Det handler på den ene side fortsat om at udvikle bibliotektstilbuddet ud fra det lokalsamfund, man agerer i. Men på den anden side om også at udvikle biblioteket i overensstemmelse med den digitale revolution. Som ikke bare påvirker bibliotekets medier men også dets rum og tjenester, de går fra at være fysiske til stadig mere digitale; og de skal nu også være mobile.
Det afgørende spørgsmål er: Vil biblioteket også i fremtiden være et vigtigt omdrejningspunkt i forhold til viden og kulturoplevelser?
Axiell’s internationale symposium 2011 fandt i år sted i London i det hype byggeri, ExCel, ved Tower Hamlet. Fra mødet kunne flere indslag fremhæves, mest optaget er jeg nok selv af følgende indlæg.
Biblioteket – næste generations ressourcecenter?
Allen Weiner, forskningsleder for Gartner Inc., et af USA’s ledende it-forskningsvirksomheder, opfordrede os til at drømme stort. For at blive næste generations ressourcecenter må biblioteket ifølge ham være:
– På forkant med it-udviklingen
– En oplevelse i sig selv
– Tilbyde store og varierede samlinger
– Samarbejde med borgerne, foreninger, skoler og it-leverandører
– Bygge sine it-løsninger på open source
– På en og samme tid udvide billedet af biblioteket og samtidig fastholde kerneydelserne.
Allen oplistede derudover bibliotekernes venner (friends), fjender (foes) og deres “frenemies”. Til venner regner Allen borgerne, forlæggerne og it-leverandørerne. Fjender er, mener han, budgetslagterne og snævertsynede personer. Til gruppen af frenemies (dem, der både rummer muligheder og trusler for biblioteket) regnede han bl.a. Google og Amazon.
Et skabende værksted
Allen forudså også, at bibliotekerne fremover vil omfatte og udvikle sig til egentlige ‘laboratorier’. Steder, hvor borgerne kan udforske og afteste nye idéer. Elementer, som vi også arbejder med i Umeå i det nye ‘Kulturväven’. Andre centrale funktioner i fremtidens bibliotek vil være at kunne tilbyde forskellige medieformater, rum til læsning og mødestedsfunktionen – som et sted for mange slags møder og samarbejder. Her er de engelske begreber måske mere tydelige, både når det gælder de fysiske og de virtuelle møder – “a place to meet up and tweet up”. Biblioteket som sted for egen skaben, som et “content creation centre” og inkubator, et sted hvor ting afprøves og realiseres og et sted, hvor der findes viden og kundskaber – dér sker magiske ting. Altsammen noget som stemmer overens med de tanker, vi selv har gjort os for fremtidens bibliotek i Umeå.
Newcastle vender et blad
“Turn a new page” lyder parolen for Newcastles nye stadsbibliotek, der blev indviet i 2009. David Fay, bibliotekschef, fortalte om Newcastle’s spændende rejse. Én af de ting, de bl.a. har taget fat på, handler om betydningen af ‘det første møde’. De har udviklet en lokal policy for det, de kalder “meet and greet”. Et andet blad, som man har vendt, handler om måden at arbejde og nye metoder at besvare spørgsmål på. Hele 90 procent af alle spørgsmål skal besvares af den medarbejder, som den besøgende først kommer i kontakt med. For at kunne klare det, har man i Newcastle gennemført et omfattende kompetenceudviklingsprogram på samlet i alt 12 uger for samtlige medarbejdere. Det fastlægger de værdier, som bibliotekets service skal afspejle, vigtige ‘værtskabsspørgsmål’ og basisfærdigheder, som alle medlemmer af personalet skal kunne klare. Som støtte har alle medarbejdere via en slags kommunikationsmobil mulighed for hurtigt at kunne formidle spørgsmål til en kollega med specialistkomptence. Af andre forandringer kan fremhæves den såkaldte floorwalking (eller fra skranke til kundetilpasset kontakt, som Gert Poulsen fra Copenhagen Business School’s bibliotek kaldte det). Man arbejder i teams og på tværs af generationsgrænser.
At overleve budgetnedskæringer
Vick Philips, tidligere bankansat og nu administativ direktør, og David Singleton, bibliotekschef ved Charlotte Mecklenburg Bibliotek i Georgia, USA fortalte, hvordan de havde håndteret meget store budgetnedskæringer i 2009. De havde valgt at arbejde med følgende strategier:
- Altid at arbejde udviklingsorienteret
- At fokusere på bibliotekets styrker. Hvilken service er det vigtigst at tilbyde? Kan vi tilbyde den på en anden måde, end vi gør? Er det noget, vi kan slutte med at gøre?
- At udvikle partnerskaber og samarbejde med andre virksomheder
- At opbygge en stærk organisation. De mest almindelige spørgsmål skal kunne håndteres af alle
- At arbejde smart – forbedre arbejdsprocesser, så de bliver mere effektive
- At se alle udgifter efter i sømmene og prøve at søge ekstern finansiering
- Danne ‘bibliotekets venner’.
De konkluderede, at der ikke findes noget kvik-fix, når det handler om at klare besparelser og samtidig løse de aktuelle opgaver.
Anythink!
Pam Sandlian-Smith, chef for det i dag verdensberømte koncept ‘Anythink – a Revolution of Rangeview Libraries i Denver, Colorado, USA’, fortalte om, hvordan de var gået fra at være USA’s værste bibliotek til det bedste. “We Open Doors for Curious Minds” lyder deres vision. Deres forandringsrejse begyndte i 2006 med ekstra midler og med nyt postivt fokus. De oplistede et antal adjektiver, som beskrev, hvad de gerne ville være. Dynamiske, venlige, hyggelige var blot nogle af dem. Og i dag har de bygget flere nye biblioteker, som lever op til målsætningen om, at der altid skal findes plads for opdagelser! Informationsskrankerne er borte og personalet er tilgængeligt – ude på floorwalking. Man har vedtaget et særskilt medarbejdermanifest og fået en ny kultur: baseret på et kundeperspektiv og en ambition om, at alle skal føle sig velkomne.
Min kollega, Åke Samuelsson, og jeg fik mange indtryk med hjem. Vi føler selv, at vi er på rette spor – og ser nu frem til at virkeliggøre fremtidens bibliotek her i Umeå sammen med vore brugere, kolleger, politikere, netværk og andre. Sådan at 'Kulturväven' kan stå klar i 2014.
