Samfundsøkonomisk gevinst

Skrevet af

24. februar, 2015

Sjældent, hvis nogensinde, har en ny rapport om biblioteker haft så stor og umiddelbar gennemslagskraft i medierne som 'Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi' udarbejdet af Copenhagen Economics (CE) for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og offentliggjort den 20. januar i år på en konference i Industriens Hus.

”Biblioteker skaber en milliardgevinst for samfundet”, ”Rapport: Biblioteket er en milliardgevinst for samfundet”, ”Bibliotekerne bidrager med milliarder til BNP”, ”Biblioteker er en overskudsforretning”, ”Kan man gøre folkebibliotekernes betydning op i kroner og øre?”. 

Sådan lyder blot en mindre del af de utallige overskrifter, rapporten straks fremkaldte og stadig får i de trykte medier. Fra Berlingske, Børsen, JP, Danske Kommuner til Kristeligt Dagblad, men også i mange TV-, net- og radioindslag samt på diverse sociale fora.

  • Meget kort fortalt når rapportens analyse frem til, at bibliotekerne genererer en værdi på to milliarder af bruttonationalproduktet ved at styrke børns læsefærdigheder. Rapporten peger også på bibliotekernes rolle i relation til at klæde borgerne på i den digitale omstillingsproces, hvilket anslås til omkring årlige gevinster på op til 200 millioner kroner. Men det stopper ikke der, for CE har samtidig med udgangspunkt i en norsk undersøgelse set på befolkningens betalingsvillighed i relation til biblioteket, og her når man op på yderligere 4 milliarder kroner. Alt i alt imponerende set i sammenhæng med samfundets samlede udgift til folkebibliotekerne på ca. 2,5 milliarder årligt. Hvortil naturligvis skal lægges de indsatsområder, rapporten ikke medtager.
     
  • Dét var budskaber, som offentligheden og medierne ikke kunne komme udenom. Selv om nogle på lanceringskonferencen og efterfølgende også har rejst spørgsmål om rimeligheden i at sammenligne sig med en norsk rapport fra 2006 og i overhovedet at give sig til at måle på kultur.

Debatten fortsætter, som det fremgår af DB-formand Steen B. Andersens leder i bladet og af indlægget fra bibliotekschef Annette Brøchner Lindgaard om bl.a. behovet for endnu en rapport, se Debat & Kommentarer. Også på DBs store årsmøde ’Biblioteket forandrer liv’ for politikere og fagfolk i Aarhus den 16-17. april. Her stilles spørgsmålet “Kan man måle kultur? Skal man?” af Thomas Nordahl, norsk professor ved Høgskolen i Hedmark. Også selve rapporten introduceres nærmere og drøftes politisk. Hent rapporten på http://fremtidensbiblioteker.dk/.

Er du endnu ikke tilmeldt årsmødet? Så tjek bladets bagside og find ud af, hvordan du kommer med. Eller klik dig ind her: www.db.dk.

Demokrati er ikke en tilskuersport

Demokratiet skal bruges og trænes i hverdagen: Når vi lytter til mennesker, vi ikke er enige med og engagerer os i lokalsamfundet

Fra analoge længsler til demokratifitness

Fra Folkemødet på Bornholm til Kulturmødet på Mors har bibliotekerne sat læsning, demokrati og den grønne omstilling på dagsordenen.

Når magten skal udredes – igen!

Et samlet Folketing har sat gang i Magtudredningen 2.0 – en stor opdatering af den analyse af det danske folkestyre, der første gang blev lavet omkring årtusindskiftet.

Meget større potentiale i kulturlivet!

Vi er kun lige begyndt at skrabe i overfladen af kulturlivets potentiale, siger Dansk Kulturlivs afgående direktør, Jakob Sørensen, om kulturlivsalliancen og samarbejdet.

Ny standard for materialevalg med kunstig intelligens

Men det skal fortsat være bibliotekaren, der har det sidste ord. Kunstig intelligens skal ikke erstatte, men understøtte!

I København rykker den smalle litteratur

”Det sædvanlige biblioteksrum er langt mere mystificerende for ikke-brugere, end vi tror.

Litteraturuge for voksne på Aalborg Bibliotekerne

“I kan umuligt lave et bedre program til næste år”. Vi accepterer udfordringen!

Festival forbinder mennesker og lokalsamfund

En varm lørdag i maj slog over 1.000 gæster vejen forbi Roskilde Bibliotek og Kreativt hus for børn til den årlige Roskilde Litteraturfestival