Privatliv og information

Skrevet af

10. december, 2018

Vores brug af og adgang til information ændres fundamentalt i disse år. Hvor kampen de sidste 100 år har været at sikre befolkningens adgang til information, viden og kultur, bliver kampen de næste år at sikre den lige adgang til information – samt måske endda at mindske adgangen til bestemte former for information. Hvor vi tidligere havde brug for professionelle gatekeepers til at sikre befolkningens adgang til information, overvældes befolkningen i dag med information fra en bred vifte af aktører. Men vi overvældes ikke af den samme information.

Hvor to forskellige personer tidligere fik det samme svar på det samme spørgsmål, får vi i dag personaliserede svar afhængigt af, hvem vi er, hvilke interesser vi har, og hvad vi tidligere har søgt efter. De personaliserede svar afhænger også af, hvem vi er venner med – logikken er, at vi primært er venner med andre, der ligner os selv.

Den personaliserede informationssøgning er gjort mulig ved indsamling af vores personlige information. Vi er således selv med til at generere den information, der overvælder os. Denne information bruges til at genere profiler af os ved hjælp af algoritmer – ofte i såkaldte black boxes, hvor vi ikke helt ved, hvordan algoritmerne virker, samt hvad der egentlig foregår.

På den måde kan vi sige, at dette er algoritmernes tidsalder. En tidsalder, hvor personlig information er blevet en valuta, der ved hjælp af algoritmer omsættes til personlige profiler og ikke mindst svimlende milliardbeløb. På platforme så som Facebook og Google bliver profilerne styrende for de personaliserede nyheder, søgeforslag, reklamer og informationer, som vi præsenteres for. Dette til trods er platformsudbydere ikke interesserede i os personligt, men ‘blot’ i vores sociale mønstre, netværk og præferencer. Des mere information des bedre profiler. Og det er disse profiler, der er platformenes egentlige vare.

“Don’t take it personal” – “Tag det ikke personligt” – er ofte de data-drevne platformes svar til os, deres brugere, når de indsamler information og genererer profiler. Vi skal ikke tage det personligt, at platformene bruger vores personlige information – de er jo ikke er interesserede i os personligt – de er blot interesserede i information om os, i anonymiseret form naturligvis. Undersøgelser viser imidlertid, at mange brugere faktisk tager det personligt. De oplever, at de har mistet kontrollen over, hvilken information der opsamles om dem, og hvordan den information anvendes, og i hvilket omfang den deles med andre. Dette betyder, at deres ret til privatliv bliver udfordret. Men det kan synes uoverskueligt at gøre noget ved det – især at holde på retten til privatliv. For platformene leverer jo nogle gode services, og hvordan er det egentlig lige man holder kontakt med det sociale netværk eller interagerer med det offentlige uden? Måske man kan snyde algoritmerne?

Det er dette misforhold, der er udgangspunktet for “Don’t take it personal” projektet. Overordnet spørger vi til forholdet mellem personlig information og retten til privatliv. Hvordan kan vi i en data-dreven tid, hvor tjenester er baseret på profilering og personaliserede services, gentænke, hvad det vil sige at have ret til privatliv? Hvordan forstår og beskytter vi ‘personlig information’; når information om den enkelte kan udledes af hver eneste handling, der foretages online? Og når brugere i stigende grad bevidst vildleder og dermed ‘gamer’ den personlige profil, som platformene opbygger? Vi vil undersøge disse spørgsmål både konceptuelt og via dataindsamling om brugeres og platformes perspektiver på personlig information, personlige profiler, privatliv og regulering.

Om projektet: Teamet bag “Don't Take it Personal – Privacy and information in an algorithmic age” består af lektor Taina Bucher, (Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, KU), lektor Bjarki Valtýsson (Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, KU), seniorforsker Rikke Frank Jørgensen (Institut for Menneskerettigheder) samt post.doc. Sille Obelitz Søe og professor Jens-Erik Mai (begge Institut for Informationsstudier, KU). Derudover ansættes der yderligere en post. doc. samt en ph.d-studerende på projektet. Projektet blev startet op i september 2018 og afsluttes i sommeren 2022. Projektets website findes på http://donttakeitpersonal.net/

Om forfatterne: Jens-Erik Mai er institutleder og professor på Institut for Informationsstudier, og Sille Obelitz Søe er post.doc. på Institut for Informationsstudier.

 

Artikel fra 'Danmarks Biblioteker' nr. 6, 2018

 

 

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget