Palle Birkelund 100 år

Skrevet af

14. februar, 2012

En af sværvægterne i det 20. århundredes biblioteksudvikling rundede søndag den 29. januar 100 år. Ikke sværvægter af statur, men når det gælder indflydelse.

Som rigsbibliotekar og øverste leder af Det kongelige Bibliotek (KB) og de to universitetsbiblioteker fra 1952-1982, som aktiv i en vrimmel af bestyrelser, arbejdsgrupper og råd og som skribent har Palle Birkelund ikke bare haft mere end én finger med i det bibliotekspolitiske og -faglige spil. Han har ofte også været den, der afstak kursen og gik foran. Nationalt som internationalt og især naturligvis på forskningsbiblioteksområdet. Her tog han bl.a. tilbage i 1968 initiativ til at undersøge, hvilke muligheder edb-teknologien rummede for KB.

Birkelund var også stærkt optaget af folkebibliotekernes ve og vel og slog bl.a. i sine veloplagte beretninger på Danmarks Biblioteksforenings årsmøder et slag for det samarbejdende biblioteksvæsen. Allerede i sin beretning på foreningens årsmøde i Nyborg i 1954 understregede han, at dansk biblioteksvæsen udgør og skal udgøre en enhed og helhed. Og at alt, hvad der sker i den ene sektor, direkte eller indirekte får betydning for den anden.

Palle Birkelund var medlem af Danmarks Biblioteksforenings hovedbestyrelse fra 1951-1978, heraf næstformand i flere år, og medredaktør af foreningens tidsskrift, Bogens Verden, fra 1959-1978. Efter forskningsbiblioteksverdenens brud med DB sidst i 70’erne var han medstifter af Danmarks Forskningsbiblioteksforening og foreningens første formand.

Som den nuværende direktør for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen, konstaterer i en fødselsdagsomtale i dagbladet Politiken den 29. januar, så var Birkelund leder i en tid med store forandringer i kultur- og omgangsformer. Men han mestrede med sin karisma og personlighed at gøre hele perioden med fra efterkrigstid over koldkrig til ungdomsoprøret og hvad deraf fulgte.

Danmarks Biblioteker løfter på hatten og siger varmt tillykke til Palle Birkelund.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget