Sammen om verdensmål – på biblioteket

Bibliotekerne handler allerede på FN's verdensmål, men de bidrager også til t skabe øget trivsel, når de nu inviterer borgere med i lokale fællesskaber. Stort projekt målrettet 60+ søsat af Tænketanken Fremtidens Biblioteker viser, at 6 ud af 10 vil bidrage til et bæredygtigt samfund.

Mange biblioteker kender dem allerede som trofaste brugere. Mange af dem har tiden, ressourcerne og viljen til at engagere sig. Alligevel er de en underrepræsenteret gruppe, når det handler om at blive inddraget i bæredygtige projekter, der involverer FN’s verdensmål. Borgere – fyldt 60 år – er den primære målgruppe for et helt nyt projekt, der skal konkretisere, hvordan biblioteker og borgere kan bidrage til at omsætte verdensmål til handlinger samtidig med, at de oplever glæden ved at gøre en forskel sammen med andre.

Med en helt ny undersøgelse fra Tænketanken, udarbejdet af analysefirmaet Moos-Bjerre, er projektet allerede i gang med at lære målgruppen bedre at kende, ligesom syv biblioteker har sagt ja til at være den katalyserende kraft i arbejdet med at skabe en masse fællesskaber og aktiviteter lokalt med verdensmål og borgere på 60+ i front.

En overset målgruppe?
Omkring 1.5 millioner borgere i Danmark har rundet de 60 år. Alligevel lander fokus oftest på de unge, når det handler om, hvem der skal drive den bæredygtige omstilling af samfundet. Er det fordi målgruppen 60+ ikke interesserer sig for verdensmål og bæredygtighed? Det har Tænketanken Fremtidens Biblioteker – med midler fra VELUX FONDEN – sat sig for at undersøge og gøre noget ved. I første omgang med en national undersøgelse, der afdækker målgruppens adfærd, holdninger og kendskab til bæredygtighed og verdensmål.

Resultaterne viser flere ting, bl.a. at 1 ud 4 allerede arbejder frivilligt, og at 6 ud af 10 er enige eller meget enige i, at de også ønsker at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Og 77% af de 1.078 borgere, der har deltaget i undersøgelsen, er i øvrigt bekymrede for, at klimaforandringer vil påvirke de yngre generationers liv. Når disse tal sammenholdes med, at 66% siger, de er interesserede i aktiviteter, der enten forbedrer miljøet eller øger trivslen blandt andre ældre, tegner det et billede af en målgruppe, som både er optaget af og interesseret i at bidrage til verdensmålsarbejdet.

Vidende og viljestærke
Ellen Farr er et godt eksempel på den engagerede borger over 60 år, som gerne vil bidrage til en mere bæredygtig verden. Men hun er træt af, at hendes generation ofte per automatik bliver stemplet som en gruppe, der enten ikke kan eller vil inddrages i aktiviteter, der bidrager til FN´s verdensmål.

Som pensioneret lærer og cand.scient. soc. er hun blandt andet aktiv i netværket Globale Seniorer, holder foredrag om ulighed og kvinder og er efterhånden blevet ekspert i FN’s verdensmål. Og så er det Ellen Farrs klare holdning, at hun langt fra står alene med viden, vilje og evner til at bidrage. Der er masser af kræfter og ressourcer at finde blandt de borgere, der enten nærmer sig eller er gået på pension. 

“Vi vil ikke omtales som en gruppe, der skal hives op og ikke ved noget. Vi skal hellere adresseres som en vidende ressource, hvoraf rigtig mange faktisk allerede er engagerede og fortsat gerne vil lære noget og bruge af vores energi. Man bliver jo ikke dum af at blive 60 år. Man mister jo ikke sin viden om det, man har arbejdet med,” påpeger Ellen Farr.

Netop dette engagement skal projekt Sammen om verdensmål styrke og få til at spire over hele landet ved at skabe flere platforme og fællesskaber for borgerne, som dermed kan få bedre mulighed for at blive ved med både at lære fra sig og selv fortsat lære nyt med FN’s 17 verdensmål som afsæt – og bibliotekerne som lokale samlingspunkter. Ambitionen er nemlig at udrulle projektet fra de syv pilotbiblioteker til yderligere 30 folkebiblioteker efter et års tid. Derfor har projektet samlet et stærkt hold af vidensaktører, der foruden Ellen Farr tæller professor emeritus Steen Hildebrandt, UNESCO Danmark, Verdens Bedste Nyheder og Ældre Sagen med flere, som skal hjælpe med løbende sparring og formidling af resultater.

Ildsjæle har ingen alder
De syv biblioteker, der har sagt ja til at være med i projektet, er Ballerup Biblioteker, Horsens Kommunes Biblioteker, Roskilde Biblioteker, Rudersdal Biblioteker, Stevns Biblioteker, Viborg Biblioteker og Aarhus Bibliotekerne. Selvom de fleste folkebiblioteker har fokus på FN´s verdensmål, er der stor forskel på, hvordan de hver især arbejder med og omsætter verdensmålene til konkrete aktiviteter, og der er masser af plads til lokal variation, når projektet udrulles i de syv kommuner efter sommerferien.

Thomas Sture Rasmussen fra Ballerup Bibliotekerne forklarer, at Ballerup allerede har fokus på målene og deres samfundsbetydning, men har valgt være med i projektet, fordi det er vigtigt at inddrage hele befolkningen i realiseringen af FN’s verdensmål – ikke kun de unge. “Med det her projekt har vi en unik mulighed for at få de ældre i spil, så de kan opfylde deres ønske om at aflevere en bedre verden til deres børn og børnebørn”, siger Sture Rasmussen.

I Viborg har man særligt fokus på at få projektet ud i landdistrikterne. Mikael Vinther Graaberg fra Viborg Bibliotekerne fortæller, at landsbyerne har høj prioritet i kommunen, og at der allerede er taget de første spadestik til flere borgerrettede aktiviteter i landsbyen Karup. “Når vi rykker ud i de små byer, får de ofte oplevelsen af, at: Ja, de har set os! At de er tænkt med i en kulturel sammenhæng”, siger han.

Og selvom Viborg Bibliotekerne er vant til at arbejde med målgruppen 60+, ser de alligevel projektet som en god mulighed for at komme et skridt videre: “Vi har godt fat i målgruppen, men jeg skal være ærlig og sige, at vi kan være tilbøjelige til at tænke på de ældre som én stor målgruppe. Den er i virkeligheden ret differentieret. Projektet er derfor også en chance for at dykke mere ned i arbejdet med de ældre.”

Mere end muleposer
For May-Britt Diechmann fra Stevns Bibliotekerne handler deres deltagelse i projektet om at blive konkrete sammen med borgerne. For hende giver FN’s verdensmål ikke mening, før de er konkrete. Og på Stevns biblioteker har de da også allerede skabt et fællesskab af frivillige, der syer muleposer af stofrester som erstatning for plastikposer. En aktivitet, der rummer verdensmål om både trivsel og ansvarligt forbrug – og på den måde handler om meget mere end muleposer.

”Når du synliggør, at projektet går hånd i hånd med verdensmålene, får målene også en indflydelse på projektet. Så bliver det jo en form for prototype, som vi kan evaluere og tilpasse med verdensmålsbrillerne på. Sådan kan projekterne udvikle sig hele tiden. Du ved ikke, hvor det ender, og det synes jeg er fedt,” fortæller May-Britt Diechmann.

Mindre tanke, mere handling
Ud over de gennemgående ressourcepersoner byder Aarhus Bibliotekerne ved Sidsel Bech-Petersen ind med hjælp til at sætte brugerne i centrum. Med designtænkning som metode skal designkonsulenter fra Aarhus Bibliotekerne være med til at sikre, at alle tiltag bliver brugerorienterede.

Designtænkning handler i virkeligheden ikke så meget om at tænke – men mere om at handle, lære af det og finde ud af, hvad der virker. Det er også en god tilgang, når vi skal finde ud af, hvordan vi skal arbejde med verdensmålene. Det er nemlig ikke til at vide, hvordan målgruppen 60+ gerne vil engagere sig i verdensmålene. Hvad er målgruppen optaget af? Hvad motiverer dem? Hvordan vil de gerne indgå i fællesskaber? Interviews skal analyseres og omsættes til meningsfulde aktiviteter og fællesskaber, som også fortsætter, når projektet slutter.

Hvert et skridt tæller. Som deltager i projektet får de biblioteksansatte dybere indsigt i, hvordan man kan skabe større trivsel, motivation og engagement hos målgruppen og samtidig bidrage til verdensmålene. Målgruppen 60+ er kendt som trofaste biblioteksbrugere, men vi mangler viden om, hvad der optager og motiverer dem. Ved at blive klogere på det, kan vi omsætte det til konkrete aktiviteter sammen med målgruppen. Og på den måde kan bibliotekerne som iværksætter af aktiviteter og partnerskaber skabe en impact i forhold til verdensmålene. Hvert et skridt tæller på vejen til en mere bæredygtig verden – eller som Ellen Farr udtrykker det: “Du er nødt til at tage små skridt, men store nok til, at vi faktisk kan ændre noget.”

 

Når verdensmål omsættes til handling/Selvom der både er tid, ressourcer og vilje til handling hos målgruppen, skal der selvfølgelig mere til at skabe en impact i forhold til FN´s verdensmål og fællesskaber. Særligt to gennemgående ressourcepersoner skal støtte bibliotekerne i netop dette:  Simon E. Nygaard, cand.psych. og ph.d. i bæredygtighedspsykologi, har specialiseret sig i de menneskelige aspekter af bæredygtighed og FN’s verdensmål – og skal bl.a. hjælpe bibliotekerne med at skabe blik for motivation, samhørighed og engagement blandt dem, der involverer sig i verdensmålsaktiviteterne og samtidig bidrage til deres oplevelse af styrket livskvalitet. Og Kristine Fjord Tolborg, direktør i CHORA 2030 og dermed projektets verdensmålsekspert, skal hjælpe med at gøre verdensmål meningsfulde og praksisnære for både biblioteker og borgere. Hun bliver desuden ansvarlig for et nyt mentorrejsehold, som skal besøge biblioteker i hele landet for at inspirere såvel ansatte som borgere til at engagere sig i lokale fællesskaber, som bidrager til et eller flere af FN´s verdens-mål.

National undersøgelse/Tænketanken har i samarbejde med Moos-Bjerre A/S gennemført en national undersøgelse, som skal være med til at afdække borgeres adfærd, holdninger og kendskab til bæredygtighed og til FN´s verdensmål med et særligt fokus på deres interesse for at engagere sig lokalt. Spørgeskemaet er blevet besvaret med hjælp fra Norstats borgerpanel og omfatter 1.078 komplette besvarelser. Undersøgelsen er således repræsentativ for den ældre del af den danske befolkning, som er 60 år eller derover og i forhold til deres alder, køn og bopæl.

Projektet løber over to år og fire måneder fra februar 2021 til april 2023. Tænketanken Fremtidens Biblioteker er projekt-ejer, og projektet er støttet af VELUX FONDEN.

Følg projektet her i spalterne og få mere at vide på hjemmesiden sammenomverdensmål.dk eller kontakt projektleder Kira Gilling Hansen via kgh@fremtidensbiblioteker.dk.

 

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget