Segmenteringsanalyse 2013

Skrevet af

Michael Moos-Bjerre

9 december, 2013

På sigt handler det hele om at finde vej til viden om fremtidens brugere, hvem de er, og hvad de efterspørger. Men vejen til denne viden skal først besvare et helt centralt spørgsmål: Hvem er så bibliotekets typiske brugere henholdsvis ikke-brugere i dag?

Dét har Tænketanken påtaget sig at undersøge nærmere i et samarbejde med Moos-Bjerre Analyse. Kortlægnings- og indsamlingsarbejdet er slut og p.t. arbejdes der med analyser af de mange inputs i samarbejde med Tænketanken. Undervejs er medlemmerne af Tænketanken også inddraget – repræsentanter for biblioteker og centrale aktører.

Rapporten giver et samlet bud på, hvordan man kan forstå og hvordan biblioteker strategisk, ledelsesmæssigt og leveringsmæssigt kan arbejde med målgrupper med forskellige interesser, motivationsfaktorer og barrierer i forhold til biblioteksbrug. Rapporten kan bidrage til at udpege veje og områder for forbedringer, så bibliotekerne kan levere bedre og mere præcist i forhold til forskellige grupper af borgere og dermed opnå bedre resultater i form af brugerandele, besøg, udlån og brugeroplevet værdi og tilfredshed.

Metoden og fokus
For at sikre det bedst mulige resultat har man valgt en kombination af forskellige metoder – dels kvantitative i form af en klyngeanalyse, dels kvalitative fokusgruppeinterviews. Dermed skulle der være grundlag for både at kunne trække generelle linjer op og samtidig få nuanceret resultaterne.

Hvem er de?
Til at selektere og differentiere brugere og ikke-brugere har man anvendt den statistiske metode: klyngeanalysen. Der er arbejdet med alder, om man har børn under 15 år, uddannelse, hvilken størrelse by man bor i, fordelingspolitisk indeks, digitalt indeks, e-indeks, social-indeks og nørd-indeks. Resultatet er 10 segmenter, hvoraf fire går på unge, idet undersøgelsesoplægget har ‘særligt fokus på unge’.

I det følgende introduceres kort hvert af de 10 segmenter; 4 ungesegmenter (15-29 årige) og 6 voksensegmenter (fra 30 år).

For yderligere detaljering af de forskellige segmenters biblioteksbrug henvises til den endelige rapport – som offentliggøres i januar kvartal 2014 – på www.db.dk/tænketank.

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...