Skrevet af
Helle Mortensen
Tidligere blev ordblindhed opfattet som et uddannelsesmæssigt problem, som kunne ‘behandles’ ved hjælp af specialundervisning. Nyere forskning har været med til at ændre for-ståelsen af ordblindhed til at være mindre medicinsk og mere social.
Nu forsøger man i højere grad at støtte med mere kreative løsninger og alternative måder at læse og skrive på i stedet for at fokusere på at lære at læse og stave korrekt – i mange tilfælde til ingen nytte.
I et sæt nye guidelines fra IFLA kan man få idéer, finde eksempler og forslag til, hvordan man identificerer biblioteksbrugere med ordblindhed, hvordan man henvender sig til dem, og hvordan man forbedrer biblioteksbetjeningen. Fokus er folkebiblioteker, men mange af forslagene og anbefalingerne kan forhåbentlig også inspirere andre bibliotekstyper.
Det er IFLA-sektionerne Library Services to People with Special Needs (LSN) og Libraries Serving Persons with Print Disabilities (LPD, som har udviklet et sæt nye guidelines. Der er tale om en helt ny udgave af de tidligere guidelines fra 2001. Projektet er godkendt og støttet af IFLA projektmidler.
Vidensbank
Formålet med de nye guidelines er at hjælpe biblioteker med at etablere biblioteksbetjening af mennesker med ordblindhed og andre grupper med læsevanskeligheder. De er tænkt som et arbejdsredskab til både det erfarne og mindre erfarne bibliotekspersonale med eksempler på god praksis samt en vidensbank med baggrundsinformation. Vidensbanken vil blive løbende opdateret med nye eksempler på god praksis og ny viden om ordblindhed. Oplysningerne vil være tilgængelige via IFLA’s hjemmeside på www.ifla.org/lsn
Praktisk værktøj
Start med at få et hurtigt overblik ved at bruge tjeklisten. Her præsenteres en oversigt over de læsevanskeligheder, der er forbundet med ordblindhed, og hvad man skal lægge vægt på i biblioteksbetjeningen. Herefter kan man dykke ned i rapporten og få en mere detaljeret beskrivelse af ideerne. Målsætningen har været at udvikle et praktisk værktøj, at videregive og samle information og at beskrive de udfordringer, mennesker med ordblindhed støder på.
De nye guidelines er baseret på accept og respekt. Håbet er, at mennesker med læsevanskeligheder får en anden opfattelse af biblioteker, at de får lyst til at læse og til at bruge alle de tilbud, bibliotekerne har.
Det har været spændende at være med i arbejdsgruppen bag de nye guidelines. Danmark har meget at bidrage med – ikke mindst letbib.dk har været en inspirationskilde ligesom de tidligere guidelines, som den danske bibliotekar Gyda Skat Nielsen blandt andet står bag.
Dansk oversættelse
I løbet af 2015 udsendes en dansk oversættelse i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening. Den engelske udgave af rapporten og tjek-listen kan downloades fra IFLAs hjemmeside.
Mit håb er, at de nye guidelines vil inspirere endnu flere danske biblioteker til at gøre biblioteksbetjeningen af mennesker med læsevanskeligheder til et indsatsområde i samarbejde med eksterne partnere ikke mindst på uddannelsesområdet.
Helle Mortensen er Corresponding member af LSN til 2017.
Downloads:
ifla.org/files/assets/lsn/publications/guidelines-for-library-services-to-persons-with-dyslexia_2014.pdf ifla.org/files/assets/lsn/publications/dyslexia-guidelines-checklist.pdf
