Segmenteringsanalyse 2013

Skrevet af

9. december, 2013

På sigt handler det hele om at finde vej til viden om fremtidens brugere, hvem de er, og hvad de efterspørger. Men vejen til denne viden skal først besvare et helt centralt spørgsmål: Hvem er så bibliotekets typiske brugere henholdsvis ikke-brugere i dag?

Dét har Tænketanken påtaget sig at undersøge nærmere i et samarbejde med Moos-Bjerre Analyse. Kortlægnings- og indsamlingsarbejdet er slut og p.t. arbejdes der med analyser af de mange inputs i samarbejde med Tænketanken. Undervejs er medlemmerne af Tænketanken også inddraget – repræsentanter for biblioteker og centrale aktører.

Rapporten giver et samlet bud på, hvordan man kan forstå og hvordan biblioteker strategisk, ledelsesmæssigt og leveringsmæssigt kan arbejde med målgrupper med forskellige interesser, motivationsfaktorer og barrierer i forhold til biblioteksbrug. Rapporten kan bidrage til at udpege veje og områder for forbedringer, så bibliotekerne kan levere bedre og mere præcist i forhold til forskellige grupper af borgere og dermed opnå bedre resultater i form af brugerandele, besøg, udlån og brugeroplevet værdi og tilfredshed.

Metoden og fokus
For at sikre det bedst mulige resultat har man valgt en kombination af forskellige metoder – dels kvantitative i form af en klyngeanalyse, dels kvalitative fokusgruppeinterviews. Dermed skulle der være grundlag for både at kunne trække generelle linjer op og samtidig få nuanceret resultaterne.

Hvem er de?
Til at selektere og differentiere brugere og ikke-brugere har man anvendt den statistiske metode: klyngeanalysen. Der er arbejdet med alder, om man har børn under 15 år, uddannelse, hvilken størrelse by man bor i, fordelingspolitisk indeks, digitalt indeks, e-indeks, social-indeks og nørd-indeks. Resultatet er 10 segmenter, hvoraf fire går på unge, idet undersøgelsesoplægget har ‘særligt fokus på unge’.

I det følgende introduceres kort hvert af de 10 segmenter; 4 ungesegmenter (15-29 årige) og 6 voksensegmenter (fra 30 år).

For yderligere detaljering af de forskellige segmenters biblioteksbrug henvises til den endelige rapport – som offentliggøres i januar kvartal 2014 – på www.db.dk/tænketank.

De kommunale budgetter og bibliotekets samfundskraft

Biblioteket skal rykkes op på dagsordenen. Budgetkataloger er på vej, og i kommunerne går drøftelserne om midler og muligheder på drift og anlæg i 2025 i gang fra april. ...

Sønderborg Værtsby Bibliotekspolitisk Topmøde 2024

BESØG MULTIKULTURHUSET! Folk stod i kø på havnen for at være med til åbningen af Multikulturhuset. “Vi har nu fået nogle helt fantastiske faciliteter for kultur og kunst. ...

Interview – EBLIDA står et godt sted

Vi bliver involveret i flere EU-projekter, vi laver vores egen EU-ansøgning, og vi øger vores tilstedeværelse i Bruxelles, fortæller Mikkel Christoffersen, den nye direktør ...

Man kan regne med bibliotekerne

Også i AI-tider, fastslår Annette W. Godt i forlængelse af “Er der nogen, der vil være med” – debatten om bibliotekernes informationsopgave i dag. Men med ...

Set fra MIN stol: Kalundborg – vejen til en moderne innovativ videns- og oplevelseskommune

Kalundborg Kommune er inde i en gennemgribende udvikling! Fra at have været en mindre havneby i Vestsjælland til at være den største havneby på Sjælland med ny industri og ...

Grundloven har 175-års jubilæum

Og bibliotekerne er indbudt til fejringen. Med en bevilling på 9,7 millioner over fire år fra Nordea-fonden vil GRUNDLOVSFESTEN.dk engagere skoler, biblioteker, boligforeninger ...

Havneparken og Pakhuset i Kalundborg tager form

Nye rammer om kultur og bibliotek på vej i den gamle købstad i Nordvestsjælland. I 2015 blev en kornsilo fra 1903 på havnen i Kalundborg revet ned, og det skabte et nyt åbent ...

Faglitteraturens udfordringer

Faglitteratur er et absolut nødvendigt element i vores fælles viden om verdenen, som den er og var. Den er forudsætningen for, at vi kan deltage i den demokratiske samtale, den ...