Sørg for at opgaver og forventninger reelt matches af budgettet

Danmarks Biblioteksforenings helt nye undersøgelse af bibliotekernes budgetter for 2014 viser, at kommunerne igen sparer på bibliotekerne. Formand for DB, Vagn Ytte Larsen (A), peger på absurditeten i at bibliotekerne løser stadig flere opgaver, mens kommunerne til gengæld skærer ned på bibliotekernes budgetter.

Halvdelen af landets kommuner reducerer bibliotekernes budgetter igen i 2014. Det viser Danmarks Biblioteksforening tendensundersøgelse af det kommende års budgetter. “I Danmark er vi er glade for, at bibliotekerne løser stadig flere opgaver for det offentlige; der er nu borgerservice på biblioteket i mere end 2/3 af landets kommuner, ligesom bibliotekerne det seneste år har hjulpet flere end ½ mio. borgere med at bruge digitale selvbetjeningsløsninger.
Samtidig er det biblioteket, som Erhvervsstyrelsen henviser til, når virksomheder har behov for hjælp med elektroniske postkasser, og som finansministeren også henviste til fra folketingets talerstol, da han blev spurgt om, hvem der hjælper de borgere og virksomheder, der har behov for det”, siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen og fortsætter, “Bibliotekerne løser disse opgaver i naturlig forlængelse af deres traditionelle virksomhed, som den mest besøgte kulturinstitution og med meget lange åbningstider. Det er en vejledning, som bibliotekerne altid har stået for, men adskillige års vigende kommunale budgetter kan nu for alvor mærkes på bibliotekerne, som kommer under stadigt større pres for at kunne klare alle de nye opgaver”.

“Det er naturligvis stærkt gået, at halvdelen af kommunerne ifølge undersøgelsen kan holde biblioteksbudgetterne nogenlunde i ro. Enten ved at fastholde statusquo-budgetter eller ved besparelser under 1 % (hhv. i 31 og 18 kommuner). Og dertil at hver 10. kommune faktisk øger budgetterne”, siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen i forbindelse med analysen af de friske tal for bibliotekernes 2014-budgetter.

“Men jeg er selvfølgelig ikke glad for, at man i hver 3. kommune (29) har vedtaget et budget, der er reduceret i forhold til i år med mellem 1 og 8 % eller mere. Det rimer dårligt med borgernes brug af bibliotekerne på den ene side og de øgede opgaver, som samfundet har givet bibliotekerne med hensyn til borgerservice-assistance og it-informationssøgning. Samt kulturministerens ønske om at styrke folkeoplysning og læsning.

Min konklusion er dog på baggrund af de seneste års mønster i besparelsesniveauet: – at vi nu må være kommet hele raden rundt. Vi har set besparelser på biblioteksområdet i både forrige og denne byrådsperiode, og nu må alle landets kommuner have toptrimmet bibliotekerne efter opgave- og kommunalreformen.

For de kommende fire års biblioteksbudgetter handler det derfor i kommunerne om at styrke biblioteksområdet. Ikke bare ved tildeling af opgaver i tiltro til bibliotekets muligheder og kompetencer – men også om at sikre, at bugetterne rent faktisk matcher denne udstrakte tillid, som vi kommunalpolitisk har til bibliotekernes eminente opgaveløsning.”