Pandemien og bibliotekerne. Brugerne på vej tilbage

Skrevet af

Leif Andresen

17 oktober, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Kommentar til folkebiblioteksstatistikken for 2021 – og et kig på tendenserne for 2022.

Det begynder desværre at blive en vane i denne årlige kommentar til folkebiblioteksstatistikken at skrive at dette år – denne gang for 2021 – ikke er et typisk år, og at ændringerne i forhold til tidligere år i den grad er påvirket af covid-19 pandemien, at det er svært at udtrække længererækkende udviklingstendenser.

Kommunernes biblioteksudgifter
Kommunernes netto-anvendelse af ressourcer til bibliotekerne er under et ret stabile for 2021. Selvom dette tal ikke er så covid-19 påvirket, så bør det bemærkes, at kommunernes netto-udgift til bibliotekerne er faldet fra 434 kr. i 2020 til 430 kr. i 2021. Dette tal rummer mange forskellige udviklinger for kommunerne. Der er rykket lidt rundt i toppen. På top-fem ligger igen for 2021 Ballerup, Gladsaxe, Albertslund, Helsingør og Tårnby med sidstnævnte som nr. 1. med en lille stigning på lige knap 3%. Mens der er tale om fald i nettoudgifterne for både Helsingør, Albertslund og Gladsaxe, så ses der også i Ballerup en mindre stigning på ca. 3,5%. Se første tabel af de tre oversigtstabeller.

Tre tabeloversigter afledt af Folkebiblioteksstatistikken 2021 mv:
Biblioteks(netto)udgifter pr. indbygger
Udlån pr. indbygger i 2021 samt
Udlån 2. kvartal 2022 versus 2019.
Statistikken er udarbejdet for DB af Leif Andresen, chefkonsulent ved Det Kgl. Bibliotek. Tallene vedr. biblioteksaktiviteter bygger på kommunernes 2021-oplysninger til Danmarks Statistik.



Biblioteksbenyttelse
Brugernes benyttelse af bibliotekerne kan beskrives fra flere forskellige vinkler. Tabellen vedr. udlån pr. indbygger af fysisk materiale er den traditionelle vinkel. Gennemsnittet for hele landet i det nedlukningsprægede 2021 er faldet fra 3,7% i 2020 til 3,0% i 2021 – og dermed er der et stykke vej til seneste højdespringer 5,1% i 2018. 

Danmarks Statistik offentliggør imidlertid nu også en kvartalsstatistik. Her kan man se det fysiske udlån pr. kvartal for de sidste tre år. Det giver et klart optimistisk billede med et samlet landsudlån i 2. kvartal 2022 på 5.257.695 i forhold til lånet på 3.762.848 for 2. kvartal i 2021 og peger på, at låneaktiviteter i 2022 er under klar stabilisering efter de to covid-prægede år 2020 og 2021.

Da der desværre ikke er kvartalsstatistik for det sidste normale år 2019, kræver det lidt krumspring at finde et mål for, hvor godt folkebibliotekerne aktuelt er kommet sig efter covid-19 pandemien. Skønt en sammenligning mellem 2. kvartal i 2019 og 2. kvartal 2022 ikke giver eksakte tal, så giver den et rimeligt indtryk af, hvor langt det enkelte bibliotek har genoprettet udlån af fysisk materiale mellem 2019 og 2. kvartal 2022. Det skal understreges, at der ikke er grund til at tro, at udlånet 2. kvartal udgør præcis ¼ af det årlige udlån. Men indboende skævhed er ens for alle biblioteker, og derfor giver tabellen “Udlån 2. kvartal 2022 versus 2019” et godt indblik i udviklingen. På landsplan har folkebibliotekerne set ud fra 2. kvartal 2022 et efterslæb på ca. 28,5% af udlånstallet i forhold til 2019.

Det samlede antal download af E-tidsskrifter og andre e-serier, E-bøger og lydbøger og E-multimedieoptagelser steg markant fra 2019 til 2021 med 34%; mange fik for alvor øjnene op for bibliotekernes online tjenester under nedlukningerne. Stigningen er fortsat, men lidt mindre markant med 8% fra 2020 til 2021.

Antallet af aktive lånere er en anden vinkel på årsstatistikken. Som aktive lånere tæller principielt både lånere af fysisk materiale og også brugere der mindst én gang er blevet verificeret som bruger af bibliotekets elektroniske tjenester iflg. Danmarks Statistiks dokumentation. Og det skal bemærkes, at én låner ofte kan dække over flere biblioteksbrugere f.eks. når det drejer sig om brug i en familie.

Der kan næppe være tale om optællingsproblemer, da der er tale om en næsten helt generel tendens. Der er grund til at være opmærksom på denne udvikling videre frem.

