Prisen for uddannelse. Set fra Seattle…

Skrevet af

13. oktober, 2018

Jeg underviser i Seattle på University of Washington’s Information School i to år med titlen Professor of Prac-tice. Et tema, der fylder en del i diskussionerne her på stedet, er spørgsmålet om lige adgang til uddannelse.

Det er dyrt at gå på universitetet her, og som dansker bliver man taknemmelig for, at videregående uddannelser og SU i Danmark er finansieret over skatten. Hvis man f.eks. har en bachelor og vil bygge en Master of Library Science ovenpå, skal man betale i gennemsnit 164.000 kr. om året – og der er ingen SU.

Der findes en broget buket af støtteordninger, scholarships, gaver og donationer fra privatpersoner og virksomheder, som uddeles efter forskellige kriterier. Det kan være akademiske meritter, særlige økonomiske behov, køn eller etnicitet. Disse ordninger kan lette adgangen for nogle, men løser langt fra de store udfordringer i forhold til ulighed i adgangen til uddannelse.

UW er med 59.000 studerende noget større end både Aarhus og København Universiteter, og iSchool er med sine 1.150 studerende det mindste af universitetets 16 fakulteter, men rangeret som nr. 2 på listen over de bedste af USA’s 51 Library and Information Science fakulteter.

Omkring 400 af de studerende på iSchool læser Bachelor of Science i Informatics. Når de er færdige, får de typisk job i en af de mange it-virksomheder heromkring ofte med startlønninger på omkring 85.000 USD. 375 læser MLIS (Master of Library Science), resten læser MSIM (Master of Science in Information Management).

Af de 375 biblioteksstuderende vil ca. halvdelen blive beskæftiget i biblioteker, den anden halvdel i private virksomheder. De, der lander i bibliotekerne, får betydeligt lavere løn end de, der havner i virksomhederne, så det er ikke mammon, der driver værket for biblioteksansatte – men sådan er det jo også i Danmark!

 

Rolf Hapel, Professor, University of Washington's Information School, Seattle.

Klummen er bragt i Danmarks Biblioteker nr. 5, 2019.

Demokratisk oprustning uden biblioteker er varm luft

"Skal vi tage demokratisk oprustning alvorligt, skal vi opgradere bibliotekerne – ikke afvikle dem stille og roligt"

De, der aldrig har savnet en Bog, skal lære at ønske den”

Haralda Poulsen var en ildsjæl, en fremsynet bibliotekspioner og Danmarks første kvindelige centralbibliotekar.

DB Topmøde 2025

Bibliotekspolitisk Topmøde 2025 lukkede virkeligheden ind - lød temaet for de to dage – 24.-25. april – i Herning på den tidligere højskole Kulturhotellet.

Fokus på bibliotekernes samfundsmæssige rolle

Formålet med biblioteket er demokrati, et demokratisk robust og modstandsdygtigt samfund og demokratisk kompetente borgere.

Læsernes Bogpris

Emma Holten blev en klar vinder af Læsernes Bogpris 2025 for bogen 'Underskud' – om værdien af omsorg, udgivet på Politikens Forlag

Ulve og giraffer

Topmødets indslag torsdag den 24. april og fredag den 25. april 2025 i Herning

Midtvejsmøde i Istanbul

IFLA’s sektion for Children & Young Adult afholdt deres årlige møde i Istanbul 4-9 april 2025, og det danske medlem af sektionen, Anne Green fra Svendborg, var med.

Det Digitale Folkebibliotek fylder fem år!

"Vi bestemmer selv. Det er hele kernen i foreningen og fortællingen om DDF; vi er fælles om al IT ud mod borgerne."