Palle Birkelund 100 år

Skrevet af

14. februar, 2012

En af sværvægterne i det 20. århundredes biblioteksudvikling rundede søndag den 29. januar 100 år. Ikke sværvægter af statur, men når det gælder indflydelse.

Som rigsbibliotekar og øverste leder af Det kongelige Bibliotek (KB) og de to universitetsbiblioteker fra 1952-1982, som aktiv i en vrimmel af bestyrelser, arbejdsgrupper og råd og som skribent har Palle Birkelund ikke bare haft mere end én finger med i det bibliotekspolitiske og -faglige spil. Han har ofte også været den, der afstak kursen og gik foran. Nationalt som internationalt og især naturligvis på forskningsbiblioteksområdet. Her tog han bl.a. tilbage i 1968 initiativ til at undersøge, hvilke muligheder edb-teknologien rummede for KB.

Birkelund var også stærkt optaget af folkebibliotekernes ve og vel og slog bl.a. i sine veloplagte beretninger på Danmarks Biblioteksforenings årsmøder et slag for det samarbejdende biblioteksvæsen. Allerede i sin beretning på foreningens årsmøde i Nyborg i 1954 understregede han, at dansk biblioteksvæsen udgør og skal udgøre en enhed og helhed. Og at alt, hvad der sker i den ene sektor, direkte eller indirekte får betydning for den anden.

Palle Birkelund var medlem af Danmarks Biblioteksforenings hovedbestyrelse fra 1951-1978, heraf næstformand i flere år, og medredaktør af foreningens tidsskrift, Bogens Verden, fra 1959-1978. Efter forskningsbiblioteksverdenens brud med DB sidst i 70’erne var han medstifter af Danmarks Forskningsbiblioteksforening og foreningens første formand.

Som den nuværende direktør for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen, konstaterer i en fødselsdagsomtale i dagbladet Politiken den 29. januar, så var Birkelund leder i en tid med store forandringer i kultur- og omgangsformer. Men han mestrede med sin karisma og personlighed at gøre hele perioden med fra efterkrigstid over koldkrig til ungdomsoprøret og hvad deraf fulgte.

Danmarks Biblioteker løfter på hatten og siger varmt tillykke til Palle Birkelund.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...