Privatliv og information

Skrevet af

10. december, 2018

Vores brug af og adgang til information ændres fundamentalt i disse år. Hvor kampen de sidste 100 år har været at sikre befolkningens adgang til information, viden og kultur, bliver kampen de næste år at sikre den lige adgang til information – samt måske endda at mindske adgangen til bestemte former for information. Hvor vi tidligere havde brug for professionelle gatekeepers til at sikre befolkningens adgang til information, overvældes befolkningen i dag med information fra en bred vifte af aktører. Men vi overvældes ikke af den samme information.

Hvor to forskellige personer tidligere fik det samme svar på det samme spørgsmål, får vi i dag personaliserede svar afhængigt af, hvem vi er, hvilke interesser vi har, og hvad vi tidligere har søgt efter. De personaliserede svar afhænger også af, hvem vi er venner med – logikken er, at vi primært er venner med andre, der ligner os selv.

Den personaliserede informationssøgning er gjort mulig ved indsamling af vores personlige information. Vi er således selv med til at generere den information, der overvælder os. Denne information bruges til at genere profiler af os ved hjælp af algoritmer – ofte i såkaldte black boxes, hvor vi ikke helt ved, hvordan algoritmerne virker, samt hvad der egentlig foregår.

På den måde kan vi sige, at dette er algoritmernes tidsalder. En tidsalder, hvor personlig information er blevet en valuta, der ved hjælp af algoritmer omsættes til personlige profiler og ikke mindst svimlende milliardbeløb. På platforme så som Facebook og Google bliver profilerne styrende for de personaliserede nyheder, søgeforslag, reklamer og informationer, som vi præsenteres for. Dette til trods er platformsudbydere ikke interesserede i os personligt, men ‘blot’ i vores sociale mønstre, netværk og præferencer. Des mere information des bedre profiler. Og det er disse profiler, der er platformenes egentlige vare.

“Don’t take it personal” – “Tag det ikke personligt” – er ofte de data-drevne platformes svar til os, deres brugere, når de indsamler information og genererer profiler. Vi skal ikke tage det personligt, at platformene bruger vores personlige information – de er jo ikke er interesserede i os personligt – de er blot interesserede i information om os, i anonymiseret form naturligvis. Undersøgelser viser imidlertid, at mange brugere faktisk tager det personligt. De oplever, at de har mistet kontrollen over, hvilken information der opsamles om dem, og hvordan den information anvendes, og i hvilket omfang den deles med andre. Dette betyder, at deres ret til privatliv bliver udfordret. Men det kan synes uoverskueligt at gøre noget ved det – især at holde på retten til privatliv. For platformene leverer jo nogle gode services, og hvordan er det egentlig lige man holder kontakt med det sociale netværk eller interagerer med det offentlige uden? Måske man kan snyde algoritmerne?

Det er dette misforhold, der er udgangspunktet for “Don’t take it personal” projektet. Overordnet spørger vi til forholdet mellem personlig information og retten til privatliv. Hvordan kan vi i en data-dreven tid, hvor tjenester er baseret på profilering og personaliserede services, gentænke, hvad det vil sige at have ret til privatliv? Hvordan forstår og beskytter vi ‘personlig information’; når information om den enkelte kan udledes af hver eneste handling, der foretages online? Og når brugere i stigende grad bevidst vildleder og dermed ‘gamer’ den personlige profil, som platformene opbygger? Vi vil undersøge disse spørgsmål både konceptuelt og via dataindsamling om brugeres og platformes perspektiver på personlig information, personlige profiler, privatliv og regulering.

Om projektet: Teamet bag “Don't Take it Personal – Privacy and information in an algorithmic age” består af lektor Taina Bucher, (Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, KU), lektor Bjarki Valtýsson (Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, KU), seniorforsker Rikke Frank Jørgensen (Institut for Menneskerettigheder) samt post.doc. Sille Obelitz Søe og professor Jens-Erik Mai (begge Institut for Informationsstudier, KU). Derudover ansættes der yderligere en post. doc. samt en ph.d-studerende på projektet. Projektet blev startet op i september 2018 og afsluttes i sommeren 2022. Projektets website findes på http://donttakeitpersonal.net/

Om forfatterne: Jens-Erik Mai er institutleder og professor på Institut for Informationsstudier, og Sille Obelitz Søe er post.doc. på Institut for Informationsstudier.

 

Artikel fra 'Danmarks Biblioteker' nr. 6, 2018

 

 

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.