Service til flygtninge opprioriteres

Skrevet af

Hellen Niegaard

13 juni, 2016

Godt 80 % af de biblioteker, der har deltaget i undersøgelsen, har eller planlægger særlige tiltag rettet mod flygtninge. I dag har 33 folkebiblioteker således allerede tilbud ”specifikt målrettet flygtninge”, og yderligere 12 har planer om at gå i gang. Det viser spørgeskemaundersøgelsen, som knap to ud af tre af landets biblioteker har deltaget i. 55 af landets 97 (Esbjerg og Fanø samarbejder) kommuners hovedbiblioteker har bidraget til kortlægningen.

Af den brede vifte af tilbud vægter især sådan noget som biblioteksintroduktion og orientering om lokalsamfundet, sprog-caféer eller andre former for sprogbistand, introduktion til NemID og netbank samt fællesaktiviteter med danskere. De igangsatte tilbud foregår hovedsageligt på selve hovedbiblioteket og filialerne. Det synes ifølge undersøgelsen ret begrænset, hvor meget bibliotekerne møder flygtninge udenfor murene. Top tre blandt samarbejdspartnere om flygtningeindsatsen er organisationer/netværk som Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og Venligboerne og andre lokale frivillige.

Det er vidt forskelligt, hvor systematisk og målrettet bibliotekerne griber opgaven an. På spørgsmålet ’i hvilket omfang har biblioteket på forhånd overvejet formål, indhold, metode og evaluering af de igangsatte aktiviteter’ svarer f.eks. ét af bibliotekerne meget konkret og udførligt: ”Vores fokus ligger på at være med til at skabe møder mellem danskere og flygtninge om kunst, kultur og viden og på den måde også styrke flygtningenes lokale netværk. Vi er optagede af, at flygtningene bruger biblioteket som mødested, som kilde til information og som kulturhuse, hvor de også selv kan bidrage. Samtidig arbejder vi for, at alle borgere får større viden om og en tættere kontakt til deres nye naboer. Vi arbejder løbende på tre fronter: Skabe nye aktiviteter med flygtningegruppen for øje; arbejde på at en række af bibliotekets eksisterende aktiviteter kan inkludere flygtninge; formidle vores aktiviteter til flygtninge på en for dem meningsfuld måde. Det kræ-ver en tættere kontakt og dialog med målgruppen.”

Et andet bibliotek bemærker, at ”Bibliotekerne skal være en del af kommunens 3-måneders introforløb for flygtninge.” Og et tredje, at ”Der er udarbejdet en indsats og en handleplan for 2015/16. Denne justeres løbende via samarbejdet med de andre aktører i kommunen.” Et enkelt bibliotek har registreret episoder med uønsket adfærd, og fortæller, at flygtningebørn og voksne opholder sig i lang tid i biblioteket. Man har derfor inviteret modtageklasserne til introduktion med deltagelse af tolk.

Betegnende er også, at en indsats på dette område ifølge tilbagemeldingerne tillægges stor vægt af kommunerne. ”Det er en af topprioriteterne i bibliotekets del af forvaltningen og på direktørniveau” eller ”det er i hvert fald højere prioriteret end det tidligere er blevet”, som et par af svarene lyder. ”Politisk og administrativt forventes og prioriteres det, at biblioteket spiller en stor rolle i forbindelse med integration”, rapporterer et tredje bibliotek.

Noget andet er så, at der kun i fire kommuner er afsat ekstraordinære bibliotekspenge til at klare opgaven. To steder har man dog fået andel i kommunens afsatte integrationsmidler. Men 88% af deltagerne i undersøgelsen (29 biblioteker) har skullet håndtere opgaven indenfor et i forvejen snævert driftsbudget.

Ikke så overraskende i forhold til udviklingen siden sidste sommer oplyser bibliotekerne, at flygtninge og asylansøgere aktuelt især kommer fra landene Syrien og Afghanistan, men mange nævner også Eritrea og Somalia samt Iran og Irak.

Læs mere om flygtninge om biblioteker på www.flygtning.dk.

Godt og vel hver tredje kommunes bibliotek har ikke deltaget i undersøgelsen. Hvorfor kan der ikke siges noget præcist om, men antagelig må det for de flestes vedkommende skyldes, at de er blandt de  kommuner som i 2015 og til nu kun er visiteret til relativt få eller som enkelte til slet ingen, flygtninge.

 

Foto: Farhad og søn. Fra vandreudstillingen deltagisamtalen.dk om at skabe nye mødesteder også for flygtninge. Produceret af Lejre Bibliotek & Arkiv i samarbejde med Odense-, Herning- og Roskildebibliotekerne – støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Fotograf: Lars Andreas Kristiansen.Kristiansen.

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...