I nordiske bibliotekskredse har det ofte undret, at folkebibliotekerne i et så velstående samfund som det norske, hvad økonomi angår, halter betragteligt efter, ikke bare Danmark og Finland, men også Sverige. At de norske folkebiblioteker – det eneste ikke-kommercielle mødested, der benyttes på tværs af etniske, uddannelsesmæssige, sociale, kulturelle og aldersmæssige forskelle – ikke bare har alt for begrænsede ressourcer i forhold til den rolle, biblioteksloven tilskriver dem, men i de senere år ligefrem er sat på spareblus, synes også at have overrasket det 14 mand store udvalg bag den nye store Kulturutredning 2014 (NOU, 2013:4), der forelå i begyndelsen af marts i år.
Den store budgettaber
Det såkaldte Engerudvalg – opkaldt efter udvalgsformanden Anne Enger, fylkesmann (amtmand) i Østfold, Rygge, finder ligefrem denne nedprioritering af folkebibliotekerne så bekymrende, at det i sin slutbetænkning opfordrer Kulturministeriet til at overveje en øremærkning i en begrænset periode af de statslige midler til folkebibliotekerne i stedet for at lade dem indgå i bloktilskuddet.
Bemærkelsesværdigt i denne sammenhæng er, at den skrantende biblioteksøkonomi ingenlunde skyldes besparelser på hverken den statslige eller kommunale kulturøkonomi som sådan. Siden 2005 er de statslige kulturbevillinger faktisk blevet fordoblet – fra 5 milliarder kr. i 2005 til 9,95 milliarder (eller 0,96% af statsbudgettet) i 2013. Regeringens målsætning om, at 1% af statsbudgettet inden 2014 skal gå til kulturformål synes således at holde.
Også de kommunale kulturbevillinger er i de senere år vokset markant. I det store og hele er de øgede kommunale kulturkroner dog gået udenom de fleste folkebiblioteker. De har været den store budgettaber i kampen om at få del i kommunernes kulturbevillinger, konstaterer Kulturutredningen. Mens biblioteksandelen af kommunernes netto driftsudgifter til kulturformål i 2001 udgjorde 20,2%, var den i 2010 skrumpet ind til 14,7%. Den andel af den kommunale kulturøkonomi, som f.eks. idrætten råder over, er i samme periode steget fra 26,8% til 30,2%.
Generelt gælder, fremholder Engerudvalget, at væsentlige dele af det udvalget kalder den kulturelle grundmur – fundamentet – har tabt kampen om pengene lokalt og er blevet forsømt til fordel for mere eventprægede kulturaktiviteter og -tilbud.
Indsatsområder
Af initiativer og reformer, som kan rette op på dette misforhold, nævner den norske Kulturutredning bl..a. en opgradering af biblioteksfilialerne, så de bedre kan udfylde rollen som formidlings- og mødesteder. “Det fysiske biblioteksrum har en vigtig samfundsmæssig betydning, og det kan ikke erstattes af internetbaserede udlånsordninger, uden at centrale funktioner ved bibliotekerne går tabt, og lokalsamfundet mister en afgørende arena for kompetenceudvikling og formidling”, hedder det.
Endvidere efterlyser Engerudvalget en klarere rolle- og arbejdsfordeling mellem Nasjonalbiblioteket, fylkesbibliotekerne (centralbibliotekerne) og de kommunale folkebiblioteker. At udviklingen af en digital infrastruktur og etablering af e-bogsudlån fremskyndes. Og at Kulturdepartementet tillægges større samordningsmyndighed, bl.a. når det gælder samspillet mellem folke- og skolebiblioteker. Endelig foreslår udvalget, at de statslige udviklingsmidler til folkebibliotekerne øges kraftigt, og at fylkesbibliotekerne fremover får større indflydelse på midlernes fordeling. I dag forvaltes de af Nasjonalbiblioteket alene.
Krudt og inspiration
Med integritet, nuanceret, kritisk konstruktivt og klar i mælet og med en solidt forankret tro på, at en opretholdelse og styrkelse af den kulturelle infrastruktur er en vigtig forudsætning for et levende og levedygtigt demokrati, fører den norske kulturutredning os også ud i alle andre dele og hjørner af det kulturelle landskab.
Betænkningen opridser kort den offentlige kulturpolitik siden 1814 – det år Norge løsrev sig fra Danmark og fik sin første grundlov. Formentlig den i demokratisk henseende og m.h.t. menneskerettigheder mest progressive for sin tid. Men hovedvægten lægges på udviklingen siden 2005.
Den offentlige kulturøkonomi kortlægges, reformer og initiativer, herunder de mange støtteforanstaltninger og de særlige norske indkøbsordninger for litteratur, analyseres og vurderes, og forslag til nye stilles. Og nok fokuseres der på kulturen som en samfundsskabende og -forandrende kraft og et afgørende grundlag for demokrati, socialt fællesskab og økonomisk vækst. Men at kunsten og kulturen også i sig selv har en egenværdi, understreges ligeledes klart.
Så ikke blot for norske, også for danske kulturpolitikere og ledere og medarbejdere i kultur- og bibliotekssektoren, er der idéer, inspiration, argumenter og ammunition at hente i det norske udspil.
Hent Kulturutredningen 2014 på www.regjeringen.no – NOU-er.
"Kultur er for mange afkobling: en bog eller film man underholdes af. Men kultur er først og fremmest tilkobling: til samfundet, historien, andre menneskers hverdag eller fantasien. Kultur er at investere i enkeltindividet, samfundet og demokratiet".
Sagt af den norske kulturminister Hadia Tajik i Dagbladets kronik, 6.marts 2013.
