Omkring 100 børnebibliotekarer og kulturhusfolk fra nær og fjern strømmede den 11.-12. juni 2012 til den internationale konference Performative rum for børn på Rentemestervej. Nordvest-bydelens nye bibliotek og kulturhus dannede en vellykket ramme om en konference, som havde sat sig for at udforske begrebet det performative rum.
Man kan sige, at konferencen startede ved begyndelsen: Hvad er det egentlig, vi skal med vores ‘rum’? Hvordan bruger vi dem bedst? Arrangørgruppen havde selvfølgelig en idé om, hvor det skulle bevæge sig hen, men udgangspunktet var ‘begyndelsen’ og det tomme rum.
Netop dét at bygge op fra grunden var omdrejningspunktet i Andreas Ingefjord’s workshop mandag eftermiddag om Malmøs nye tilbud til de 9-12 årige, BA-LAGAN: “Lad tingene vokse frem. Tag udgangspunkt i brugere og ikke-brugeres ønsker. Involvér hele organisationen og vær modig nok til at miste kontrollen, når brugerne sætter en dagsorden”, opfordrede han som bibliotekar og projektleder af BALAGAN. Balagan er kort fortalt et afslappet miljø med plads til hygge, spil, digitale skærme og masser af social interaktion.
Interaktivitet, udvidet fokus og nyt mindset
Konferencen, der var bygget op over fire forløb, lagde ud med en paneldiskussion, hvorefter man i løbet af 24 hektiske timer undersøgte det performative aspekt med udgangspunkt i det Digitale Rum, Biblioteksrummet og Byens Rum. Hver del bestod af et indledende oplæg i plenum efterfulgt af workshops, som gik i dybden med forskellige sider af emnet.
Panelet, som skød konferencen i gang, kom allerede i denne indledende del af konferencen ind på det fokus, dét der skulle vise sig at være konferencens hovedkonklusioner.
“Giv plads til interaktivitet og præsentér en bred vifte at kultur og kunst”. Anne Mette Rahbæk, Kulturstyrelsens direktør, opfordrede bibliotekerne til at samarbejde bredt med andre aktører i det kulturelle felt. Brugerne, i dette tilfælde børnene, skal involveres i at designe og udvikle biblioteket.
Elsebeth Tank, stadsbibliotekar i Malmø, fulgte nogle af de samme linjer. I Malmø har man bevidst arbejdet med det, som hun kaldte “mindset of tomorrow” og med at være på forkant og være med til at præge udviklingen – og ikke bare følge med. Det har man gjort med strategisk udvalgte eksterne samarbejdspartnere og en strategi baseret på et paradigmeskift i hele måden at tænke biblioteker på. “Det fysiske aspekt, det mentale aspekt og det digitale aspekt skal alle vægtes, og man må gerne udfordre den traditionelle forestilling om, hvad biblioteket er for en størrelse. Biblioteket skal ikke bare være ét sted, men et synligt aktiv i hele byen og alle dens rum”, lød det fra Elsebeth Tank.
Udfordr’ fantasien og sats på det performative
Seven Stories “is not a library”, som Kate Edwards fra Newcastle og leder af dette projekt, understregede i sit indlæg. Seven Stories er et sted som “Celebrates child-rens items, art and peformance”. Seven Stories tager altid udgangspunkt i litteraturen og bygger så en fantastisk verden op, som “gør historien levende og præsenterer den på nye måder. Det er kun fantasien, der sætter grænser og alt er muligt, hvis man tør udfordre det normale”, som Edwards var inde på.
► Hovedkonklusionen for hele konferencen skal derfor være: Sats på det performative. Skab “interaktion, animation og performance” i selve biblioteksrummet og i det digitale rum. Men også i hele byrummet!”. Den anbefaling er hermed givet videre.
Se fuldt program på: http://centralbibliotek.dk/sites/default/files/program_3.pdf.
