Skab diversitet i biblioteket

Skrevet af

23. april, 2014

Det var ren nydelse at overvære årsmødets første foredrag ved professor og medieforsker Anker Brink Lund fra CBS (Center for civilsamfundsstudier). Sød musik at høre hans klare opfordring til lokalpolitikere over det ganske land: Vær opmærksomme på, hvor lidt Christiansborg reelt regulerer kulturområdet og på, hvor god plads kommunerne selv har til at sætte pejlemærker for lokal kulturpolitik, et meget vigtigt område.

Vi mangler nemlig sammenhængskraft og fordybelse. Sammenhængskraft for-stået som et fælles samlende punkt som f.eks. en tv-udsendelse eller en grundig, velresearchet nyhed var før. Alle zapper i dag rundt mellem mindst 30-40 kanalers og et utal af sociale mediers fragmenterede nyhedsinput. Sandsynligheden for, at vi får set det samme, er minimal, skønt vi ser eller tjekker nyheder og platforme døgnet rundt. Aldrig har så mange mennesker vidst så lidt om så meget. Lund refererede til en undersøgelse, der viser, at når folk på gaden godt nok generelt siger, at de følger og ser nyheder, men så samtidig skal referere en nyhed, de netop havde hørt – så står det svagt til. Vi hører simpelthen ikke ordentlig efter, for vi bombarderes med nyheder, bliver resistente og forholder os ikke til dem.

Bibliotekets civiliserende rolle
Medieforskeren agiterede varmt for bibliotekerne som varetagere af den demokratiske samtale. Vi vælter os rundt i data som aldrig før, men vi kan ikke finde rundt i dem. I dag er rigtigt mange af os brugere af sociale medier, men giver de mere socialitet? Der pågår en frygtelig masse samtaler i lukkede rum, som vender ryggen til det store fællesskab og dermed til sammenhængskraften. Netop her har bibliotekerne deres styrke og kompetencerne – bibliotekarerne kan finde nålen i høstakken. Desuden skal bibliotekerne bistå endnu mere aktivt til at mindske det spænd af forskellighed, der er mellem IT-habile brogere og andre, der har svært ved NemID o.l. At kunne finde frem til et givet indhold er naturligvis vigtigt, at bruge det på en hensigtsmæssig måde er endnu vigtigere. Informations- og rygtespredningen på de sociale medier er enorm. Bibliotekets civiliserende rolle er derfor også, mente Lund, at pege på, hvor informationen løber løbsk uden hold i virkeligheden. Bibliotekernes styrke er desuden, at de kan arbejde med det personlige, uden at det bliver intimt og privat. Og dertil, at du på biblioteket ikke kun møder dem, du allerede kender eller deler socialt (net)univers med. Dette sted for det uformelle møde er en unik mulighed for brobygning i vores samfund. Derfor, mente Lund, skal biblioteket i endnu højere grad indrettes som et samtalerum. Tænk biblioteket fysisk som et socialt medie!

Styrk diversitet
Forbruget af tid på massemedier m.v. er gået fra 30 til godt 80 timer i dag, det er da helt enormt. Tænk på alle de samtaler, vi i stedet kunne have ført med hinanden! Anker Brink Lunds konstatering af, at vi ikke forholder os til et fælles sigtepunkt og ikke har en fælles dagsorden, må vi ikke sidde overhørig. Ejheller hans konkrete opfordring til, at biblioteksledere og lokalpolitikere sammen overvejer:

–    Hvad vil vi med biblioteket

–    Bemandingen – ja, den er nødvendig, for man udlåner og formidler ikke kun, man skaber vejledning og rådgiver dem, der ikke kan selv

–    Showroom – tja, der er for meget event.  Skab i stedet plads til den offentlige samtale

–    Skab diversitet i og med bibliotekerne.

Ikke mindst det sidste af budskaberne, mener jeg, vi skal arbejde med. Bibliotekernes rolle er bl.a. som Lund ser det, at være inspirator, ‘puffere’ og  ‘ordstyrende’ – og de skal i højere grad se på, hvad vil vi lokalt og hvad brænder vi for. Vi skal sammen i kommunerne lave en strategi for den vinkel og pege på konkrete initiativer til at udmønte den. 

Og vi skal, som lokalpolitikere, blive meget bedre til at styrke diversitet via bibliotekerne og ikke mindst til at turde gå foran og sætte dagsordenen. Men måske frem for alt tænke biblioteket som rum for den offentlige samtale.

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...