Penge haves

Skrevet af

Hellen Niegaard

26 oktober, 2015

Har du eller jeres bibliotek et vigtigt projekt under opsejling? Så har vi fonden, lyder det fra Annette Brøchner Lindgaard. Til daglig bibliotekschef i Esbjerg og derudover bl.a. formand for Edvard Pedersens Biblioteksfond, der efter at have været påvirket af finanskrisen i 2013 og 2014 nu i 2015 igen har en pæn pose penge at dele ud af.

Fondens kapital er anbragt i værdipapirer og beløber sig i dag til 7. mio. kroner. Fondsbestyrelsen kan hvert år i to omgange uddele afkastet minus 15%, der, når administrative midler er afholdt, går tilbage til fonden. I år betyder det reelt uddeling af omkring 180.000 kroner til projekter og legater. Samt to forfatterpriser på 70.000 kroner i alt. Den ene til folkebiblioteker og den anden til skolebiblioteker.

Fondens midler er oprindelig tilvejebragt ved en tiårig ydelse svarende til 2% af bruttoomsætningen i den daværende Indbindingscentralen, oprettet i 1949 og oprindelig startet som et samarbejde mellem bogbindermester Edvard Pedersen og det tidligere Folkebibliotekerne bibliografiske kontor; siden overtaget af DBC medier i 2002 og udskilt heraf til den private virksomhed Biblioteksmedier as i 2008.

Hvem kan få del i pengene?
“Der ydes ikke støtte til drift eller projekter, som understøtter ansøgerens egen kommune alternativt egen virksomhed”, fortæller Annette Brøchner Lindgaard. Der er ikke nogen begrænsninger i beløbsstørrelse, men tildelingerne ligger typisk mellem 5.000 op til 50.000 kroner.

Fonden støtter udvikling af dansk biblioteksvæsen, specielt folke- og skolebiblioteksvæsenet, udviklingsprojekter og projekter vedr. løsning af særlige opgaver, men da også støtte til studie-rejser, blot skal de tilføre dansk eller andre landes biblioteksvæsen noget nyt og værdifuldt. “Så vi ser altid positivt på ansøgninger, som flere parter vil få udbytte af. Vi brænder i fondsbestyrelsen for initiativer, som giver direkte output for slutbrugere, som fremmer ny udvikling og gør det til manges fordel.” Planlægger man en studierejse, kan man altså kun være heldig at komme i betragtning, såfremt rejsens udkomme også er af betydning for andre i bibliotekssektoren end én selv.

Hvilke ansøgninger mangler?
I jagten efter løsninger for ‘fremtidens bibliotek’ mere generelt savner fondsformanden oftest fokus på metaforståelsen af biblioteket i en digital tid. Det vil sige på kernen i bibliotekernes opgaveportefølje og idégrundlaget i en opdateret version.  “Kernen bør vi bruge al vores energi på. Uden en grundforståelse af den får vi ikke ‘dagligdagsbibliotekaren’ og de kvaliteter, der ligger her med over på den anden side i den digitale verdens nye bibliotek med fatale konsekvenser for biblioteksservicen til følge”, lyder det fra formanden for Edvard Pedersens Biblioteksfond siden 2006. Derfor ser Annette Brøchner Lindgaard personligt gerne projekter, som kan bidrage til den del af biblioteksvæsenets arbejde med det nye folkebibliotek i ansøgningsbunken til fondens næste runde.

Hvordan gør fonden en forskel?
Blandt de ansøgninger, som fonden før har givet til, er Annette Brøchner Lindgaard selv begejstret for eksempler som: Hygge factory, der har modtaget støtte to gange. I 2011 til projekt Ordskælv! om døden for unge mellem 13 og 18 år, mens man i 2014 modtog støtte til en inspirationsbog for Hygge Factory-Modellen.

Et andet eksempel kunne være tilskud til Helle Mortensen, tidligere Lyngby Bibliotek, der fik støtte til sin IFLA-deltagelse i fag-sektionen Library Services to People with Special Needs.

Et tredje er Ilse Christensen og Dorthe Buur Pedersen, Ikast-Brande Biblioteker, og deres Kenya-projekt, som sikrer bøger til afrikanske børn i et kombineret kvinde- og børneprojekt. På spørgsmålet om den type batter noget, lyder svaret: “Måske er det kun en dråbe i havet, men ikke desto mindre har vi her 100 afrikanske børn, som bliver bedre til at læse. Og det er ikke bare 100 afrikanske børn, som læser bedre, hvilket er vigtigt i sig selv. Projektet er samtidig et eksempel til lokal inspiration”, mener formanden.

De fordeler pengene
I fondens bestyrelse sidder tre fødte medlemmer. Nemlig en efterkommer til Edvard Pedersen, i dag hans datter, sexolog Janne Jaaks. Endvidere formændene for Danmarks Biblioteksforening, Steen B. Andersen, og for Kommunernes Skolebiblioteksforening, Liselotte Hillestrøm. Plus fire andre valgt blandt personer ‘engageret i dansk folke- og skolebiblioteksvæsen’. Ud-over formanden er det bibliotekscheferne Jytte Dahl, Køge, og Kristine Nygaard Ledet, Skive, samt skolebibliotekskonsulent Flemming Torsvik-Lund, Halsnæs; disse vælges for fire år og kan genvælges. Fonden har egen hjemmeside og her fås vejledning til ansøgningerne, der ikke skal ske i særlige formater eller på særlige blanketter. Hent vejledning og se mere om bl.a. egen-/medfinansiering på edvardp.dk. 

Annette Brøchner Lindgaard vil være glad, hvis biblioteksverdenen fremover vil se Edvard Pedersen Fonden som en omend lille spiller, men også en mulig partner!

Fondens forfatterpris bliver til medarbejdernes litteraturpris
Fremover tildeles prisen til nye danske forfattere yngre end 40 år eller med debut inden for de sidste fem år. Siden 2013 har Edvard Pedersens Biblioteksfond ikke uddelt sin pris. Sidste prismodtager var Mette Winge. Tidligere er prisen givet til Anne Lise Marstrand Jørgensen, Benny Andersen, Bent Haller og Janina Katz for blot at nævne nogle få.

Årsagerne er flere. Udover økonomien har det handlet om ændringer i den omgivende verden inkl. helt praktisk omlægningen af DB’s årsmøder fra tre dage til to-dages topmøder. “For ikke at konkurrere med Læsernes Bogpris på 100.000 kroner, som uddeles på topmødets festaften, har vi valgt at flytte uddelingen af vores forfatterpris til DB’s store Kulturkonferencer. De finder sted hvert andet år. Tidligere var prisen på 25.000 kroner og fra 2016, hvor vi igen uddeler den, er den på 50.000 kroner”.

Også selve udpegningen er helt ændret med et netop vedtaget kommissorium. En prisnomineringskomité, der udpeges af Danmarks Biblioteksforening for fire år af gangen, finder i november frem til 10 relevante kandidater. “Herefter inviterer vi alle landets biblioteksmedarbejdere til at stemme og bestemme, hvem af de 10  der skal have prisen.”

“Prisuddelingen sker på DB’s Kulturkonference 2016, torsdag den 25. februar i Flensborg, hvor konferencen holdes næste gang”, røber Annette Brøchner Lindgaard. “Så sæt allerede nu kryds i kalenderen”, opfordrer hun.

Medieforlig, biblioteker og public-service

LEDER Forhandlingerne, debatten og medieforliget, indgået i maj, fik Danmarks Biblioteksforening til endnu en gang at understrege bibliotekernes stærke position som demokratisk ...

Set fra MIN stol – Uden samtalen dør demokratiet

Folkemødets Dialogpris 2022 gik til Marie Stærke som “formår at være en repræsentant for borgerne i Køge, hvor alle føler, at de kender hende. Hun er samtidig ...