Om kommuner, kultur og biblioteker – ansvar og adgang.
Kultur for alle. Det kan både lyde klichéfyldt og banalt, men tænker man videre over det, så er det faktisk en ret stor ambition. En ambition, som vi i KL arbejder for. Vi ser det som noget helt grundlæggende, at alle har mulighed for at tage del i – og kan være medskabende på – kulturen.
Kommunerne spiller en central rolle for vores kulturområde, på grund af den politiske, såvel som økonomiske, forankring. Det giver gode muligheder for at sætte et lokalt præg på en institution eller tendenser i kulturen – men det giver også et stort ansvar til kommunerne.
For kulturen er lige så væsentlig som den mere klassiske velfærd. Ja, kultur er jo faktisk også velfærd, hvis man spørger mig. Og sådan skal vi også behandle den; som noget fundamentalt i vores samfund, der skal plejes, udvikles og gives gode kår.
Velfærd betyder også det at have adgang til kultur, der netop er med til at give livskvalitet, men også at udvikle og understøtte kreativitet, innovation, fællesskaber og meget mere. Det er noget vi i højere og højere grad ser hos vores biblioteker; at de løfter denne type opgaver. Tiden hvor biblioteket var lig med bøger (og kun bøger) er for længst ovre.
For mere end nogensinde før er biblioteket blev et ”demokratiets forsamlingshus”. Et sted, der danner ramme om ny viden og læring, såvel som demokratisk samtale og meningsbrydning. Biblioteket er stedet, hvor alle kan mødes – på tværs af skel. For her holder hverken aldersgrænse eller billetpris nogen væk. Biblioteket er således et af de få steder, der kan skabe ”kultur for alle”.
Og netop med folkebibliotekernes unikke position i samfundet, har vi også et stort ansvar i forhold til at udvikle dem løbende. Et ansvar for at kigge forbi kommunegrænsen og lade sig inspirere. For bibliotekerne må og skal holde sig relevante, så borgerne fortsat ser stedet som en kilde til viden, nytænkning og kreativitet. For hvor ellers?
Internettet kan være godt, men internettet er også fake news, ”rabbit holes” og holdninger forklædt som videnskab. Vi må og skal have objektive og stærke institutioner, der samtidig er appellerende til alle borgere.
Det er store krav, jeg her stiller til vores biblioteker. Og skal mine ønsker indfries, så må vi også stå på mål for dem politisk. For når kommunerne fattes penge, så skal vi ikke bare partout rette sparekniven mod kulturen, for den er nødvendig. Den er så-dan set lige så nødvendig som de klassiske velfærdsgoder.
Den skaber sammenhængskraft. Måske usynlig i mange borgeres hverdag, men hvis de fleste tænker efter, så er kultur en stor del af vores liv (og nok også markant mere end de kommunale budgetter måtte indikere).
■ Kultur er velfærd, og vores biblioteker er ligeså. Så lad os inspirere hinanden, nationalt som internationalt, og lad os bygge på folkebibliotekernes stærke fundament, så vi også har demokratiets forsamlingshus for fremtiden.
