Samlokation: Guldgrube eller faldgrube?

Skrevet af

Simon Rosenstand

8 december, 2021
Download hele magasinet som pdf:

Bredere publikumsgrundlag, udvidet åbningstid og faglige nybrud. Forventningerne til de filial- og lokalbiblioteker, der i disse år samlokerer, er mange. Det samme er udfordringerne, da mange partnere kommer med en markant anden faglighed og organisering. I den forbindelse er det værd at stoppe op og spørge: Giver det mening at stille bøgerne op ved siden af popcornmaskiner og boldnet?

De mange samlokationer rundtom på bibliotekerne peger på, at kompetencer som samskabelse, borgerinvolvering og facilitering af fællesskaber bliver vigtigere og vigtigere. Men hvad er ellers fælles for de hybride biblioteker? Og hvad skal man være opmærksom på i arbejdet med samlokation? Den diskussion har vi taget i biblioteksnetværket Next Generation. Den er mundet ud i en overflyvning af tre lokalbiblioteker, der nok er forskellige, men måske peger på en ny måde at gå til arbejdet med samlokation i biblioteksverdenen.

Bibliotekssatellit med børnene i cockpittet
Hillerød Bibliotek har sammen med fritidsordningen Grønnevang skabt et skævt børnebibliotek. Det hedder Satellitten og ligger i fritidsordningen, hvor det fungerer som en aktivitet, børnene kan deltage i, når de har fri fra skole. Det særlige ved Satellitten er, at det er børnene selv, der bestemmer og definerer, hvordan bogen giver mening for dem. Det nytter ikke noget at sætte en kasse bøger ned i fritidsordningen i håbet om, at læselysten vil stige. Man må skabe ejerskab og trivsel, hvis bøgerne skal have plads i børnenes fritid. 

Derfor var det heller ikke læselyst, der var i fokus, da biblioteket skulle sammenskabe med fritidsordningen. Det var i stedet, hvordan børnene kunne have det sjovt og hygge sig sammen med bøgerne. De kalder det bogtrivsel – samarbejdets fælles tredje. Det rummer både pædagogernes og biblioteksmedarbejdernes faglighed, og at begge parter høster gevinster af samskabelsen. De mødes aldrig for at tale om, hvor meget børnene har læst, men om hvor glade børnene er, når de er sammen med bø-gerne. Ved at fokusere på andet end læsning som det centrale, sikrer man en spændvidde i samskabelsen, der gavner både børnene og bøgerne.

Fra minihovedbibliotek til cinefilt profilbibliotek
I Vamdrup etablerer Koldingbibliotekerne sammen med Foreningen Vamdrup Kino et nyt kulturhus kaldet Vores Hus. Huset skabes ved at udvide biografens rammer med forskelligartede opholds- og møderum. Huset får ikke et særskilt biblioteksrum, men materialer vil blive præsenteret i alle husets åbne områder. Visionen er, at bibliotek, biograf og lokale aktører samarbejder om værtskab i huset. At samlokationen består i mere end et fælles tag.

Bibliotekets engagement bygger på en ny selvforståelse af, hvad lokalbiblioteket er; på nye måder at skabe værdi lokalt på. Gennem borgermøder indsamledes viden om, hvad byens frivillige aktører savnede. De efterspurgte større koordinering af aktiviteter og bedre rammer for at mødes i foreningerne og afholde arrangementer. Imødekommelsen af disse ønsker indebærer en ny forståelse af lokalbiblioteket: Fra en miniudgave af hovedbiblioteket til et profilbibliotek, der taler ind i den lokale kontekst. I Vamdrup betyder det, at mødesteder prioriteres over materialer, og at materialevalg- og formidling orienterer sig efter samarbejdspartneren. Det centrale er den højere enhed i det nye hus. 

Flere herrer i nyt fælles folkehus
I Esbjerg har lokalbiblioteket i Kvaglund været lukningstruet i flere omgange, men hver gang har borgerne slået ring om det. Det stod dog klart, at noget skulle der ske, hvis biblioteket skulle bestå og blive et attraktivt sted at samles. 

En uforudset mulighed bød sig til, da naboen, Kvaglund Kirke, stod i pladsmangel. Efter en konstruktiv dialog blev det besluttet, at kirken får lov til at købe bygningen, som biblioteket så lejer sig ind i.

Kirken planlægger at istandsætte og udvide huset, så det nye Folkehuset Kvaglund foruden et skarpt lokalbibliotek får plads til kirkens medborgeraktiviteter såsom familieklubber og samtalesaloner. Hovedvægten i samarbejdet skal hverken ligge på biblioteksfaglig lagerstyring eller kirkelig forkyndelse, men på et fælles tredje i form af et borgervendt folkehus, der skal bringe lokalsamfundet sammen på kryds og tværs. Det betyder også, at biblioteksmedarbejderne, driftslederen og de frivillige skal arbejde på tværs.

Huset er endnu ikke solgt, men biblioteket og kirken har allerede afholdt fælles arrangementer i huset. Det bliver spændende at følge udviklingen på biblioteket, når det skal finde en ny form under en ny partners tag. 

Det fælles tredje: Fra samling til lokale forsamlinger
Fælles for de tre eksempler på samlokation er en fælles mission – det fælles tredje – samt et højt ambitionsniveau. Med afsæt i et ambitiøst fælles tredje har samarbejdspartnerne de bedste forudsætninger for at arbejde åbent og nysgerrigt sammen; for at udfordre hinanden uden at slå sig på hinandens fagligheder. De tre eksempler deler ikke blot en overordnet metode. De er også del af en tendens, hvor lokalbibliotekernes sætter fokus ikke bare på samlinger, men i langt højere grad på forsamlinger.  

  De tre eksempler illustrerer med al ønskelig tydelighed, at både metode og tendens skal tilpasses den lokale kontekst. Hvad der giver mening i Hillerød, gør det ikke nødvendigvis i Esbjerg. Men bibliotekerne skylder alligevel sig selv at skele til hinanden og til lokalsamfundet. For der er rige erfaringer derude, som i den rette form kan bruges i enhver kontekst.

SIMON ROSENSTAND, Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Artiklen er skrevet sammen med Next Generation netværket ved Kirstine Bruun, teamleder Aarhus Bibliotekerne, Anne Ka-thrine Eckardt, projektleder og børnekulturformidler Hillerød Bibliotekerne, Sarah Kidmose Hansen, projektleder og biblioteksformidler Koldingbibliotekerne, samt Karin Grøndahl Sørensen, vicebiblioteksleder Esbjerg Kommunes Biblioteker. Next Generation er et netværk og en del af Tænketanken Fremtidens biblioteker med 25 innovative biblioteksfolk fra hele landet, som brænder for at diskutere biblioteksfaglige problemstillinger.www.fremtidensbiblioteker.dk/next-generation

Ikke-brugerne og bibliotekerne

LEDER Tak igen for valget til formand for Danmarks Biblioteksforening. Jeg er beæret og ydmyg over opgaven. Men vil kaste mig ud i arbejdet med min erfaring fra otte år i ...

Set fra MIN stol – Kultur for alle

Om kommuner, kultur og biblioteker – ansvar og adgang. Kultur for alle. Det kan både lyde klichéfyldt og banalt, men tænker man videre over det, så er det faktisk en ret ...