Kampagnen har fokus på, at bibliotekerne i de fleste europæiske lande ikke har mulighed for at tilbyde borgerne e-bøger. En situation, som heldigvis er væsentlig anderledes i Danmark, og derfor har de danske biblioteksorganisationer heller ikke taget initiativ til at gennemføre kampagnen i Danmark.
I Danmark har vi tradition for at nå forhandlingsløsninger, og netop nu er der forhandlinger i gang for at sikre borgerne adgang til alle e-bøgerne via de danske biblioteker. Danmarks Biblioteksforening fandt ligesom E-reolens bestyrelse det dog en god idé, at landets biblioteker hver især brugte anledningen og dagen til at sætte fokus på e-bøger som sådan, hvilket mange fulgte op på landet over.
Hvorfor en kampagne?
På dagen holdt EBLIDA bl.a. to pressekonferencer om sagen, én i Bruxelles i EU-Parlamentets Bibliotek og én i Haag, hvor foreningen bor dør-om-dør med den internationale biblioteksforening, IFLA. De e-udfordringer, bibliotekerne har, vil, hvis der ikke gøres noget ved dem via udvikling af undtagelser fra ophavsretslovgivningen i lighed med situationen for de fysiske bøger og ved udvikling af standarder for forretningsmodeller, der tilgodeser både bibliotekerne og forlagene m.fl., reelt betyde en forringelse af bibliotekernes betjening – stik imod bibliotekslovens intentioner om at skabe adgang for at ‘fremme uddannelse, oplysning og kulturel aktivitet’. Og i øvrigt til hvad vidensamfundet står for og har behov for, for ikke reelt at udvikle sig til et elitært og lukket samfund. Problemet har haft endog meget stor opmærksomhed, ikke alene i biblioteks- og forlagskredse men også i forbrugerorganisationerne.
Begge de to biblioteksorganisationer, IFLA og EBLIDA, har de seneste år arbejdet med mulighederne og finder, det er afgørende nødvendigt for biblioteker og forlag hhv. forfattere at acceptere rimelige vilkår og betingelser for bibliotekernes erhvervelse af e-bøger, så bibliotekerne også i morgen og i fremtiden er i stand til at give adgang til viden og information til deres lokalsamfund. Den adgang der kendetegner et demokratisk orienteret samfund.
Hvad skal vi med e-biblioteket?
Masser af viden kan i dag hentes frit på internettet via søgemaskiner som bl.a. Google, alligevel er det en kendsgerning, at “Google kan give dig 100.000 svar. En bibliotekar kan give dig det rigtige svar”, sådan som den britiske forfatter og samfundsdebattør Neil Gaiman har formuleret det. Ikke alene giver søgemaskinerne i dag et utal af svar på en søgning, de tilpasser/ ranker dem også efter den enkeltes søgemønstre, hvilket reelt i sidste ende betyder en indsnævring og begrænsning af den enkeltes faktiske adgang til verdens viden. Dertil kommer begrænsningerne i opslagsværker som wiki-erne, hvor der forventes voksende krav om betaling, hvis disse fortsat skal formidle viden af en vis kvalitet. Samt det forhold, at selv om e-bøger i mange tilfælde måske koster mindre at erhverve, så er langt fra alle danskere i en situation, hvor de har råd til at købe sig til viden.
Hvad skal der til?
IFLA såvel som EBLIDA er i dag af den opfattelse, at kan disse spørgsmål ikke løses ved forhandlinger med forlagene, så er der behov for reformer af relevant international lovgivning for at sikre, at e-bøger stilles til rådighed for biblioteker og arkiver i alle lande under rimelige vilkår og betingelser. Emnet og bud på løsninger diskuteredes intenst på EBLIDAs årlige maj-konference i Athen i år, læs Lone Knakkergaards indlæg om mødet. Ligesom det er på dagsordenen i flere sammenhænge på IFLA 2014, den store verdenskongres for biblioteker og informationsområdet, i Lyon i august.
