Trods kun relativt få måneder bag sig kan ingen sige, at regeringen ikke er trukket i arbejdstøjet, som lovet ved tiltrædelsen i december 2022. En del meningsdannere og andre synes dog mere optagede af at tale den brede SVM-regering ned og pege på ulmende uenigheder. Men regeringen selv har tempo på. Den 23. marts kom Finanslovsforslag 23, og samtidig er der varslet store reformer og andre planer.
Økonomien og samfundet
Dansk økonomi står fortsat stærkt. Beskæftigelsen er historisk høj. Ledigheden er lav. Der er overskud på de offentlige finanser, fastslår regeringen i finanslovforslaget. Men der peges også på den høje inflation, som presser manges økonomi – og de store udfordringer man står over for, som udover klima og biodiversitet og krigen i Ukraine bl.a. omfatter corona-efterslæbet i sundhedssektoren, mistrivsel, ensomhed samt unge uden uddannelse og rekruttering.
Regeringens ambitioner er store og rækker ud over dette finanslovforslag, siger den selv. Godt for det for der er langt mellem snapsene i finansloven f.eks. på kulturområdet. Her blev det udover midler til det nye Kulturens Analyseinstitut mest til lidt omrokering og akut-redning bl.a. vedrørende enkelte kulturinstitutioners økonomi.
Sektoren holder vejret og afventer spændt, om der er hold i regeringspartiernes valgløfter om et styrket fokus på kulturen. Ikke for det – regeringen har også store planer for kulturen. Især to aktuelle tiltag rækker et godt stykke fremad. En ny kulturpolitisk redegørelse og et nyt råd med et mere overordnet fokus på kunst og kultur.
Bibliotekerne og samfundet
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil inden sommerferien fremlægge den første kulturpolitiske redegørelse i 25 år og efterlyste i februar input til indholdet.
Mange har bidraget, også Danmarks Biblioteksforening. Kort formuleret opfordrer DB til at skabe en klar, fremadrettet handlingsramme om folkebiblioteket i samfundets tjeneste, ved at: – Indtænke bibliotekerne og deres funktioner som et aktivt svar og del af samfundet – på tværs af sektorer. Og som borgernes indgang til samfundet. Medtænke bibliotekernes dannelsesopgave i lovgivning om folkeskoler, folkesundhed, folkeoplysning og medieforlig. Indfri bibliotekernes fulde potentiale med en ny lov/en ny formålsparagraf. Desuden til at styrke læsekultur og digital dannelse. Det skal gøres ved at: Investere i børns læsekultur gennem bibliotekerne, Gentænke elevernes adgang til bøger – fysiske som digitale samt Investere massivt i læsekultur og børns adgang til litteratur på tværs i samfundet.
Kulturen og samfundet
Regeringens nye råd skal afdække og diskutere, hvordan kunst og kultur kan bidrage til at løse tidens store kriser, herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen. Skeptikere vil måske se idéen om rådet som en bekvem syltekrukke, mens regeringen har travlt med alle de andre store dagsordener.
Men initiativet ligger godt i tråd med tankegangen i DB såvel som i KL. I “Set fra MIN stol”-klummen, Danmarks Biblioteker nr. 3, 2022, fremhævede Johan Brødsgaard (B), KL’s formand for Kultur- Erhverv- og Planudvalg, netop at “kulturen er lige så væsentlig som den mere klassiske velfærd”. At det have adgang til kultur, bl.a. er med til at give livskvalitet, men også udvikle og under-støtte kreativitet, innovation og fællesskaber. Her peger Brødsgaard konkret på bibliotekerne som mere end nogensinde er blevet ’demokratiets forsamlingshus’. Og et sted, der danner ramme om ny viden og læring, såvel som demokratisk samtale og meningsdannelse.
Demokratiet og samfundet
Regeringen har også fokus på demokratiet, som partierne understreger det i regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark fra december 2022. Man vil i det nye SVM-arbejdsfællesskab træffe en lang række “svære, men fremsynede politiske beslutninger” for at bringe Danmark bedst muligt gennem udfordringerne. Det skal ske “med et fælles afsæt i kærlighed til Danmark, en tro på vores demokrati og et ønske om at styrke vores kulturelle og demokratiske liv”. Og regeringen lover at føre en politik, der styrker fællesskabet og tilliden i samfundet. Derfor vil regeringen fremme åbenhed og transparens, som er vigtige forudsætninger for befolkningens tillid til de politiske processer og den offentlige forvaltning.
■ Regeringen er stærk på ord, man må håbe, at det også gælder handling.
Tre områder af afgørende betydning for demokratiet og dets fremtid italesættes ikke reelt. Hver femte dansker befinder sig i et digitalt limbo og uden for det digitaliserede Danmark, som regeringen kun ønsker at styrke så “alle er med”. At op til 460.000 voksne aktuelt if. VIVE læser mindre godt, adresseres overhovedet ikke. Og heller ikke den måde, hvorpå kommunikationen på de sociale medier accelerer et dem og os-Danmark.
Her savnes i såvel regeringsgrundlag som i finanslovsforslag mere end rigtige, velmenende ord. Her savnes rigtig handling. Og her er biblioteket en af de institutioner, der kan gøre en forskel; som når langt ud og som arbejder på at nå endnu længere ud. Men det kræver fokus fra regeringen. Og det kræver en styrket økonomisk indsats på områderne.
