Den 12.-13. september deltog jeg som DBs repræsentant i The Nordic-Baltic Library Meeting i Helsinki. Det er femte gang, der afholdes sådant et møde. Første gang i Letland i 1993, hvor jeg dengang deltog som daværende stadsbibliotekar Henning Gimbels særlige udsending, men den primære opgave at kapre kandidater til et studiebesøg på Herning Centralbiblio- tek. At det til fulde lykkedes er der ikke plads til at berette om her. Sjovt var det! Biblioteksmøderne mellem baltere og skandinaver er hver gang foregået i et af de baltiske lande eller i Helsinki, hvor mødet fandt sted for anden gang.
Værtskabet lå hos det finske uddannelses- og kulturministerium og Helsinki City Library. Finnerne havde som forventet lavet et ambi- tiøst, seriøst og, i forhold til biblioteksudviklingen, spændende og aktuelt program med gode oplægsholdere fra alle deltagerlande, hvilket vil sige: Litauen, Letland, Estland, Finland, Ålandsøerne, Sverige, Danmark, Færøerne og Island. I alt hundrede deltagere, hvoraf ti af os kom fra Danmark.
Der er meget at berette om fra mødet, men jeg vil begrænse mig til at fortælle om nogle få indtryk, der ikke kun har med biblioteker at gøre.
Først vil jeg nævne Elina Kiiski Kataja fra The Finnish Innovation Fund, der på en, synes jeg, særligt begavet finsk måde talte om “Post-everything democracies – making the future of participation”. Hun fik ved hjælp af sine dygtigt lavede videoer “Vibrant Finland”, som det kan anbefales at se på Youtube, anskueliggjort de miljø- og socioøkonomiske størrelser (globalisering, forurening, teknologiudvikling), vi befinder os midt i. Skal vi gøre os håb om at overleve i forholdt til de miljøudfordringerne, vi står overfor, må vi nå frem til en erkendelse af, at vi befinder os i en “World of inter-connected challenges”. Hvad der må til, er et “Open everything society” (data, videnskab, uddannelse og rum) baseret på tillid, co-creation og samarbejde indenfor de muligheder teknologien giver. Her kan/skal også bibliotekerne være med til at åbne for “New Democracy” ved at give rum for en involvering af borgerne.
Et interessant bidrag fra biblioteksfronten kom fra Ålandsøerne, hvor Elspeth Randelin fortalte om bibliotekets succesrige forsøg med at få forældre til at læse højt for deres børn. Det er tankevækkende, at det kun er 35% af forældrene, der læser højt for deres børn i dag. For 10 år siden var det 80%. Er situationen mon lige så grel i Danmark? Jeg håber det ikke.
Endelig oplevede jeg Úlfhildur Dagsdóttir fra Reykjavik City Library som voldsomt inspirerende i sit indlæg. Det handlede om Poetry slam – særligt for unge på Island. Islændingene har, ligesom vi, svært ved at holde på – eller, for at sige det ligeud: lokke de unge ind på biblioteket. Med Poetry slam i den islandske version, hvor arrangementet kun er for unge og hvor de unge selv bestemmer hvordan der performes, ligner det en mulighed, der skal prøves af.
De godt hundrede deltagere gav i en afsluttende runde udtryk for at, der stadig er mening i at holde møder mellem de baltiske og nordiske biblioteksfolk. De udfordringer og forsøg på pejling af bibliotekets fremtid, vi er optagne af i Danmark, er selvfølgeligt de samme, som optager vore nordiske og baltiske venner. Man kan derfor spørge om, det virkeligt er nødvendigt at tage til Finland for at tale om de samme ting? Mit korte svar på det er, at det er det naturligvis: Ligesom Danmarks Biblioteksforening giver sit besyv med og henter værdifuld viden hjem fra det internationale samarbejde i IFLA, er der bestemt udbytte i, at høre om og tale om, hvad der rører sig hos vore baltiske og nordiske naboer.
Helt praktisk fik jeg inspiration med hjem fra Ålandsøerne, Reykjavik og Tårnby – tak for et fint oplæg fra Jens Lauridsen fra Tårnby Bibliotek. Om at prøve kræfter med “Reading for Life”- et samarbejde om læsning mellem skole, hjem og bibliotek. “Poetry Slam” – en måde at inddrage de unge på. Og om biblioteksrummet – som et sted, hvor de “essentielle møder mellem mennesker” finder sted.
Library director Emilija Banionyte fra Litauen opfordrede til sidst til, at de lande, der indtil nu ikke har haft bøvlet med at arrangere mødet, løftede opgaven og inviterer til et sjette nordisk-baltisk biblioteksmøde om et par år eller tre. Finnerne og balterne har tydeligvist løftet deres del af opgaven. Nu må det være Sverige eller Danmarks tur. En opfordring der hermed er givet videre til de rette folk i Danmark og Danmarks Biblioteksforening.
