Privatliv og information

Skrevet af

10. december, 2018

Vores brug af og adgang til information ændres fundamentalt i disse år. Hvor kampen de sidste 100 år har været at sikre befolkningens adgang til information, viden og kultur, bliver kampen de næste år at sikre den lige adgang til information – samt måske endda at mindske adgangen til bestemte former for information. Hvor vi tidligere havde brug for professionelle gatekeepers til at sikre befolkningens adgang til information, overvældes befolkningen i dag med information fra en bred vifte af aktører. Men vi overvældes ikke af den samme information.

Hvor to forskellige personer tidligere fik det samme svar på det samme spørgsmål, får vi i dag personaliserede svar afhængigt af, hvem vi er, hvilke interesser vi har, og hvad vi tidligere har søgt efter. De personaliserede svar afhænger også af, hvem vi er venner med – logikken er, at vi primært er venner med andre, der ligner os selv.

Den personaliserede informationssøgning er gjort mulig ved indsamling af vores personlige information. Vi er således selv med til at generere den information, der overvælder os. Denne information bruges til at genere profiler af os ved hjælp af algoritmer – ofte i såkaldte black boxes, hvor vi ikke helt ved, hvordan algoritmerne virker, samt hvad der egentlig foregår.

På den måde kan vi sige, at dette er algoritmernes tidsalder. En tidsalder, hvor personlig information er blevet en valuta, der ved hjælp af algoritmer omsættes til personlige profiler og ikke mindst svimlende milliardbeløb. På platforme så som Facebook og Google bliver profilerne styrende for de personaliserede nyheder, søgeforslag, reklamer og informationer, som vi præsenteres for. Dette til trods er platformsudbydere ikke interesserede i os personligt, men ‘blot’ i vores sociale mønstre, netværk og præferencer. Des mere information des bedre profiler. Og det er disse profiler, der er platformenes egentlige vare.

“Don’t take it personal” – “Tag det ikke personligt” – er ofte de data-drevne platformes svar til os, deres brugere, når de indsamler information og genererer profiler. Vi skal ikke tage det personligt, at platformene bruger vores personlige information – de er jo ikke er interesserede i os personligt – de er blot interesserede i information om os, i anonymiseret form naturligvis. Undersøgelser viser imidlertid, at mange brugere faktisk tager det personligt. De oplever, at de har mistet kontrollen over, hvilken information der opsamles om dem, og hvordan den information anvendes, og i hvilket omfang den deles med andre. Dette betyder, at deres ret til privatliv bliver udfordret. Men det kan synes uoverskueligt at gøre noget ved det – især at holde på retten til privatliv. For platformene leverer jo nogle gode services, og hvordan er det egentlig lige man holder kontakt med det sociale netværk eller interagerer med det offentlige uden? Måske man kan snyde algoritmerne?

Det er dette misforhold, der er udgangspunktet for “Don’t take it personal” projektet. Overordnet spørger vi til forholdet mellem personlig information og retten til privatliv. Hvordan kan vi i en data-dreven tid, hvor tjenester er baseret på profilering og personaliserede services, gentænke, hvad det vil sige at have ret til privatliv? Hvordan forstår og beskytter vi ‘personlig information’; når information om den enkelte kan udledes af hver eneste handling, der foretages online? Og når brugere i stigende grad bevidst vildleder og dermed ‘gamer’ den personlige profil, som platformene opbygger? Vi vil undersøge disse spørgsmål både konceptuelt og via dataindsamling om brugeres og platformes perspektiver på personlig information, personlige profiler, privatliv og regulering.

Om projektet: Teamet bag “Don't Take it Personal – Privacy and information in an algorithmic age” består af lektor Taina Bucher, (Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, KU), lektor Bjarki Valtýsson (Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, KU), seniorforsker Rikke Frank Jørgensen (Institut for Menneskerettigheder) samt post.doc. Sille Obelitz Søe og professor Jens-Erik Mai (begge Institut for Informationsstudier, KU). Derudover ansættes der yderligere en post. doc. samt en ph.d-studerende på projektet. Projektet blev startet op i september 2018 og afsluttes i sommeren 2022. Projektets website findes på http://donttakeitpersonal.net/

Om forfatterne: Jens-Erik Mai er institutleder og professor på Institut for Informationsstudier, og Sille Obelitz Søe er post.doc. på Institut for Informationsstudier.

 

Artikel fra 'Danmarks Biblioteker' nr. 6, 2018

 

 

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...