Sådan siger Berlingskes litteraturredaktør Søren Kassebeer om vinderen af læsernes egen bogpris. Han holdt talen for Sissel-Jo Gazan, da hun modtog DBs og Berlingskes fælles Læsernes Bogpris ved DBs Årsmøde i Vejle den 27. marts.
Klip fra Jeppe Bangsgaards, journalist ved Berlingske, artikel ’Hun forsker gennem krimier’, bragt på b.dk den 11. februar 2014 i forbindelse med optakten til afstemningen om Læsernes Bogpris:
»Svalens graf« er nemlig ikke som så mange andre krimier det rene skønlitterære opspind; et velkomponeret plot skabt i hovedet på en ferm krimiforfatter. Historien om den uhyggelige sandhed, som den unge biolog Marie Skov opdager i de data om børnevaccinationer, hendes professor indsamlede i Afrika, inden han begik selvmord, er baseret på autentiske begivenheder. Skabt efter flere års research og i et inten-sivt samarbejde med forskere.
»I virkeligheden er alt det videnskabelige i bogen måske nok kun et udsnit, men 100 procent korrekt. Det har været en ambition for mig i den her roman, at hvis noget er usandt, så er det med fuldt overlæg. Det er i hvert fald ikke, fordi jeg ikke har researchet ned til mindste detalje,« siger Sissel-Jo Gazan.
Den sande skandale består kort fortalt i, at en dansk forskergruppe kan bevise, at særligt én af de vacciner, DTP-vaccinen mod difteri, stivkrampe og kighoste, som bliver givet over hele verden på WHOs anbefaling, snarere får dødeligheden blandt børn i udviklingslandene til at stige end til at falde. Og i det at forskergruppen overhovedet ikke kommer igennem med deres epokegørende opdagelse.
En historie Sissel-Jo Gazan, der selv er uddannet biolog, fik fra en dansk forsker. Christine Stabell Benn, professor ved Statens Serum Institut, tog kontakt til Sissel-Jo Gazan, efter at hun havde læst »Dinosaurens fjer«. Det blev til et langt samarbejde, hvor et forskerteams kamp mod systemet blev gjort til en krimi.
Hvad er det, videnskabskrimien som form kan?
»Da jeg første gang skrev en videnskabskrimi med »Dino-saurens fjer«, var det lidt en tilfældighed. Jeg læste mange krimier selv, og så var det også – hvis jeg skal være helt ærlig – et forsøg på at nå et bredere publikum. Men jeg blev virkelig tændt på den genre. Det er en fed vej til at kunne formidle noget svært på en måde, så folk uden særlige naturvidenskabelige forudsætninger kan forstå det.«
