Skal vi ta’ fat på en fælles strategi, Uffe?

Skrevet af

17. november, 2011

Vi har i DB fulgt dine første uger på ministerposten tæt. Det er interessant, hvordan du vil sætte dine spor i det kulturelle Danmark og være med til at styrke bibliotekerne.

Lige inden valget lancerede du kulturens Marshallplan. I den skrev du under overskriften “Redde bibliotekerne”: “Vi kommer ikke uden om at give vores folkebiblioteker en økonomisk saltvandsindsprøjtning” og “Motivere samarbejde mellem bibliotekerne og kunstnere, børneinstitutioner, skoler og andre kulturinstitutioner.”

Politiken spurgte dig få dage efter, du var valgt, om du stadig mente det? Og svaret lød: “Det ville jeg gerne var muligt. Virkeligheden har mødt mig. Igen tror jeg, at vi må prioritere skarpt. Min erfaring er, at det er bedst først at finde ud af: Er vi enige om, at der er et problem? Det må jeg spørge alle mine politiske kolleger om. Når vi så er enige, må jeg spørge: Hvordan løser vi problemet? Og der håber jeg virkelig, at jeg kan række ud til de andre kulturordførere og sige: Hvad pokker gør vi? For der er ikke flere penge.”

Så let slipper du nu nok ikke, når først kulturpolitikken for alvor skal udfoldes, og vi fra det kulturelle Danmark skal være med til at udfolde den i det virkelige liv.

I Danmarks Biblioteksforening vil vi gerne holde dig fast på den støtte til folkebibliotekerne, du efter udpegningen til kulturminister fastholdt og på dine biblioteksvisioner fra Marshallplanen.

Behov for fælles politisk national strategi
Vi tror nu ikke, at der ligefrem er behov for at redde folkebibliotekerne, som du skrev. De er i rivende udvikling, men der er ingen tvivl om, at de har kolossalt store udfordringer at løse. Fra økonomiske restriktioner over det meste af landet, sådan som foreningens nye Budget 2012 tendensundersøgelse peger på. Sammenholdt med voldsomt stigende krav om nye medier, opgaver og services – ja, så er der behov for en saltvandsindsprøjtning.

Det ser vi frem til at drøfte med dig. Vi har mange idéer og ønsker, som jeg tror, vi kan udvikle i dialog og fællesskab til fordel for borgerne og brugerne.

Danmarks Biblioteksforening har især ét stort ønske. Der skal tages initiativ til, at vi får en national biblioteksstrategi. En politisk vedtaget strategi, der vil sikre alle et godt bibliotekstilbud. Der sikrer fri og lige adgang til viden og kulturoplevelser – også i den digitale tidsalder. En strategi, der kan føre til, at vi fortsat får udviklet gode fysiske biblioteker, og at vi nationalt kan få opbygget det digitale bibliotek, samtidig med at der skabes det nødvendige økonomiske råderum for udvikling.

Vi ser frem til at mødes med dig og til, at du mødes med vore medlemmer, de danske kommuner og biblioteker på DB Årsmøde i marts 2012.

Demokrati er ikke en tilskuersport

Demokratiet skal bruges og trænes i hverdagen: Når vi lytter til mennesker, vi ikke er enige med og engagerer os i lokalsamfundet

Fra analoge længsler til demokratifitness

Fra Folkemødet på Bornholm til Kulturmødet på Mors har bibliotekerne sat læsning, demokrati og den grønne omstilling på dagsordenen.

Når magten skal udredes – igen!

Et samlet Folketing har sat gang i Magtudredningen 2.0 – en stor opdatering af den analyse af det danske folkestyre, der første gang blev lavet omkring årtusindskiftet.

Meget større potentiale i kulturlivet!

Vi er kun lige begyndt at skrabe i overfladen af kulturlivets potentiale, siger Dansk Kulturlivs afgående direktør, Jakob Sørensen, om kulturlivsalliancen og samarbejdet.

Ny standard for materialevalg med kunstig intelligens

Men det skal fortsat være bibliotekaren, der har det sidste ord. Kunstig intelligens skal ikke erstatte, men understøtte!

I København rykker den smalle litteratur

”Det sædvanlige biblioteksrum er langt mere mystificerende for ikke-brugere, end vi tror.

Litteraturuge for voksne på Aalborg Bibliotekerne

“I kan umuligt lave et bedre program til næste år”. Vi accepterer udfordringen!

Festival forbinder mennesker og lokalsamfund

En varm lørdag i maj slog over 1.000 gæster vejen forbi Roskilde Bibliotek og Kreativt hus for børn til den årlige Roskilde Litteraturfestival