På gensyn til Folkemøde 2021

Skrevet af

13. august, 2020

Folkemødet har både en mor og en far. Borgmester Winni Grosbøll (A) som efter besøg i 2008 og 2009 i det svenske demokratitræf Almedalsveckan i Visby på Gotland undersøger muligheden for en dansk udgave på Bornholm. 2010 er Bertel Haarder (V), dengang indenrigs- og sundhedsminister, inviteret til Almedalsveckan og begynder herefter også at tale for en dansk pendant.

De to spor krydses, da Bornholms Regionskommune ansøgte Indenrigs- og Sundhedsministeriet om støtte til en demokratifestival på Bornholm – og siden gik arbejdet med at arrangere det første Folkemøde i 2011 i Allinge i gang, oplyses det på folkemoedet.dk.

Folkemødet afholdes over fire dage midt i juni måned, og det har som målsætning at styrke det danske demokrati ved at skabe et fælles, åbent møde for alle og dermed mindske afstanden mellem borgere og beslutningstagere bredt forstået. Det vil sige både politikere fra Folketinget, kommuner, regioner og EU, men også repræsentanter fra erhvervsliv og interesseorganisationer som bl.a. Danmarks Biblioteksforening (DB).

Bibliotekerne og biblioteksforeningen har været til stede siden starten i 2011. De første par år deltog foreningens direktør Michel Steen-Hansen i flere debatter, og siden 2013 har DB først og fremmest sammen med andre biblioteks- og kulturaktører haft egne programindslag. Det forventes man p.t. også at have i 2021.

– Kulturen har her i den grad indoptaget debatten og eksperimenterer med at udfolde formerne for demokratisk samtale, som modvægt til den medieskabte konflikt-underholdning vi ellers konstant oplever i primetime TV eller i den politiske debat. Man kan kalde det fællesskab!
Samme tendens oplever vi på folkebibliotekerne og ikke kun til enkeltstående events, men hver dag på landets hundredvis af biblioteker. Her oplever vi også mennesker søge fællesskabet med kulturen som ramme og som modvægt til alle SoMe-universer og andre digitale formidlingsformer. Her søger mennesker sammen for at opleve og tale sammen, påpegede Michel Steen-Hansen ved Folkemødet sidste år, som samlede ca. 114.000 besøgende.

■ På gensyn til Folkemøde 2021 i juni næste år. På hovedscenen holdes bl.a. taler af alle Folketingets partier, der arrangeres andre store events, og derudover afholder Folkemødet et hav af debatter og mindre events i telte, under åben himmel, på skibe, i mødelokaler og restauranter mv. spredt over et område, der strækker sig over omtrent en kilometer – fra Allinge Havns sydlige ende til Danchells anlæg i nord.

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.