktjeneste. Vi ønsker ikke at etablere en tjeneste, der ikke er opbakning til i sektoren”, understreger Morten Fogh.
Musikkens betydning og bibliotekets rolle
Fogh finder det afgørende vigtigt, at bibliotekerne bliver skarpe på, hvorfor musikken er en relevant opgave for bibliotekerne, hvordan musikken skal bruges, og hvilke behov, den skal tilfredsstille.
“Musikken i bibliotekerne skal differentiere sig fra det tilbud, som kommercielle tjenester har, der skal ske en værdiberigelse af musikken via bibliotekernes formidling og eksponering, men musikken skal også tænkes ind som løftestang for udvikling af partnerskaber, for udvikling af andre indsatsområder f.eks. sundhed og integration, men også i forhold til f.eks. læsning og sprogudvikling. Musik er et globalt sprog og rummer uendeligt mange potentialer. Men tiden er begrænset, og handler bibliotekerne ikke snart, tydeligt og i samme retning, kan musikken blive en parentes i bibliotekshistorien” lyder det.
Musikken er en del af biblioteksloven fra 2000, skal den fortsat være det?
“Det helt afgørende for musikkens fremtid i folkebibliotekerne er, hvilken rolle musikken får mulighed for at spille. Musikkens betydning for det gode liv, dannelse, identitet, sundhed etc. skal gentænkes. Det samme skal bibliotekernes indsats omkring musikken. Det er under ingen omstændigheder tilstrækkeligt at ’stille musikken til rådighed’. Der skal være en mening med musikken i bibliotekerne, både når det gælder musikken som kunst og performance, men også når det gælder musikken som understøttende faktor, eller når bibliotekerne med musikken som medie spiller en aktiv rolle i lokalsamfundet og inviterer eller bliver inviteret ind i nye partnerskaber. Alle disse perspektiver har betydning for, hvordan en ny national, digital musiktjeneste kan og skal understøtte bibliotekernes strategier på musikområdet”, mener formanden for Bibzoom.
Hvor ser du, som bibliotekschef, den største udfordring i bibliotekernes lovpligtige opgave?
“Den store udfordring er, at rettighedshaverne/leverandørerne ikke er forpligtet til at give adgang til deres ressourcer. Det skaber en asynkron forhandlingssituation, når den ene part er 100% afhængig af den anden parts vilje eller mangel på samme til at indgå en forhandlingsløsning. Lykkes det at indgå en aftale ligger næste udfordring så i at få de digitale ressourcer udnyttet godt nok i en kontekst, hvor det også skal give mening og synlighed, at biblioteket har en værdiskabende rolle i værdikæden mellem rettighedshavere/leverandører og slutbrugeren”, forklarer Morten Fogh.
Musikken sat til debat
I Slots- og Kulturstyrelsen er man klar over, at der skal ske noget på musik-og-biblioteksområdet og har nedsat en projektgruppe, som skal se på om sagen. Ifølge dets kommissorium af 13. maj i år er opgaven at ’komme med forslag og generere idéer til, hvad en national indsats på musikområdet kan bestå i’. Morten Fogh er med i gruppens sparringsteam.
“Jeg håber, at der kommer en række ambitiøse og konkrete bud på, hvordan musikken kan indgå som en uomgængelig ressource i fremtidens biblioteker, og at det bliver tydeliggjort, hvad musikken kan, og hvilken forskel musik kan betyde for mennesker. Forslag og ideer skal kunne implementeres nemt, så den dybe tallerken ikke skal opfindes for mange gange. Det betyder også, at forslag og ideer skal være veldokumenterede, så de ikke blot fremstår som resultatet af en ’tilfældig’ brainstorm, men er i stand til at overleve den kvalitetskontrol, som ethvert bibliotek selvfølgelig vil iværksætte”, slutter Morten Fogh.
