Public Service, folkeoplysning og biblioteket

Skrevet af

10. februar, 2016

I den seneste tid har der været debat om især DR’s Public Service-forpligtelse. En diskussion som har taget sit udgangspunkt i det lidt abstrakte amerikanske begreb public service. Det er faktisk nært beslægtet med det danske begreb folkeoplysning. Jeg vil påstå, at Danmarks høje økonomiske og demokratiske stade har sin rod i folkeoplysningstanken, som også biblioteket udspringer af. Så der er al god grund til at passe rigtig godt på folkeoplysningen og public service.

Folkeoplysning har sit udspring i 1800-tallets fattige bondesamfunds Danmark med et meget svagt demokrati. Folk ville det anderledes og begyndte at organisere sig i andelsbevægelsen og senere fagforeninger med det klare mål at stå på egne ben. Det blev dog hurtigt klart, at det ikke kunne gøres ved organisering alene. Der måtte uddannelse og dannelse til.

Så i samme periode opstod folkeskolen, folkehøjskolerne og folkebibliotekerne sammen med en lang række uafhængige dagblade. Vi kaldte det folkeoplysning og demokrati, fundamentet var adgang til viden og kultur, som en forudsætning for at kunne deltage aktivt i den demokratiske og økonomiske udvikling. Forudsætningen var, kan man sige, den tids public service (valid og uafhængig oplysning til borgerne).

Vi har i dag på en gang adgang til utrolig meget information, men ikke til ret meget information, som er uafhængig af økonomiske og politiske interesser eller internettets mange filtre.

Medieudbuddet bliver stadig mere monopoliseret. Danske dagblade er i dag for 90% vedkommende samlet i to store bladhuse, som ikke er forpligtet på public service. Og de to store nationale tv-huse, som på forskellig vis er forpligtet på public service, er presset af et stadigt voksende internationalt kommercielt tv-udbud, hvis eneste forpligtelse er økonomisk. Jeg tror i det lys, at det er helt vitalt for Danmark og folkeoplysningen, at DR og TV2 skal have lov til at levere alt den public service, de orker. For folkets og for samfundets skyld.

Kulturudbuddet bliver i stigende omfang mainstream og presset af økonomiske interesser. Ikke mindst fordi den digitale formidling bliver mere og mere monopoliseret og kommercialiseret. Der er sket utroligt meget med musikken siden screeningstjenesternes indtog – musikudbuddet er stort set spotifyseret. Det er blevet billigt, men har vi fået et mere varieret kvalitetsorienteret udbud? Og hvad kan vi vente, når Amazon holder sit indtog på det danske bogmarked?

Vi kan nok få svært ved at stoppe denne udvikling internationalt, men vi kan via vores public service og folkeoplysningsindsats sikre, at folk kan få adgang til kvalitet. Og via vores biblioteker mulighed for, i et veletableret samarbejde med forlag og forfattere, at udlåne et rigt og varieret udvalg af bøger – også digitalt.

Kun ved at forsvare borgernes adgang til det uafhængige og mangfoldige kulturtilbud, kan vi sikre den adgang til personlig dannelse og til den demokratiske samtale, som vores samfund bygger på. Vi har brug for folkeoplysning og public service i 2016. Bibliotekerne er en eksponent for netop det.

 

Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening. Leder bragt i ’Danmarks Biblioteker’ nr. 1, 2016.

 

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget