Samfundsøkonomisk gevinst

Skrevet af

24. februar, 2015

Sjældent, hvis nogensinde, har en ny rapport om biblioteker haft så stor og umiddelbar gennemslagskraft i medierne som 'Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi' udarbejdet af Copenhagen Economics (CE) for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og offentliggjort den 20. januar i år på en konference i Industriens Hus.

”Biblioteker skaber en milliardgevinst for samfundet”, ”Rapport: Biblioteket er en milliardgevinst for samfundet”, ”Bibliotekerne bidrager med milliarder til BNP”, ”Biblioteker er en overskudsforretning”, ”Kan man gøre folkebibliotekernes betydning op i kroner og øre?”. 

Sådan lyder blot en mindre del af de utallige overskrifter, rapporten straks fremkaldte og stadig får i de trykte medier. Fra Berlingske, Børsen, JP, Danske Kommuner til Kristeligt Dagblad, men også i mange TV-, net- og radioindslag samt på diverse sociale fora.

  • Meget kort fortalt når rapportens analyse frem til, at bibliotekerne genererer en værdi på to milliarder af bruttonationalproduktet ved at styrke børns læsefærdigheder. Rapporten peger også på bibliotekernes rolle i relation til at klæde borgerne på i den digitale omstillingsproces, hvilket anslås til omkring årlige gevinster på op til 200 millioner kroner. Men det stopper ikke der, for CE har samtidig med udgangspunkt i en norsk undersøgelse set på befolkningens betalingsvillighed i relation til biblioteket, og her når man op på yderligere 4 milliarder kroner. Alt i alt imponerende set i sammenhæng med samfundets samlede udgift til folkebibliotekerne på ca. 2,5 milliarder årligt. Hvortil naturligvis skal lægges de indsatsområder, rapporten ikke medtager.
     
  • Dét var budskaber, som offentligheden og medierne ikke kunne komme udenom. Selv om nogle på lanceringskonferencen og efterfølgende også har rejst spørgsmål om rimeligheden i at sammenligne sig med en norsk rapport fra 2006 og i overhovedet at give sig til at måle på kultur.

Debatten fortsætter, som det fremgår af DB-formand Steen B. Andersens leder i bladet og af indlægget fra bibliotekschef Annette Brøchner Lindgaard om bl.a. behovet for endnu en rapport, se Debat & Kommentarer. Også på DBs store årsmøde ’Biblioteket forandrer liv’ for politikere og fagfolk i Aarhus den 16-17. april. Her stilles spørgsmålet “Kan man måle kultur? Skal man?” af Thomas Nordahl, norsk professor ved Høgskolen i Hedmark. Også selve rapporten introduceres nærmere og drøftes politisk. Hent rapporten på http://fremtidensbiblioteker.dk/.

Er du endnu ikke tilmeldt årsmødet? Så tjek bladets bagside og find ud af, hvordan du kommer med. Eller klik dig ind her: www.db.dk.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget