Stort set alle indlæg og debatter på NOTA-konferencen Future Publishing and Accessibility havde fokus på, hvad den seneste digitale udvikling har bragt med sig, og hvad den fremover kommer til at betyde for alle medieområdets interessenter. Men som en samtale med Danmarks Biblioteker med tre af konferencens delegater fra ikke vestlige-lande – henholdsvis Nigeria, Senegal og Nepal – viste, så står man i nogle dele af verden også med helt andre aktuelle udfordringer. Når vi taler om at sikre adgang og informations- og vidensformidling bl.a. til blinde, syns- og læsehandicappede, handler det om meget andet dér. Og så i øvrigt om at den økonomiske krise sætter sit præg over alt.
Økonomisk støtte fra Danida gjorde, at de tre deltagere i det hele taget havde fået mulighed for at komme til København for at lære af oplæggene og for at bidrage til at perspektivere konferencens debat om den informationsteknologiske udviklingstakt.
Antonin Benoît Diouf, leder for Library & Documentation Division på FNs African Institute for Economic Deveopment & Planning og foreningsaktiv i Senegal, er til daglig især optaget af Senegals tradition for at benytte open source-software i bibliotekssektoren. En tradition, der har åbnet særlige muligheder for et omfattende internationalt bibliotekssamarbejde med fokus på digitale samlinger. Mens Ifeanyi Sylvester Joseph Osuagwu, ansvarlig for Library & Informations Services ved CRFFN (rådet for speditørvirksomhed) og biblioteksforeningsaktiv i Nigeria, især har fokus på alternative veje til informationsspredning og – samling i Nigeria gennem mobiltelefoni og tæt samarbejde med landets mange små lokalsamfund. Og endelig er Yajya Raj Bhatt, præsident for TULSSAA (Tribhuvan University Library Science Students Almuni Association) i Nepal beskæftiget med bl.a. praksis for måling af den digitale viden i Nepal og om de indsatsområder, der skal sættes fokus på for at øge den.
Hvad presser sig på?
De største udfordringer i dag er, som de tre delegater ser dem i relation til konferencens fokus i deres eget land, forskellige og så alligevel ikke. Det handler om politisk opmærksomhed, infrastruktur på biblioteks- og vidensområdet og om uddannelse.
Ifeanyi Sylvester Joseph Osuagwu, Nigeria
– Det helt basale problem handler om en regeringspolitik, som må betegnes som nærmest biblioteksuvenlig eller i alle tilfælde nærmest ikke-eksisterende på blinde- og synshandicapområdet. Vi har f.eks. hverken blindebibliotek eller noget uddannelsestilbud for blinde. Vi har naturligvis et nationalbibliotek og folkebiblioteker i hver af landets 36 stater, ligesom vi også har biblioteker på uddannelsesinstitutioner.
Den største udfordring ligger i, at de alle sammen er meget dårligt vedligeholdt, det handler selvfølgelig om manglende penge. Men det handler også om manglende infrastruktur – og altså i sidste ende om manglende politisk vilje.
I Nigeria bør man for fremover at kunne sikre adgang til viden satse på omlægning og tilpasning til ny teknologi og uddannelse af både bibliotekets medarbejdere og af deres brugere. En kæmpe indsats på biblioteksområdet som sådan og i særdeleshed i forhold til generelt at styrke de nødvendige informationssøgningsfærdigheder i befolkningen. Dertil kommer så opgaven med at skabe adgang for blinde og synshandicappede. Her vil vi meget gerne samarbejde med udenlandske bistandsorganisationer og andre partnere, der kan hjælpe os fremad.
Læsefærdighed er nøglen til viden og udvikling i alle lande. Ifeanyi Sylvester Joseph Osuagwu vurderede, at omkring 20-25 % af befolkningen dér i dag ikke kan læse eller har læsevanskeligheder. Blandt dem skelnede han mellem tre typer af problemgrupper: De, som har gået i skole, men ikke fortsætter med læsning bagefter. De, som ingen formel uddannelse har, men er trænet som ‘learned people’ f.eks.blandt nomader og andre grupper. Og desuden de, som slet ingen uddannelse har fået. Når det gælder it-færdighed og ‘computerliteracy’, er det et kolossalt problem, for helt generelt savner både landets brugere og biblioteksmedarbejdere viden det felt.
Antonin Benoît Diouf, Senegal
– Vores situation er langt fra tilfredsstillende, når det gælder blinde. På trods af at vi har en bibliotekstradition og omkring 50 universitets- og forskningsbiblioteker, vel nok 300 folkebiblioteker samt biblioteker i gymnasier o.l. Vi har ikke et blindebibliotek eller noget lignende. Vi har alene et tilbud til unge blinde – og det er meget beskedent og forslår slet ikke. Det handler om at skabe bevidsthed og opmærksomhed om området.
Når jeg kommer hjem, vil jeg arbejde på at få sat de synshandicappede på vores biblioteksforenings (ASBAD) dagsorden, samt få aftalt møde med lederne af blindeorganisationer i landet. Desuden vil jeg kontakte vores biblioteksskole (EBAD) for at drøfte, hvordan vi kan få de her emner ind i uddannelsens curriculum.
Man må desværre nok på en vis måde sige, at biblioteksspørgsmålet er sekundært lige nu i Senegal. Omkring 50-60 procent kan læse, men landet savner midler og et stærkere fokus på uddannelse og på hvad uddannelse betyder, samt initiativer på regeringsniveau. På læseområdet er det især vore religiøse skoler, katolske og islamiske, der gør noget i dag.
Yajya Raj Bhatt, Nepal
– Jeg er meget optaget af, hvordan man i Nepal forbinder opbygning af viden med opbygningen af tillid og legitimitet mellem stat og borger. Hos os er det allerstørste problem og den vigtigste udfordring at understøtte læsning og læsefærdighed – også i forhold til blinde. Omkring 60 % har lært at læse. Reelt er en del af dem dog funktionelle analfabeter, for de har ingen adgang til læsestof eller tradition for at læse i deres egne sammenhænge. Der skal derfor sættes ind på mange måder. Vi har stærkt behov for en kulturforandring og for midler og måder til at opmuntre folk til at læse. Som man også ser det andre steder: Change the culture – encourage people to read!
Vi har et nationalbibliotek, og det afholder bl.a. kurser i bibliotekskundskab, og der findes andre bibliotekstilbud. Problemet er bl.a., at vi mangler biblioteker, community- og informationscentre i det enkelte samfund.
Personligt er jeg meget optaget af de muligheder, der ligger i helt enkle mobile biblioteker. Det vil sige pakker med læsestof som formidles ud i landet. For at et sådant projekt kan komme op at stå, har vi brug for en mere målrettet indsats, materialer til bogpakkerne og en landsdækkende informationskampagne. Vi går efter ca. 100 familier til en start. Men sagen er, at vore økonomiske muligheder og funding-adgange tørrer ind.
Ligestilling, IT-udvikling og politisk fokus
Inden vi tog afsked, rundede vi også spørgsmålet om ligestilling set i relation til skolegang og uddannelse. Her var det interessant, at skønt forholdet mellem drenge og piger nok er 60 til 40 % i dag, så er tendensen i begge afrikanske lande, at pigerne er stærkt på vej fremad. Både Ifeanyi Sylvester Joseph Osuagwu og Antonin Benoît Diouf mente, at det ikke varer mange år, før pigerne indhenter drengene. En udvikling Yajya Raj Bhatt dog slet ikke så for Nepal, hvor drenge ‘fylder mest’.
Ingen tvivl om at de tre hver især er meget langt fremme i skoene på visse områder med hensyn til IT udvikling i deres egen kontekst. Noget andet er, at de problemstillinger, der især brændte på hjemme, ofte har at gøre med spørgsmål af strategisk og logistisk karakter – og ikke mindst af politisk.
Alle de tre delegater var enige om, at de med deres input fra NOTA-konferencen og med de nye netværkskontakter, konferencen også gav, ville drage hjemad med fornyet energi – og fremover nok også ville se på den hjemlige udvikling med noget andre briller.
