Segmenteringsanalyse 2013

Skrevet af

9. december, 2013

På sigt handler det hele om at finde vej til viden om fremtidens brugere, hvem de er, og hvad de efterspørger. Men vejen til denne viden skal først besvare et helt centralt spørgsmål: Hvem er så bibliotekets typiske brugere henholdsvis ikke-brugere i dag?

Dét har Tænketanken påtaget sig at undersøge nærmere i et samarbejde med Moos-Bjerre Analyse. Kortlægnings- og indsamlingsarbejdet er slut og p.t. arbejdes der med analyser af de mange inputs i samarbejde med Tænketanken. Undervejs er medlemmerne af Tænketanken også inddraget – repræsentanter for biblioteker og centrale aktører.

Rapporten giver et samlet bud på, hvordan man kan forstå og hvordan biblioteker strategisk, ledelsesmæssigt og leveringsmæssigt kan arbejde med målgrupper med forskellige interesser, motivationsfaktorer og barrierer i forhold til biblioteksbrug. Rapporten kan bidrage til at udpege veje og områder for forbedringer, så bibliotekerne kan levere bedre og mere præcist i forhold til forskellige grupper af borgere og dermed opnå bedre resultater i form af brugerandele, besøg, udlån og brugeroplevet værdi og tilfredshed.

Metoden og fokus
For at sikre det bedst mulige resultat har man valgt en kombination af forskellige metoder – dels kvantitative i form af en klyngeanalyse, dels kvalitative fokusgruppeinterviews. Dermed skulle der være grundlag for både at kunne trække generelle linjer op og samtidig få nuanceret resultaterne.

Hvem er de?
Til at selektere og differentiere brugere og ikke-brugere har man anvendt den statistiske metode: klyngeanalysen. Der er arbejdet med alder, om man har børn under 15 år, uddannelse, hvilken størrelse by man bor i, fordelingspolitisk indeks, digitalt indeks, e-indeks, social-indeks og nørd-indeks. Resultatet er 10 segmenter, hvoraf fire går på unge, idet undersøgelsesoplægget har ‘særligt fokus på unge’.

I det følgende introduceres kort hvert af de 10 segmenter; 4 ungesegmenter (15-29 årige) og 6 voksensegmenter (fra 30 år).

For yderligere detaljering af de forskellige segmenters biblioteksbrug henvises til den endelige rapport – som offentliggøres i januar kvartal 2014 – på www.db.dk/tænketank.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget