Privatliv og information

Skrevet af

10. december, 2018

Vores brug af og adgang til information ændres fundamentalt i disse år. Hvor kampen de sidste 100 år har været at sikre befolkningens adgang til information, viden og kultur, bliver kampen de næste år at sikre den lige adgang til information – samt måske endda at mindske adgangen til bestemte former for information. Hvor vi tidligere havde brug for professionelle gatekeepers til at sikre befolkningens adgang til information, overvældes befolkningen i dag med information fra en bred vifte af aktører. Men vi overvældes ikke af den samme information.

Hvor to forskellige personer tidligere fik det samme svar på det samme spørgsmål, får vi i dag personaliserede svar afhængigt af, hvem vi er, hvilke interesser vi har, og hvad vi tidligere har søgt efter. De personaliserede svar afhænger også af, hvem vi er venner med – logikken er, at vi primært er venner med andre, der ligner os selv.

Den personaliserede informationssøgning er gjort mulig ved indsamling af vores personlige information. Vi er således selv med til at generere den information, der overvælder os. Denne information bruges til at genere profiler af os ved hjælp af algoritmer – ofte i såkaldte black boxes, hvor vi ikke helt ved, hvordan algoritmerne virker, samt hvad der egentlig foregår.

På den måde kan vi sige, at dette er algoritmernes tidsalder. En tidsalder, hvor personlig information er blevet en valuta, der ved hjælp af algoritmer omsættes til personlige profiler og ikke mindst svimlende milliardbeløb. På platforme så som Facebook og Google bliver profilerne styrende for de personaliserede nyheder, søgeforslag, reklamer og informationer, som vi præsenteres for. Dette til trods er platformsudbydere ikke interesserede i os personligt, men ‘blot’ i vores sociale mønstre, netværk og præferencer. Des mere information des bedre profiler. Og det er disse profiler, der er platformenes egentlige vare.

“Don’t take it personal” – “Tag det ikke personligt” – er ofte de data-drevne platformes svar til os, deres brugere, når de indsamler information og genererer profiler. Vi skal ikke tage det personligt, at platformene bruger vores personlige information – de er jo ikke er interesserede i os personligt – de er blot interesserede i information om os, i anonymiseret form naturligvis. Undersøgelser viser imidlertid, at mange brugere faktisk tager det personligt. De oplever, at de har mistet kontrollen over, hvilken information der opsamles om dem, og hvordan den information anvendes, og i hvilket omfang den deles med andre. Dette betyder, at deres ret til privatliv bliver udfordret. Men det kan synes uoverskueligt at gøre noget ved det – især at holde på retten til privatliv. For platformene leverer jo nogle gode services, og hvordan er det egentlig lige man holder kontakt med det sociale netværk eller interagerer med det offentlige uden? Måske man kan snyde algoritmerne?

Det er dette misforhold, der er udgangspunktet for “Don’t take it personal” projektet. Overordnet spørger vi til forholdet mellem personlig information og retten til privatliv. Hvordan kan vi i en data-dreven tid, hvor tjenester er baseret på profilering og personaliserede services, gentænke, hvad det vil sige at have ret til privatliv? Hvordan forstår og beskytter vi ‘personlig information’; når information om den enkelte kan udledes af hver eneste handling, der foretages online? Og når brugere i stigende grad bevidst vildleder og dermed ‘gamer’ den personlige profil, som platformene opbygger? Vi vil undersøge disse spørgsmål både konceptuelt og via dataindsamling om brugeres og platformes perspektiver på personlig information, personlige profiler, privatliv og regulering.

Om projektet: Teamet bag “Don't Take it Personal – Privacy and information in an algorithmic age” består af lektor Taina Bucher, (Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, KU), lektor Bjarki Valtýsson (Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, KU), seniorforsker Rikke Frank Jørgensen (Institut for Menneskerettigheder) samt post.doc. Sille Obelitz Søe og professor Jens-Erik Mai (begge Institut for Informationsstudier, KU). Derudover ansættes der yderligere en post. doc. samt en ph.d-studerende på projektet. Projektet blev startet op i september 2018 og afsluttes i sommeren 2022. Projektets website findes på http://donttakeitpersonal.net/

Om forfatterne: Jens-Erik Mai er institutleder og professor på Institut for Informationsstudier, og Sille Obelitz Søe er post.doc. på Institut for Informationsstudier.

 

Artikel fra 'Danmarks Biblioteker' nr. 6, 2018

 

 

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...