Per Arnoldi: Luk bibliotekerne op igen!

Skrevet af

9. december, 2013

Bogen kommer længere end det bedste spydkast! mener Per Arnoldi, der på det varmeste opfordrer landets nye kommunalpolitikere til at  genoverveje lukning af lokale biblioteker.

Hvornår kom du første gang på et folkebibliotek, og hvad betyder biblioteket for dig?
Hele min barndom på Østerbro i København gik jeg med mine unge forældre på biblioteket på Jagtvej. To gange om ugen. Hver uge. Altid. Vi bar hver to bøger hjem og læste dem i hjemmets stoledybe civiliserede rum, før TV væltede alle muligheder for både samvær, samtale og fordybelse. Og jeg arbejdede mig forslugent frem gennem hylderne. Fra Frændeløs, Jules Verne, 1000 og een nats æventyr til Johs. V. Jensen, Michael Tejn, Leck Fischer, Storm P. og – heldigvis – Gustav Wied.
Senere stod den på Steinbeck, Hemingway, Saroyan, Knud Sønderby og Tom Kristensen, og så begyndte jeg selv at finde bøger billigt i antikvarboghandlernes slidte kasser og kom ikke så meget mere på biblioteket. Som låner.

Til gengæld har jeg gennem 50 professionelle år som formidler og fortæller holdt foredrag på en lang, lang række af bibliotekerne. Der er altid en særlig stemning her. Personalet er altid behageligt og fornuftigt, publikum interesseret.
Vi er sammen, et FÆLLES sted!

Biblioteket er det ultimative demokratiske sted … og hvordan nogen syg kommunalpolitiker nogensinde har kunnet finde på at nedlægge bare ét, BARE ÉT, er både en gåde og en formørket skandale. Det gode er, at det kan laves om. De kan åbnes igen. Intet er nemmere, hvis man fra politisk side da tør operere med den oplyste vælger og ikke sætter sin skælvende taburets lid til det modsatte!

Hørte I den deroppe på rådhuset?
Tænk hvordan det vil lyde, lidt ude i de forsømte småbyer, – BIBLIOTEKET ÅBNER IGEN!

Der er lokaler og bygninger nok at tage af, og der er også de penge, man ellers så generøst hælder ud over sport, træning, motion og lignende mærkværdigt tidsfordriv. Bogen kommer længere end det bedste spydkast!

Hvilke tre skønlitterære bøger har haft en særlig stor betydning for dig?
Den er svær. Det må blive mindst det dobbelte. Gustav Wied : Livsens Ondskab. Herman Bang: Sommerglæder. Holger Drachman: Forskrevet. Tom Kristensen: Hærværk. Scott Fitzgerald: Tender is the Night og Ernest Hemingway: A Moveable Feast, erindringsbogen fra Paris.

Nogle af disse bøger læser jeg stadig en gang om året. Jeg smugler dem med, når jeg skal ud at rejse, så Christiane (PA er gift med skuespilleren Christiane Rohde, red.) ikke ser det. Og efter at jeg i højere grad er begyndt at tage toget til både London og Paris, hvor jeg har opgaver, gør også de genkendte tekster rejsen meget behagelig og passende lang.

Per Arnoldi nævner som et par af sine yndlingsbørnebøger: Mark Twains The Adventures of Tom Sawyer, på dansk Lille Toms Æventyr, samt Daniel Defoe’s Robinson Crusoe.

Hvad læser du lige nu?
1913. Århundredets sommer af den tyske forfatter og kunsthistoriker Florian Illies. En fabelagtig god idé, en journalistisk bedrift, og så er det oven i købet sandt. Samtidighed kan, som vist i denne bog, også foregå i parallelle forløb, som når Hitler og Stalin går tur i den samme park de samme dage det samme år. Det er sgu´ da en gyser, der vil noget. Frygtindgydende tilfældigt og fascinerende.

Julen står for døren, hvad vil du anbefale som boggaven under træet i år?
Ulla Strømbergs Bellevue Teatret, Arne Jacobsens arkitektur og teatret. Den er – udover at være medrivende interessant, velresearchet og velskrevet – også meget smukt udført. Den handler jo om noget så sjældent som en vellykket drøm. En utopi, der har fået form. En stædig optimisme, og så i 1938, hvor verden så sandelig ikke lå lysende solbeskinnet og badende ubekymret foran os.

Er du gået i gang med e-bøger?
Nej. Det må blive efter min død. Jeg kæmper stadig med en telefon, der ved mere end mig.

Har du et forslag til et biblioteksmotto, der kunne opmuntre andre til at læse mere?
Det svære nu, hvor alting er så let, bliver at pege på den energi, der trods alt skal til for at opsøge og indhente relevante oplysninger og oplevelser. Dér kunne man måske over døren til biblioteket skrive: DET HELE står her!

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.