Roskildes nye byrum

Skrevet af

12. februar, 2020

I december 2019 fik byens borgere en flot julegave, da borgmester Tomas Breddam (A) klippede en helt særlig snor til hovedbibliotekets forvandling. Biblioteket er blevet åbnet mod bykernen, et nyt byrum foran bygningen i forbindelse med Rosenhaven er kommet til, og så har man bl.a. fået ny indbydende café.

Åbningen blev fejret af flere hundrede borgere og med sang af glade 4. klasser samt taler af både borgmesteren og formanden for Kultur- og Idrætsudvalget, Claus Larsen (A), som begge glædede sig over borgernes nye muligheder og til for-året, hvor de nye udearealer for alvor tages i brug.

“Det er behovet for at skabe de bedste rammer for at dyrke fællesskabet, litteraturen og musikken og det skabende og det kreative element, der beriger os og bringer os sammen. Ambitiøse biblioteker er en udvidelse af fællesskabets rum, og biblioteket er det sted, hvor pensionisten og punkeren rækker ud efter den samme bog”, sagde bibliotekschef Christian Lauersen blandt andet, inden borg-mesteren klippede en guirlande af kasserede bøger over.

Byggeprojektet rummer også andre greb, som Christian Lauersen i foråret fortalte til Danmarks Biblioteker:

“Sat på spidsen vender biblioteket i dag lidt ryggen til bymidten. Vi laver nu ny hovedindgang på den modsatte side, smadrer en masse vægge og åbner op, indtager Rosenhaven, og gør den til en del af byrummet: En åben plads med en lille scene – så der opstår et nyt fælles, offentligt møderum foran biblioteket. Et rum for mennesker. Her begynder også Kulturstrøget. Fra biblioteket krydser man forbi seks andre kulturtilbud og -institutioner, som vi samarbejder med, inden man når til enden af strøget og Domkirken.”

”Mentalt som praktisk giver ombyningen os andre aktivitetsmuligheder. Det glæder vi os meget til. Vores café placeres lige ved indgangen. Vi glemmer nogle gange at indregne dufte, når vi skaber rum. Dufte påvirker os ekstremt meget, og her vil folk mødes af duften af god kaffe og hjemmebagt.
Der bliver samlet set mere plads til borgerne, og vi får et lysere og mere åbent biblioteksrum.
Der bliver samtidig mindre plads til vores personale, men vi prøver at gøre os umage og imødekomme de udfordringer, det bringer med åbne øjne og god dialog. Vi har flyttet en del rundt og arbejdet meget med faglige kontorfællesskaber.”

Det er ikke første gang, at biblioteket ombygges siden åbningen i 1961. Det står med sine rødstenslænger, karakteristiske tagudhæng, vinduesbånd og store vindues- partier stadig flot – og er oprindelig tegnet af Oscar Gunlach-Pedersen, Ebbe Andresen og Michael Lerche. Dets placering i en del af Roskilde Adelige Jomfruklosters have (tidl. Sorte Brødre) er central, men den hidtidige hovedindgang mod Dronning Margrethes Vej var temmelig bortgemt. Dét er der nu rådet bod på, og samtidig er der etableret et rekreativt opholdssted og byrum i relation til Kulturstrøget og tæt ved Algade. Tag selv et smut forbi Roskilde og se forvandlingen.

 

Artiklen er fra Danmarks Biblioteker nr. 1, 2020 .

 

 

 

 

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget