Repræsentantskabet: Danmarks Biblioteksforening – Talerør og brobygger!

Skrevet af

Hellen Niegaard

22 december, 2011

I sin mundtlige halvårsberetning redegjorde DBs formand, Vagn Ytte Larsen (A), Odsherred, for foreningens aktiviteter siden årsmødet i marts i Helsingør. Formanden gennemgik kort DBs sekretariats arbejde ud fra dets årshjul og en ny form for skriftlig beretning. Han fortalte derefter om bl.a. foreningens undersøgelser. Sommerens opinionsundersøgelse om danskernes holdning til bibliotekerne lavet i samarbejde med analysevirksomheden Moos-Bjerre samt DBs faste tendensundersøgelse af det kommende års budgetter. De har begge givet bibliotekerne, deres betydning og økonomiske vilkår solid mediemæssig dækning og bred offentlig opmærksomhed i sommer og i efteråret.
Formanden suppleredes af DB-direktør, Michel Steen-Hansen, og 2. næstformand Kirsten Boelt, mediechef ved Aalborg Bibliotekerne. De fortalte hver især om nogle af de partnerskabsaktiviteter DB p.t. er involveret i som led i sin strategi om at arbejde mere projektorienteret i indsatsen for nyudvikling af bibliotekerne – og om at gøre det i samarbejde med andre. Herunder om et nyt initiativ, man lige har søgt om tilskud til: Tænketank om fremtidens biblioteker. Et samarbejde med Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Bibliotekschefforeningen, Kommunernes Skolebiblioteksforening og Gymnasiebiblioteksforeningen samt 35 biblioteker.
Vagn Ytte Larsen orienterede herefter om medlemssituationen på det kommunale område. Der har været fem udmeldelser i denne omgang, mens der er én indmeldelse. Indmeldelsen kom som en direkte følge af TurDanmark og viser, som formanden understregede det, “Hvor vigtigt det er, at DB styrker dialogen med kommunerne”.

Den efterfølgende debat om beretningen og virksomheden handlede især om to spørgsmål. Hvordan følger vi op på udmeldelserne og tydeliggør DBs arbejde bedre? Og hvordan kan DB spille ind, når det gælder Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), en af de helt centrale anbefalinger i den kulturministerielle rapport Folkebibliotekerne i Vidensamfundet fra 2009.

Medlemssituationen
Biblioteksforeningen har siden Kommunalreformen haft det største antal kommunale medlemmer nogen sinde. Og ligger i dag historisk højt sammenlignet med foreningens mere end 100-årige medlemshistorie. DBs medlemskommuner dækker dags dato ca. 93,4 % af befolkningen, fra årsskiftet knapt 90 %, hvilket stadig er meget højt. Alligevel var repræsentantskabsmedlemmerne meget opmærksomme på, om noget kunne gøres anderledes. Der blev spurgt til årsagerne af Lisbet Rosendahls (V), Varde, som fandt det trist, at kommuner ikke ønskede at bakke om op bibliotekerne og DBs indsats, og af Marc Perera Christensen (C), Aarhus, der spurgte til nytteværdien, og hvad medlemmer får, som ikke-medlemmer ikke får. Årsagen er hovedsagelig økonomi, kunne Vagn Ytte Larsen oplyse. “Vi har desværre også set, at man har meldt sig ud som kommune, og ind som personlige medlemmer – og på den måde slipper billigt. Det er dog en yderst kortsigtet løsning”. Gjorde alle det, var der ingen politisk biblioteksforening til at tale bibliotekernes sag.

DBs nytteværdi og fremtid
Det skal der derfor gøres noget ved, og andre spørgere pegede på, at det skal gøres i samarbejde med bibliotekslederne. For, som Anders Nielsen (A), Slagelse, formulerede det: “Man skal være opmærksom på, at det jo er bibliotekslederne, vi som politikere lytter til derude”. Martin Lundsgaard-Leth, bibliotekschef i Ikast-Brande, fandt, at “Medlemskabet først og fremmest er i fare i de kommuner, hvor kontakten mellem det politiske udvalg og biblioteket mangler. Det er i biblioteksledernes interesse, at vi har et stærkt DB. De skal være ambassadører for DB, og DB skal klæde dem på til den opgave”, mente han. Han blev bakket op af både 2. næstformand Kirsten Boelt og Lone Knakkergaard, bibliotekschef i Vejle. Hun sagde bl.a.: “Gruppe B (de personlige og faglige medlemmer, red.) skal tage hånd om det her. Som bibliotekschef, finder jeg det af afgørende betydning med et fælles, tværgående forum som DB, der samler både politikere og fagfolk. Det kan vi ikke undvære, selv om det koster. Det skal bibliotekslederne være opmærksomme på”.

Alle var enige i formandens vurdering om, at det kan være svært at kvantificere DBs nytteværdi for den enkelte kommune, men også i en kommentar fra Jørn Rye Rasmussens (F), Silkeborg. Han pointerede, at “Det enkelte medlem af DB skal naturligvis gøre sig klart, om man får noget ud af DB. Men, og det er vigtigt, det handler ikke bare om personligt og lokalt udbytte af medlemskabet. DB handler om bibliotekerne, kampen for dem og for borgernes fri og lige adgang til viden, som i dag kræver aktiv folkeoplysning – på nationalt plan. Og om at vi har et stærkt talerør på landsplan f.eks. over for ministeren”. Steen. B. Andersen (A), Aarhus, understregede i den sammenhæng, at partnerskaber med bibliotekerne og projekter som bl.a. undersøgelserne er væsentlige, “så foreningen så slagkraftigt som muligt kan tale bibliotekernes sag i medierne”.

Formanden opfordrede endelig til, at man i kommunerne gør sig helt klart, hvad man ønsker af foreningen – overordnet og lokalt. Vagn Ytte Larsen kunne også oplyse, at et par andre kommuner har haft medlemskabet oppe og vende, men her har man valgt at blive.

Vejen til DDB
Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), landets mest ambitiøse biblioteksprojekt p.t., står lige nu øjensynlig i stampe. En politisk afklaring mellem staten ved Kulturministeriet og Styrelsen for Bibliotek og Medier på den ene side og KL på den anden trækker ud, trods det at man fra august har haft et underliggende papir på plads. Projektet er, som omtalt i Danmarks Biblioteker i flere omgange, en fælles infrastruktur, som skal sikre effektiv håndtering af netbaserede medier fra e-bøger til online film og en fælles digital formidling mm. af biblioteksressourcer til danskerne.

“DDB skal i gang nu!”, lød det fra flere af repræsentantskabets medlemmer. Blandt andre Annette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef i Esbjerg, som refererede til et fyraftensmøde i DB Region Syd om DDB. Hun fandt, at “vi i Danmarks Biblioteksforening skal hjælpe med at få DDB på skinner og de to parter bragt på talefod. For – som man kunne høre det på styrelsens netop overståede årlige ledermøde, hvor direktør Jens Thorhauge omtalte KL som direkte fodslæbende –, så er der åbenbart nogle barrierer, der skal overstiges. Hun blev sekunderet af bibliotekar Lone Hedelund, Aarhus, og af Kent Skov Andreasen, fung. stadsbibliotekar, Odense, der spurgte om “Man skal gå skridtet videre og tage fat i KL, hvis det er der modstanden ligger eller hvad?”

Konflikt eller dialog
Vagn Ytte Larsen spurgte forsamlingen, om der var enighed om, at man skulle gå hårdt til KL i denne sag? “Det har dog hidtil været min holdning, at DB og KL skulle samarbejde, når det gælder om at støtte de rigtige løsninger til bibliotekerne”, fremhævede han. En holdning, og et spørgsmål, der straks fik flere talere på banen. Lone Knakkergaard, Vejle, opfordrede i stedet DB til at tænke i brobyggeri. Mens Jytte Bræmer, bibliotekschef i Fredericia, og Marc Perera Christensen, Aarhus, advarede imod en KL-konfronterende politik. Resultatet blev, at salen såvel som formandskabet stod helt bag Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg, der fremholdt, at: “DB skal da være brobygger. Det må være vores, DBs, rolle her, at fortælle den rigtige historie om DDB og om værdien af fælles biblioteksløsninger. De har netop altid kendetegnet biblioteksudviklingen i Danmark”.

Steen B. Andersen (A), Aarhus og fmd. for DBs Digitaliseringsudvalg kunne fortælle, at DB faktisk havde haft planer om en fælles DDB-konference med de to parter: “I første omgang satte valget til Folketinget konferencen på stand-by, og nu er man i mellemtiden landet i en noget fastlåst, uhensigtsmæssig situation. Men vi arbejder fortsat på sagen”, oplyste han.

Mere om nye indsatsområder og debatten i Frederikshavn
Læring, partnerskaber og 24/7 – det åbne bibliotek, har de sidste par år været fokus for DBs virksomhed. Efter debatten og budget- og regnskabsbehandlingen kastede Repræsentantskabet sig ud i intense gruppeøvelser. Diskussionen drejede sig om aktuelle problemer og fremtidigt fokus som optakt til en ny virksomhedsplan.
Hvad øvelserne resulterede i, vil man høre på Årsmøde 2012. Her drøftes også, ad hvilke spor biblioteksforeningen skal udvikle sig, strukturelt og regionalt. Ligesom krav til kommunerne på biblioteksområdet og bibliotekernes udfordringer inkl. DDB-løsningen tages op.

På gensyn den 28.-30. marts i Frederikshavn.

Ikke-brugerne og bibliotekerne

LEDER Tak igen for valget til formand for Danmarks Biblioteksforening. Jeg er beæret og ydmyg over opgaven. Men vil kaste mig ud i arbejdet med min erfaring fra otte år i ...

Set fra MIN stol – Kultur for alle

Om kommuner, kultur og biblioteker – ansvar og adgang. Kultur for alle. Det kan både lyde klichéfyldt og banalt, men tænker man videre over det, så er det faktisk en ret ...