Segmenteringsanalyse 2013

Skrevet af

9. december, 2013

På sigt handler det hele om at finde vej til viden om fremtidens brugere, hvem de er, og hvad de efterspørger. Men vejen til denne viden skal først besvare et helt centralt spørgsmål: Hvem er så bibliotekets typiske brugere henholdsvis ikke-brugere i dag?

Dét har Tænketanken påtaget sig at undersøge nærmere i et samarbejde med Moos-Bjerre Analyse. Kortlægnings- og indsamlingsarbejdet er slut og p.t. arbejdes der med analyser af de mange inputs i samarbejde med Tænketanken. Undervejs er medlemmerne af Tænketanken også inddraget – repræsentanter for biblioteker og centrale aktører.

Rapporten giver et samlet bud på, hvordan man kan forstå og hvordan biblioteker strategisk, ledelsesmæssigt og leveringsmæssigt kan arbejde med målgrupper med forskellige interesser, motivationsfaktorer og barrierer i forhold til biblioteksbrug. Rapporten kan bidrage til at udpege veje og områder for forbedringer, så bibliotekerne kan levere bedre og mere præcist i forhold til forskellige grupper af borgere og dermed opnå bedre resultater i form af brugerandele, besøg, udlån og brugeroplevet værdi og tilfredshed.

Metoden og fokus
For at sikre det bedst mulige resultat har man valgt en kombination af forskellige metoder – dels kvantitative i form af en klyngeanalyse, dels kvalitative fokusgruppeinterviews. Dermed skulle der være grundlag for både at kunne trække generelle linjer op og samtidig få nuanceret resultaterne.

Hvem er de?
Til at selektere og differentiere brugere og ikke-brugere har man anvendt den statistiske metode: klyngeanalysen. Der er arbejdet med alder, om man har børn under 15 år, uddannelse, hvilken størrelse by man bor i, fordelingspolitisk indeks, digitalt indeks, e-indeks, social-indeks og nørd-indeks. Resultatet er 10 segmenter, hvoraf fire går på unge, idet undersøgelsesoplægget har ‘særligt fokus på unge’.

I det følgende introduceres kort hvert af de 10 segmenter; 4 ungesegmenter (15-29 årige) og 6 voksensegmenter (fra 30 år).

For yderligere detaljering af de forskellige segmenters biblioteksbrug henvises til den endelige rapport – som offentliggøres i januar kvartal 2014 – på www.db.dk/tænketank.

Velkommen til de nye lokalpolitikere – og til samtalen om vores fælles demokrati

og på gensyn til vore regionale kulturtræf hvor I kan blive valgt til den mest markante interesseorganisation for den kommunale kulturpolitik – Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Største Vælgermøde

Den 27. oktober blev en festdag for demokratiet, da biblioteker i flere end 30 kommuner landet over slog dørene op til Danmarks Største Vælgermøde

Børnevalget 2025 blev et tilløbsstykke!

Flere end 23.500 børn deltog i Børnevalget 2025. Og Møgmis vandt foran Hunden Ib

Bogrygge og parykker – samskabelse mellem bibliotek og teater

Kan Shakespeares univers åbnes for de helt små både via biblioteket og teatret? I Svendborg har BaggårdTeatret og Svendborg Bibliotek gjort forsøget

Hvorfor læser de ikke? Fra antagelser til viden

Roskilde Bibliotekerne har foretaget en omfattende undersøgelse af de lokale borgeres læsevaner

Måske Mattias Tesfaye skulle se mod Odsherred!

Danmarks største læsefestival for børn og unge, Odsherred Læser, skaber overraskende indgange til litteraturen for at modvirke den dalende læseglæde blandt børn og unge

Sociologen, der elsker udlånsdata

Der er tegn på i forskningen, at forskellige former for kulturel aktivitet har gavnlige virkninger for individet, men det står klart, at den væsentligste faktor er læsning

Biblioteker som laboratorier for social innovation

LibrarIN undersøger, hvordan offentlige og akademiske biblioteker fungerer som platforme for social innovation og samskabelse