Rudersdal modellen

Skrevet af

Hellen Niegaard

13 april, 2015

I kommunens bibliotek bruger man fast BibDok-metoden. For at skærpe opmærksomheden og samtænke den enkelte opgave med den overordnede strategi. Den refleksive, narrative metode kombineres med spørgeskemaer, fokusgrupper, observationer suppleret af kvantitative opgørelser.

“Et væsentligt element i denne dokumentationsmodel er, at vi går ud og spørger borgerne: Har du fået det ud af det, som du ville”, fortæller Marianne Aastrup, kommunens bibliotekschef. For eksempel i forbindelse med inddragelse af borgerne og implementering af kommunens frivillighedspolitik. Herunder Speaker’s Corner, hvor borgere kan holde små oplæg i biblioteket.

Ved hjælp af den indledende antagelsesproces fik man bl.a. afdækket, at vores ambitioner var alt, alt for overordnede. ”Vi valgte så at prøve med et enkelt, konkret arrangement for at teste den aktivitet og opstillede her en række forventninger til resultater, dvs. til deltagelse og oplevelse. Efter dataindsamlingen og afprøvning af tilbagemeldingerne kunne vi afdække både synlighed, gennemslagskraft og læring blandt deltagerne. Hvilket efterfølgende gav os virkelig brugbar viden om, hvordan denne aktivitetsform kan bruges med god effekt. Og i hvilke sammenhænge den ikke skal bruges”, forklarer Marianne Aastrup.

 

Ikke-brugerne og bibliotekerne

LEDER Tak igen for valget til formand for Danmarks Biblioteksforening. Jeg er beæret og ydmyg over opgaven. Men vil kaste mig ud i arbejdet med min erfaring fra otte år i ...

Set fra MIN stol – Kultur for alle

Om kommuner, kultur og biblioteker – ansvar og adgang. Kultur for alle. Det kan både lyde klichéfyldt og banalt, men tænker man videre over det, så er det faktisk en ret ...