På landsplan vokser antallet af åbne delvist selvbetjente biblioteker. Når biblioteket er selvbetjent og brugerne er på egen hånd, understreges behovet for at finde nye måder at udbrede kendskabet til bibliotekets tilbud, formidle personligt og ikke mindst at skabe en hyggelig stemning. I projektet Hvordan lyder biblioteket? støttet af Kulturstyrelsen har Aalborg Bibliotekerne, Hjørring Bibliotekerne, Brønderslev Bibliotek og Jammerbugt Bibliotekerne sat fokus på auditiv formidling.
Det vil ikke nødvendigvis gå ubemærket hen at indføre musik og lyd på biblioteket, da nogle brugere har en forventning om biblioteket som det stille, non-kommercielle sted. Men samfundet og en anden og måske større brugergruppe er i forandring og stiller nye krav til vores formidling. Bibliotekssektoren henter i disse år i høj grad inspiration fra detailhandlen omkring indretning og vareeksponering, og brugerne opfattes som kunder eller gæster. Auditiv formidling giver mulighed for at nå brugerne på en ny måde, at brande biblioteket og dermed professionalisere bibliotekstilbuddet yderligere.
Effektiv markedsføring henvender sig til alle kundens sanser, og i andre brancher har man længe arbejdet strategisk med lydbranding. På bibliotekerne er der tradition for at holde sig til det skrevne ord i formidlingen af bibliotekets tilbud. Man kommer langt med ord og billeder, men når lyd og musik bliver en del af kommunikationen, åbner der sig nye perspektiver. Musik kan både bevidst og ubevidst vække følelser såsom glæde, vrede, minder og ikke mindst genkendelse. En biblioteksbruger lukker sig en mørk aftentime ind på det selvbetjente bibliotek og bliver mødt af et mennesketomt stille rum. Afstemt baggrundsmusik kan i denne situation være med til at gøre besøget til en hyggeligere oplevelse og måske tilmed ‘fremme salget’.
Et hørbart bibliotekstilbud
Projektet har sammen med lydbrandingfirmaet Sonic Minds udviklet en lydidentitet, som er den lyd, biblioteket gerne vil genkendes på. Kernen i lydidentiteten er et unikt lydlogo (en lydsignatur), som signalerer de værdier, biblioteket gerne vil stå for udadtil. Med tiden vil lydlogoet forhåbentligt blive genkendeligt i brugernes bevidsthed, så de automatisk associerer til biblioteket. Med udgangspunkt i lydlogoet er der også udviklet ventemusik til telefonsystemet, et instrumentalnummer som baggrundsmusik, underlægningsmusik til storskærme og podcasts m.v.
De åbne biblioteker har den udfordring, at de indimellem er uden personale til at ‘sælge varen’. Projektet ser derfor behov for nye måder til at nå de brugere, vi ikke mere møder personligt. I projektet er der fx arbejdet med reklameindslag for Netlydbog.dk, Bibzoom.dk og Filmstriben til afspilning i den selvbetjente åbningstid, hvor lydlogoet fungerer som et ‘hørbart blikfang’.
Høres vi ved?
Det er selvfølgelig vigtigt for den positive kundeoplevelse at bruge lyd som formidlingsværktøj på den rigtige måde og ikke ende ud i at skræmme nogle brugergrupper væk. Lyd skal tænkes ind strategisk, målrettes situation og produkt, ligesom der kan være overvejelser om kun at afspille lyd og musik i udvalgte zoner eller på bestemte tidspunkter. I projektet er lydidentiteten testet på personale og brugere med overvejende positiv respons, og auditiv formidling er noget Aalborg Bibliotekerne vil eksperimentere videre med, når lydidentiteten udrulles til alle biblioteker i 2012.
Med få justeringer vil lydidentiteten kunne blive et auditivt brand for bibliotekerne på landsplan. For at skabe genkendelse omkring brandet i brugernes bevidsthed er der brug for gentagen eksponering. Ved at flere biblioteker anvender lydlogoet eller hele lydidentiteten, jo større effekt vil det have samlet set. Derfor er det også projektets håb, at andre har lyst til at prøve kræfter med lydidentiteten.
På www.aalborgbibliotekerne.dk/lydidentitet kan du frit downloade lydfiler og en lydmanual eller læse projektevalueringen.
