Set fra MIN stol

Skrevet af

9. december, 2020

Efter et år med corona: Vejle Bibliotekerne på vej mod 2021.

Træder vi et skridt tilbage kan vi i Vejle kigge tilbage på et år, hvor kravene om forandringer på arbejdspladsen nåede helt nye højder. Som alle andre blev vi lukket ned den 11. marts og genåbnede alle matrikler igen den 18. maj – ikke med det tilbud man kendte, men som en kollega sagde – ”det er lidt som at lave bibliotek i 50’erne”. De historiske overvejelser kan jeg ikke verificere – det er et årti eller to, før der blev tænkt på mig. Men at 2020 bliver et år vi husker, det kan jeg skrive under på.

En ting er nedlukning og en global pandemi, og det er, hvad det er, for den slags oplever man nok kun en gang i livet. Men dét, der står tilbage fra 2020 i en bibliotekskontekst, er et tydeligt billede af, at vi spiller en uvurderlig rolle som del af det kultur & fritidsliv danskerne søger hver eneste dag. Her i Vejle gik der ikke mange dage før kravet om genåbning begyndte at løbe ind i postkassen. Det skal vi huske på, og den historie skal genbesøges, når vi om fem år ser tilbage på 2020, og vi næsten ikke kan huske, hvad social distancering, hudsult, håndsprit og visirer betød.

Vi tager rigtig meget med os fra 2020. En ting er de interne vilkår – hvor man hurtigt vænnede sig til at møde hinanden som små initialer på en skærm. Noget helt andet var de mange ture ud over den tynde is, hvor gode kolleger kastede sig over eksperimenter med at formidle værker, emner og temaer kun udstyret med mobiltelefon og gummistøvler – langt væk fra de velkendte rammer.

Spørger I mig skal bibliotekerne vedvarende kunne overraske, og være med til at udvide horisonten for mennesker. Vi skal ruske op, flytte om og skubbe til og alt det, mens vi styrer gennem fake news, filterbobler og er med til at skabe ro i et rodet verdensbillede. Vi skal også huske på alt det vi kan lære af hinanden.

Det nytter ikke, at vi putter os, og venter på, at mulighederne kommer. Vores vilkår er forskellige. Det er ressourcerne også, men rollen, som folkebibliotekerne har, er uimodstridelig, og det er den identitet, vi skal dykke ned i – og som vi skal lære at være i. Og det skal vi, mens vi arbejder med en ny normal, der sikkert bare bliver normal i 2021. En hverdag, hvor vi skal arbejde langt mere strategisk med den digitale dagsorden i bibliotekerne, vi skal udvide og udfolde vores opgave sammen og i relevante partnerskaber.

 

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...