Forhold fysisk og digital benyttelse
Årsstatistikken fra Danmarks Statistik indeholder desværre ikke specifikke tal for e-bøger, alene e-bøger og e-lydbøger tilsammen. Derfor til illustration dels omfanget af det elektroniske udlån (opslag i databaser ikke medtaget) i procent af det fysiske udlån dels samme alene for bøger og lydbøger.


Der er tale om en tydelig udvikling. Det digitale fylder mere og mere – også selvom det fysiske udlån fortsat er det største.

I lighed med faldet i fysisk udlån 2019 til 2020, så er der igen tale om et covid-19 relateret fald – men altså er der igen tale om at de trykte bøger og tidsskrifter klarer sig bedre end de andre materialetyper.

Udlånet af film og lyd på fysiske medier er nærmest i frit fald. Mest markant for film med 45,21% fra 2020 til 2021 – modsat bibliotekernes online service Filmstriben.dk. For denne oplyser DBC Digital A/S i sin årsberetning, at der i 2021 var tale et udlån på omkring 1,7 millioner svarende til Filmstribens udvikling fra 2019 til 2020, hvor udlånet steg med 50%. Filmstriben udvikles og drives af DBC Digital som en abonnementstjeneste for de enkelte kommuners biblioteker, der giver adgang til deres borgere.

Lån mellem biblioteker
Der er sket en overraskende udvikling i det interurbane lånesamarbejde. Siden ‘statistik-hullet’ 2016-2017 er lån mellem biblioteker faldet: Marginalt fra 2018 til 2019, men markant for alle materialetyper fra 2019 til 2020, dvs. før pandemien. Fra 2020 til 2021 er der sket en stigning på 7,7% for bøger, men alle andre materialetyper (ud over seriepublikationer) er nærmest styrtdykket, som tabel “Materialetype 2018-2021” viser.

Stigningen i indlån fra forskningsbibliotekerne hænger sammen med Det Kgl. Biblioteks genåbning for udlån efter en lukkeperiode i forbindelse med internt IT-systemskifte. Men omfanget af faldet af lån mellem folkebiblioteker er mange gange større og forklares ikke af denne lukkeperiode, men snarere af de store nedlukninger med begrænset fysisk lån.

I 2021 har folkebibliotekerne alene lånt bogligt materiale og seriepublikationer hos forskningsbibliotekerne.

Materialebestand
Fra 2020 til 2021 er den fysiske materialebestand (tidsskrifter ikke medtaget) faldet med 4,4%.  Set i et tiårigt perspektiv er omtrent helt præcist på gennemsnittet. Faldet i materialebestand er gået hårdest ud over lydbøger med et fald på 10,6%. Bestanden af bøger falder også, men langsommere end øvrigt materiale; 2020 til 2021 med 4,0%.

Personale
Med udgangen af 2021 var der beskæftiget 3.385 årsværk på folkebiblioteket, hvilket er et fald på 16 årsværk i forhold til 2020. For bibliotekarer er der sket en stigning på 21 til 1.769 årsværk, mens der er tale om et mindre fald for andre akademikere og assistenter.

Om kvalitet. En statistik er aldrig mere pålidelig end de tal, som er indsamlet. Er der usikkerhed om definitionen på et tal, så skal man i sagen natur være forsigtig med at bruge statistikken.

På biblioteksområdet er det velkendt, at økonomital indsamlet fra de kommunale indberetninger til Danmarks Statistik ikke er fuldt sammenlignelige, da det er forskelligt hvilke omkostninger, som tillægges biblioteket. En anden usikkerhed kan komme fra banale fejlindtastninger. Sådanne bør fanges ved validering hos Danmarks Statistik. Ved udarbejdelsen af tabellerne for 2021 viste det sig, at årsværk for et bibliotek var mangedoblet. Ved at gå i detaljer, så fremgik det klart at antallet af bibliotekarer var 10 gange for stort – en regulær kommafejl. Fejlen er nu rettet, men det er bekymrende, at kontrollen hos Danmarks Statistik ikke fandt denne fejl.

Se de tre tabeloversigter afledt af Folkebiblioteksstatistikken. Kilde: Danmarks Statistik:
Biblioteks(netto)udgifter pr. indbygger
Udlån pr. indbygger i 2021
Udlån 2. kvartal 2022 versus 2019.

LEIF ANDRESEN, chefkonsulent, Det Kgl. Bibliotek

Hver 5. dansker i digitalt limbo

Vi må stille krav til en demokratisering af teknologiudviklingen. Godt nok er Danmark udråbt til verdensmester som digitaliseret land men vores løsninger og systemer efterlader ...

Vi skal til valg

LEDER Ethvert valg er en fejring af demokratiet. Derfor skal vi selvfølgelig byde folketingsvalget velkommen. Også selvom det betyder, at en række politiske forlig indgået hen ...