Samfundsøkonomisk gevinst

Skrevet af

Hellen Niegaard

24 februar, 2015

Sjældent, hvis nogensinde, har en ny rapport om biblioteker haft så stor og umiddelbar gennemslagskraft i medierne som 'Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi' udarbejdet af Copenhagen Economics (CE) for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og offentliggjort den 20. januar i år på en konference i Industriens Hus.

”Biblioteker skaber en milliardgevinst for samfundet”, ”Rapport: Biblioteket er en milliardgevinst for samfundet”, ”Bibliotekerne bidrager med milliarder til BNP”, ”Biblioteker er en overskudsforretning”, ”Kan man gøre folkebibliotekernes betydning op i kroner og øre?”. 

Sådan lyder blot en mindre del af de utallige overskrifter, rapporten straks fremkaldte og stadig får i de trykte medier. Fra Berlingske, Børsen, JP, Danske Kommuner til Kristeligt Dagblad, men også i mange TV-, net- og radioindslag samt på diverse sociale fora.

  • Meget kort fortalt når rapportens analyse frem til, at bibliotekerne genererer en værdi på to milliarder af bruttonationalproduktet ved at styrke børns læsefærdigheder. Rapporten peger også på bibliotekernes rolle i relation til at klæde borgerne på i den digitale omstillingsproces, hvilket anslås til omkring årlige gevinster på op til 200 millioner kroner. Men det stopper ikke der, for CE har samtidig med udgangspunkt i en norsk undersøgelse set på befolkningens betalingsvillighed i relation til biblioteket, og her når man op på yderligere 4 milliarder kroner. Alt i alt imponerende set i sammenhæng med samfundets samlede udgift til folkebibliotekerne på ca. 2,5 milliarder årligt. Hvortil naturligvis skal lægges de indsatsområder, rapporten ikke medtager.
     
  • Dét var budskaber, som offentligheden og medierne ikke kunne komme udenom. Selv om nogle på lanceringskonferencen og efterfølgende også har rejst spørgsmål om rimeligheden i at sammenligne sig med en norsk rapport fra 2006 og i overhovedet at give sig til at måle på kultur.

Debatten fortsætter, som det fremgår af DB-formand Steen B. Andersens leder i bladet og af indlægget fra bibliotekschef Annette Brøchner Lindgaard om bl.a. behovet for endnu en rapport, se Debat & Kommentarer. Også på DBs store årsmøde ’Biblioteket forandrer liv’ for politikere og fagfolk i Aarhus den 16-17. april. Her stilles spørgsmålet “Kan man måle kultur? Skal man?” af Thomas Nordahl, norsk professor ved Høgskolen i Hedmark. Også selve rapporten introduceres nærmere og drøftes politisk. Hent rapporten på http://fremtidensbiblioteker.dk/.

Er du endnu ikke tilmeldt årsmødet? Så tjek bladets bagside og find ud af, hvordan du kommer med. Eller klik dig ind her: www.db.dk.

Medieforlig, biblioteker og public-service

LEDER Forhandlingerne, debatten og medieforliget, indgået i maj, fik Danmarks Biblioteksforening til endnu en gang at understrege bibliotekernes stærke position som demokratisk ...

Set fra MIN stol – Uden samtalen dør demokratiet

Folkemødets Dialogpris 2022 gik til Marie Stærke som “formår at være en repræsentant for borgerne i Køge, hvor alle føler, at de kender hende. Hun er samtidig ...