SOCLE DU MONDE – hvad kan vi lære?

Skrevet af

26. marts, 2014

Alle kultur- og kunstprojekter drømmer om et godt samarbejde med sponsorer fra den private sektor. Ikke bare som tilskud til enkeltstående projekter men også til vedvarende, gentagne forløb. Holger Reenberg, museumsdirektør for Heart i Herning, var inciterende og introducerede på elegant og morsom vis museets biennale Socle du Monde. Navngivet efter en skulptur, bogstavelig talt en sokkel på hovedet, der tilbage i 1961 blev til et samarbejde mellem Hernings berømte tekstilfabrikant Aage Damgaard og den italienske konceptkunstner Piero Manzoni.

Netop den konstellation er sidenhen blevet opskriften på konceptet bag Socle du Monde-biennalen, et offentlig-privat-partnerskab, hvor en kunstner og en virksomhed går sammen om at fremstille et værk – oftest anderledes, grænseoverskridende og flot. Altid med stor gennemslagskraft – og en bevæggrund for at tage til Herning og se på kunst samt en vej til at tilbyde kunst i verdensklasse på Heart (www.socledumonde.dk).

Selvironi godt for omsætningen
Holger Reenberg kom til Herning som museumsdirektør i 2000, fik idéen til partnerskabet Socle du Monde kort efter. Siden da har der været i alt seks biennaler. Tilbage i 2002 blev Socle du Monde-biennalens formål formuleret som ”et laboratorium, der undersøger, hvad der sker, når kunsten og erhvervslivet samarbejder”. Socle du Monde er et punktnedslag i tiden, som refererer til netop det øjeblik, hvor værket af samme navn blev skabt. Den første i 2002 hvor blandt andre Christian Lemmerz og hans installation Spejlæg kunne ses. Her blev beskueren inviteret til at kaste æg på et fotografi af kunstneren selv sammen med direktøren for en ægproducent. Kendetegnende for mange af værkerne har været en høj grad af selvironi.

Blandt den sidste biennales sjoveste installationer var ”Naked Lunch” i et rum, hvor nøgne gæster uden regler spiste frokost sammen. Der måtte ryges og kopuleres, hvis det faldt nogen ind. Der blev røget, og der blev dyrket sex (”det ender med sex, når folk selv får lov at bestemme”), hvilket resulterede i klager til Menneskerettighedsdomstolen over rygningen og et brud med en hidtil trofast sponsor, der fandt sexscenerne uacceptable. 

Om sponsorerne
Holger Reenberg mener, at mange virksomheder i Herning ser det som ”et borgerligt ombud” at støtte Socle du Monde: ”Ansvarlige folks mulighed for at støtte kunsten og kulturen”. Selv så han snarere biennalen som en del af den globaliserede kunst- og underholdningsindustri.

Biennalen i tal: 37 værker til samlet milliardpris, 6 biennaler til dato og alt i alt 12 deltagende virksomheder til nu.

Holger Reenbergs bud på ‘tre guddommelige råd’ til folk, der skal finde en sponsor lød:

1. Det er godt at kende nogen, der har nogen penge. Eller nogen, der kender nogen, der har nogen penge. Sæt dig ind i hvem du/I kender.

2. Analyser virkeligheden og benyt enhver lejlighed til at tale med de rigtige folk om et muligt  sponsorsamarbejde.                       

3. Tal klart og skriv direkte.

 

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25. Hvad sker der i Danmarks Biblioteksforening, hvor fremtidens folkebibliotek og biblioteksloven ...

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Til enhver tid tales meget om ungdommen, heldigvis. Det skal vi også gøre, men ikke bare dén med at “alting var bedre i gamle dage” og “hvad skal det blive til med den ...

Finanslov med skrænter

Hvad er op, og hvad er ned på kulturområdet, hvor meget er nye eller gamle penge? “600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, ...

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Om to år åbner nyt bibliotek- og kulturhus i Vejle. Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg. Først i ...

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse. Den er det fundament, vores samfund og historie hviler på, og ...

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal fjerne tabuet om den kunstige intelligens. Asbjørn Skovsende fra Aabenraa Bibliotek blev ikke overrasket, da nogle studerende fornylig efterspurgte bøger, som en chatbot ...

Når teknologien fragmenterer demokratiet

At vi ikke længere ser, hører og læser det samme, er en gammel nyhed, men nu kan vi også få indhold serveret i en hel personlig tilpasset udgave. Vi balancerer på en ...

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Hvor står KB i dag? Direktør for Det Kgl. Bibliotek, Svend Larsen, fortæller om århundredets biblioteksfusion, de store opgaver, bibliotekets placering og om visionen for ...