Skrevet af
Martin Lundsgaard-Leth
Alle kultur- og kunstprojekter drømmer om et godt samarbejde med sponsorer fra den private sektor. Ikke bare som tilskud til enkeltstående projekter men også til vedvarende, gentagne forløb. Holger Reenberg, museumsdirektør for Heart i Herning, var inciterende og introducerede på elegant og morsom vis museets biennale Socle du Monde. Navngivet efter en skulptur, bogstavelig talt en sokkel på hovedet, der tilbage i 1961 blev til et samarbejde mellem Hernings berømte tekstilfabrikant Aage Damgaard og den italienske konceptkunstner Piero Manzoni.
Netop den konstellation er sidenhen blevet opskriften på konceptet bag Socle du Monde-biennalen, et offentlig-privat-partnerskab, hvor en kunstner og en virksomhed går sammen om at fremstille et værk – oftest anderledes, grænseoverskridende og flot. Altid med stor gennemslagskraft – og en bevæggrund for at tage til Herning og se på kunst samt en vej til at tilbyde kunst i verdensklasse på Heart (www.socledumonde.dk).
Selvironi godt for omsætningen
Holger Reenberg kom til Herning som museumsdirektør i 2000, fik idéen til partnerskabet Socle du Monde kort efter. Siden da har der været i alt seks biennaler. Tilbage i 2002 blev Socle du Monde-biennalens formål formuleret som ”et laboratorium, der undersøger, hvad der sker, når kunsten og erhvervslivet samarbejder”. Socle du Monde er et punktnedslag i tiden, som refererer til netop det øjeblik, hvor værket af samme navn blev skabt. Den første i 2002 hvor blandt andre Christian Lemmerz og hans installation Spejlæg kunne ses. Her blev beskueren inviteret til at kaste æg på et fotografi af kunstneren selv sammen med direktøren for en ægproducent. Kendetegnende for mange af værkerne har været en høj grad af selvironi.
Blandt den sidste biennales sjoveste installationer var ”Naked Lunch” i et rum, hvor nøgne gæster uden regler spiste frokost sammen. Der måtte ryges og kopuleres, hvis det faldt nogen ind. Der blev røget, og der blev dyrket sex (”det ender med sex, når folk selv får lov at bestemme”), hvilket resulterede i klager til Menneskerettighedsdomstolen over rygningen og et brud med en hidtil trofast sponsor, der fandt sexscenerne uacceptable.
Om sponsorerne
Holger Reenberg mener, at mange virksomheder i Herning ser det som ”et borgerligt ombud” at støtte Socle du Monde: ”Ansvarlige folks mulighed for at støtte kunsten og kulturen”. Selv så han snarere biennalen som en del af den globaliserede kunst- og underholdningsindustri.
Biennalen i tal: 37 værker til samlet milliardpris, 6 biennaler til dato og alt i alt 12 deltagende virksomheder til nu.
Holger Reenbergs bud på ‘tre guddommelige råd’ til folk, der skal finde en sponsor lød:
1. Det er godt at kende nogen, der har nogen penge. Eller nogen, der kender nogen, der har nogen penge. Sæt dig ind i hvem du/I kender.
2. Analyser virkeligheden og benyt enhver lejlighed til at tale med de rigtige folk om et muligt sponsorsamarbejde.
3. Tal klart og skriv direkte.
