Roskildes nye ROCKBIBLIOTEK

Skrevet af

14. august, 2011
Med indvielsen af et nyt, fælles RockBib på Dronning Margrethes Vej 14 og en række konkrete og nyskabende musiktilbud i maj er samarbejdet mellem bibliotek og museum kommet godt fra start.
 
Rockbiblioteket 2011
En helt ny scene. Et ‘backstage-område’, hvor man kan fordybe sig med musikmagasiner og -bøger. Lytteposter og info-plancher med viden om dette og hint inden for musikken. Indbydende sofaer, hvor man kan slænge sig med sit yndlingsband i ørerne. Roskilde Musikbibliotek har inden for den sidste måned undergået stor forvandling.
 
Frem til Danmarks Rockmuseum åbner på Musicon med sit eget bibliotek, vil RockBib fungere som Rockmuseets satellit i midtbyen. På RockBib tester rockmuseet og musikbiblioteket nye måder at formidle på med lytteposter, scene og backstage. Alle erfaringer bringes med til Musicon, når RockBib flytter ud på Musicon som en del af Danmarks Rockmuseums åbning i 2014.
 
Ny scene
På den nye scene bliver der også mulighed for at opleve mindre events så som små koncerter, film, konkurrencer, musikquizzer, debatter og foredrag. Lokale musikere, samarbejdspartnere og andre borgere inviteres til at komme med gode forslag til, hvad scenen ellers kan bruges til. Har du selv en god idé, så send en sms til 1999. Skriv BIB ROCK efterfulgt af din besked i tekstfeltet.
 
Unikt samarbejde
Ideen om at knytte museum og bibliotek fysisk sammen er banebrydende og ligger helt i tråd med Roskilde Bibliotekernes visioner for de kommende år.
Bibliotekschef Mogens Vestergaard fortæller:
– “Vi prioriterer samspil med resten af byen meget højt. Vi vil gerne bidrage til dynamik og liv i byen, og vi er hele tiden på udkig efter nye, relevante partnerskaber. Det nye RockBib er et godt eksempel på, at samarbejde på tværs kaster mange gode tilbud af sig, ikke mindst for borgerne i Roskilde”.
 
Også borgmester Joy Mogensen (A) ser positivt på samarbejdet mellem Roskilde Bibliotekerne og Rockmuseet:
– “RockBib understøtter én af Roskilde Kommunes hovedstrategier, nemlig strategien om at udvikle “det musiske Roskilde”. Det handler om at prioritere og samle de mange stærke kulturelle kræfter, som Roskilde Kommune rummer. Med bibliotekets 500.000 besøgende om året og Rockmuseets faglige viden og dynamik, skal det blive spændende at følge udviklingen i de kommende år.”
 
Også internationalt har samarbejdet mellem Rockmuseet og biblioteket skabt opmærksomhed. I september 2010 blev det hædret med The InterregIVB North Sea Region Programme’s internationale pris for “Best Collaboration Award 2010”.
 
 

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...