Politiovergreb mod Moskva-bibliotek

Foto: colourbox.dk.

Skrevet af

30. november, 2015

Rusland: Fem maskerede politibetjente, bevæbnet med maskinpistoler, stod ved indgangen til det lille bibliotek i Trifonovskaya-gaden i det nordlige Moskva, som har specialiseret sig i ukrainsk litteratur, men også rummer russisk, da personalet mødte på arbejdet. Og indenfor var andre repræsentanter for ordensmagten ved at gennemrode biblioteket og forhøre dets leder, Natalja Sjarina. Men først efter også at have endevendt hendes hjem. Over 200 af bibliotekets bøger og flere dokumenter blev beslaglagt og Natalja Sjarina arresteret, anklaget for at misbruge sin stilling og sprede ekstremisme, antirussisk propaganda og had mellem befolkningsgrupper. Under ransagningen blev der ifølge et par af bibliotekets medarbejdere listet kompromitterende bøger af nationalchauvinistisk ukrainsk tilsnit ind på biblioteket. Noget de opdagede, fordi de plantede bøger i skyndingen ikke var blevet forsynet med det sædvanlige biblioteksstempel

Det lyder som et scenario fra Stalintiden, men ovennævnte epi-sode indtraf den sidste onsdag i oktober 2015. Omtalt i The Guardian dagen efter og i Berlingske d. 30. oktober. Som ét eksempel ud af mange på, hvordan konflikten mellem Rusland og Ukraine efter Ruslands annektering af Krim i marts 2014 også forpester kulturlivet, og på hvordan alt, hvad der er ukrainsk, i Putins Rusland forsøges rubriceret som ekstremistisk og antirussisk. Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har da også efterfølgende protesteret mod de russiske myndigheders barduse fremfærd i denne sag. Den signalerer en foruroligende tilbagevenden til Sovjettidens totalitære metoder, hedder det her. I en presseudtalelse d. 12. november tager IFLA ligeledes stærk afstand fra razziaen mod det ukrainske bibliotek i Moskva og arrestationen af dets leder.  Politimyndighedernes optræden forekommer helt ude af proportioner og unødvendig, mener den internationale biblioteksforening, og den opfordrer til, at sagen hurtigst muligt løses på en rolig og rimelig måde, og at biblioteket uhindret får lov til at fortsætte sin virksomhed.

Det lille ukrainske bibliotek etableredes i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev lukket under Stalin for i år 2000 at genåbne som et kommunalt støttet bibliotek med de mange tusinde moskovitter med ukrainsk baggrund som særlig målgruppe.

Bibliotekskompasset

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget