Jeg underviser i Seattle på University of Washington’s Information School i to år med titlen Professor of Prac-tice. Et tema, der fylder en del i diskussionerne her på stedet, er spørgsmålet om lige adgang til uddannelse.
Det er dyrt at gå på universitetet her, og som dansker bliver man taknemmelig for, at videregående uddannelser og SU i Danmark er finansieret over skatten. Hvis man f.eks. har en bachelor og vil bygge en Master of Library Science ovenpå, skal man betale i gennemsnit 164.000 kr. om året – og der er ingen SU.
Der findes en broget buket af støtteordninger, scholarships, gaver og donationer fra privatpersoner og virksomheder, som uddeles efter forskellige kriterier. Det kan være akademiske meritter, særlige økonomiske behov, køn eller etnicitet. Disse ordninger kan lette adgangen for nogle, men løser langt fra de store udfordringer i forhold til ulighed i adgangen til uddannelse.
UW er med 59.000 studerende noget større end både Aarhus og København Universiteter, og iSchool er med sine 1.150 studerende det mindste af universitetets 16 fakulteter, men rangeret som nr. 2 på listen over de bedste af USA’s 51 Library and Information Science fakulteter.
Omkring 400 af de studerende på iSchool læser Bachelor of Science i Informatics. Når de er færdige, får de typisk job i en af de mange it-virksomheder heromkring ofte med startlønninger på omkring 85.000 USD. 375 læser MLIS (Master of Library Science), resten læser MSIM (Master of Science in Information Management).
Af de 375 biblioteksstuderende vil ca. halvdelen blive beskæftiget i biblioteker, den anden halvdel i private virksomheder. De, der lander i bibliotekerne, får betydeligt lavere løn end de, der havner i virksomhederne, så det er ikke mammon, der driver værket for biblioteksansatte – men sådan er det jo også i Danmark!
Rolf Hapel, Professor, University of Washington's Information School, Seattle.
Klummen er bragt i Danmarks Biblioteker nr. 5, 2019.
