Poesi, Ro og Rock n’roll

Skrevet af

12. oktober, 2012

En stor, rå hal med 4 tons sand på gulvet, et par tusinde kasserede bøger fordelt på kubeformede siddepodier, en interaktiv poesimaskine og en videoinstallation med syv skærme – umiddelbart lignede Poetry Hall ikke et bibliotek. Og det er netop hele pointen.

Bibliotekerne har i årevis talt om, at vi skal ud og møde brugerne dér, hvor de er. I mange tilfælde ender vi med at rykke det traditionelle bibliotek med. Men på festivalen går Roskilde Bibliotekerne (RB) under ledelse af Ann Luther Petersen 100 % ind i den særlige kontekst, Roskilde Festivalen nu en gang er med sine mange tusinder deltagere. Her tilbydes et helt specielt bibliotekstilbud på festivalgæsternes præmisser.

Smal poesi som best-seller
Blandt attraktionerne i Poetry Hall var de to digitale installationer “Tilfældigvis er skærmen blevet blæk” (også kaldet poesimaskinen) og “Land over Vand”. Begge er skabt til lejligheden i forbindelse med projektet Litteraturen finder sted. Og hvor langt poesi og videokunst end kan synes fra rock n’roll, så tiltrak de sig begge stor opmærksomhed. Poesimaskinen, der i interaktion med folk skaber unikke digte, de kan tage med sig hjem, sprøjtede over 1100 digte ud i løbet festivalen, og folk slog sig ned ved skærmene i hobetal.

Det vigtige partnerskab
Poetry Hall er skabt i et samarbejde mellem mange forskellige aktører. Og netop partnerskabet er ifølge arrangørerne et afgørende element, hvis man vil udvikle nye biblioteksformer.

Ann Luther Petersen fortæller: “Samarbejdet med Roskilde Festivalen giver os mulighed for at eksperimentere med formidling i en ‘ekstrem’ sammenhæng. Her duer ideen om boghylder og sygesikringsbevis bare ikke. Resultatet er et tilbud om litteratur og oplevelser, som hverken biblioteket eller festivalen kunne skabe uden hinanden”.

Og det er ikke kun arrangørerne, der synes godt om bibliotekets tilstedeværelse på festivalen. Festivalgæsterne tog rigtig godt i mod tilbuddet om ro og fordybelse. Mange valgte at blive længe og komme igen flere gange. Som en ung fyr i gummistøvler og t-shirt begejstret sagde til sine højskolevenner foran poesimaskinen i Poetry Hall: “Det er fandme god poesi, det her!”.
 

Fakta om: 'Litteraturen finder sted' er et to-årigt projekt, der med støtte fra Kulturstyrelsen sætter fokus på bibliotekernes rolle i forhold til digital litteratur, litterær performance og andre genrer, der ikke har bogen som medium.  Projektet er et samarbejde mellem Roskilde Bibliotekerne, Aarhus Kommunes Biblioteker og Litteratursiden.dk.

Læs mere om partnerskabet med Roskilde Festival på www.udafboksen.nu/degodeeksempler

Demokrati er ikke en tilskuersport

Demokratiet skal bruges og trænes i hverdagen: Når vi lytter til mennesker, vi ikke er enige med og engagerer os i lokalsamfundet

Fra analoge længsler til demokratifitness

Fra Folkemødet på Bornholm til Kulturmødet på Mors har bibliotekerne sat læsning, demokrati og den grønne omstilling på dagsordenen.

Når magten skal udredes – igen!

Et samlet Folketing har sat gang i Magtudredningen 2.0 – en stor opdatering af den analyse af det danske folkestyre, der første gang blev lavet omkring årtusindskiftet.

Meget større potentiale i kulturlivet!

Vi er kun lige begyndt at skrabe i overfladen af kulturlivets potentiale, siger Dansk Kulturlivs afgående direktør, Jakob Sørensen, om kulturlivsalliancen og samarbejdet.

Ny standard for materialevalg med kunstig intelligens

Men det skal fortsat være bibliotekaren, der har det sidste ord. Kunstig intelligens skal ikke erstatte, men understøtte!

I København rykker den smalle litteratur

”Det sædvanlige biblioteksrum er langt mere mystificerende for ikke-brugere, end vi tror.

Litteraturuge for voksne på Aalborg Bibliotekerne

“I kan umuligt lave et bedre program til næste år”. Vi accepterer udfordringen!

Festival forbinder mennesker og lokalsamfund

En varm lørdag i maj slog over 1.000 gæster vejen forbi Roskilde Bibliotek og Kreativt hus for børn til den årlige Roskilde Litteraturfestival