Politiovergreb mod Moskva-bibliotek

Skrevet af

Per Nyeng

30 november, 2015

Rusland: Fem maskerede politibetjente, bevæbnet med maskinpistoler, stod ved indgangen til det lille bibliotek i Trifonovskaya-gaden i det nordlige Moskva, som har specialiseret sig i ukrainsk litteratur, men også rummer russisk, da personalet mødte på arbejdet. Og indenfor var andre repræsentanter for ordensmagten ved at gennemrode biblioteket og forhøre dets leder, Natalja Sjarina. Men først efter også at have endevendt hendes hjem. Over 200 af bibliotekets bøger og flere dokumenter blev beslaglagt og Natalja Sjarina arresteret, anklaget for at misbruge sin stilling og sprede ekstremisme, antirussisk propaganda og had mellem befolkningsgrupper. Under ransagningen blev der ifølge et par af bibliotekets medarbejdere listet kompromitterende bøger af nationalchauvinistisk ukrainsk tilsnit ind på biblioteket. Noget de opdagede, fordi de plantede bøger i skyndingen ikke var blevet forsynet med det sædvanlige biblioteksstempel

Det lyder som et scenario fra Stalintiden, men ovennævnte epi-sode indtraf den sidste onsdag i oktober 2015. Omtalt i The Guardian dagen efter og i Berlingske d. 30. oktober. Som ét eksempel ud af mange på, hvordan konflikten mellem Rusland og Ukraine efter Ruslands annektering af Krim i marts 2014 også forpester kulturlivet, og på hvordan alt, hvad der er ukrainsk, i Putins Rusland forsøges rubriceret som ekstremistisk og antirussisk. Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har da også efterfølgende protesteret mod de russiske myndigheders barduse fremfærd i denne sag. Den signalerer en foruroligende tilbagevenden til Sovjettidens totalitære metoder, hedder det her. I en presseudtalelse d. 12. november tager IFLA ligeledes stærk afstand fra razziaen mod det ukrainske bibliotek i Moskva og arrestationen af dets leder.  Politimyndighedernes optræden forekommer helt ude af proportioner og unødvendig, mener den internationale biblioteksforening, og den opfordrer til, at sagen hurtigst muligt løses på en rolig og rimelig måde, og at biblioteket uhindret får lov til at fortsætte sin virksomhed.

Det lille ukrainske bibliotek etableredes i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev lukket under Stalin for i år 2000 at genåbne som et kommunalt støttet bibliotek med de mange tusinde moskovitter med ukrainsk baggrund som særlig målgruppe.

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...